Svar: Børnehavestart - knap 3 år

---

Kære mor

Tak for dit brev og meget fine beskrivelse af jeres lille dreng, og alt det han oplever af nyt i sin hverdag, og de reaktioner han har :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det lyder som om, at det går ret godt med børnehaven. Jeres dreng er rigtig glad for stedet og nyder at lege med de andre børn og alle de spændende nye ting der sker. Og han er ret godt med. Selvom han har en lidt introvert side, så er han ikke bange for at deltage, faktisk tværtimod, og det er super godt.

Du fortæller også, at han motorisk er rigtig langt fremme og ofte let kan følge med de ældre børn. Og det er super dejligt for ham at opleve, og det er naturligvis også rigtig dejligt at få lov til at følge med de 4-5-6 årige børn i børnehaven. De er spændende, kan en masse nye lege og gør en masse nye ting... MEN han er stadig en meget lille dreng på knap 3 år og det betyder, at de ældre børn måske ikke altid gider lege med ham, at de siger fra, løber deres vej osv. Ligesom børn på hans egen alder, naturligt stadig vil have rigtig svært ved at dele med andre og finde ud af, at tage hensyn til hinanden og ikke lige har forståelse for, at han f.eks. kan blive ked af det, hvis han ikke må være med til at lege med klodser...

Når jeg skriver, at jeres dreng stadig er en lille dreng, så handler det om, at hans hjerne stadig er meget umoden. Selvom han kan rigtig mange ting og er langt fremme på mange måder i forhold til sin alder, så er der også rigtig mange ting, som han stadig ikke kan. Der er milliarder af hjerneceller, men forbindelserne mellem dem er stadig få, og det er netop disse forbindelser, der sætter os i stand til at tænke og handle som vi gør.

Man siger at 90% af hjernens vækst foregår de første 5 leveår og derfor er det utroligt vigtigt, hvordan vi som voksne reagerer på vores børn. Her er det f.eks. rigtig fint, at pædagogen har løst konflikten mellem de to drenge ved at give dem mulighed for at bygge hvert deres klodsetårn, og det er rigtig fint at du, når du henter din dreng, ikke begynder at skælde ud eller irettesætte, men i stedet spørger ind til, hvad der sker og hvad der mon er bevæggrunden for at din dreng vælger at gå hen og vælte den anden drengs tårn - for der er jo en rigtig god forklaring på det.

Det er netop super vigtigt, at du forsøger at rumme ham og giver ham lov til at reagerer, prøver at finde ud af, hvad det handler om, lytter og anerkender - samtdig med, at du naturligvis også skal lære ham, hvad det han gør, gør ved den anden. At den anden dreng bliver ked af det, når man vælter hans tårn...

Man kan beskrive hjernen på flere måder, men i forhold til børn og i forhold til at forstå, hvad det er der sker, når man har med små børn at gøre, så kan det være en god idé at se hjernen ...

---

---

... inddelt i 3 dele:

1. Den rationelle hjerne, som også kaldes storhjernen. Det er denne del af hjernen der styrer kreativitet, fantasi, problemløsning, selverkendelse, omtanke, empati, eftertanke og lignende.

2. Pattedyrhjernen, som også kaldes mellemhjernen eller det limbiske system. Den udløser store følelser, der skal styres af den rationelle hjerne. Det er raseri, frygt, separationsangst, social tilknytning, legesyge, lyst til at udforske og lignende.

3. Krybdyrhjernen er den nederste del af hjernen, og den aktiverer vores vigtige kropsfunktioner. Det er sult, fordøjelse, åndedræt, blodomløb, temperatur, at kunne bevæge sig, kamp eller flugt.

---

---

Og når jeres dreng vælter den anden drengs tårn, eller sparker, råber, slår ud efter jer eller lignende, så er det fordi der sker en aktivitet i pattedyrhjernen. Da pattedyrhjernen styres af den rationelle hjerne, så er det vigtigt, at det er den du med din reaktion aktiverer. Det er vigtigt, fordi du med din reaktion netop er med til at skabe de vigtige forbindelser mellem disse to hjernedele.

Derfor skal du vise ham, det som du gerne vil lære ham, nemlig lydhørhed, forståelse, anerkendelse, empati osv. Du må naturligvis gerne sige AV, hvis han gør noget ved dig, som gør ondt, ligesom du naturligvis også skal stoppe ham, hvis han gør andre ondt (f.eks. lillesøster) eller gør sig selv ondt. Men det er vigtigt, at du stadig gør det med anerkendelse for, at han hjernemæssigt er en lille dreng, og at han reagerer, som han gør lige nu, fordi han ikke kan gøre andet.

Og når han især reagerer, når I forældre er der, så skal du prøve at se dette som noget positivt. For det handler om, at han tør vise dig sine følelser og frustrationer. Han tør godt vise dig, at han har det svært - fordi han ved, at du elsker ham uanset hvordan han er og hvordan han reagerer. Det kan naturligvis også handle om, at det kan være svært for ham at skifte situation, men jeg tænker faktisk, at det hos jer handler mere om, at han føler det legalt at vise sine følelser overfor dig, fordi han ved, at du vil hjælpe ham, at du kan rumme alt det, som han naturligt endnu ikke kan...

Der er rigtig meget hård læring, når man gør i børnehave. Der er rigtig mange konflikter i hverdagen, han vil opleve at blive afvist af andre børn, han vil opleve at føle sig uretfærdigt behandlet, han vil kunne føle sig udenfor, føle vrede, ked af det hed osv. Han vil komme hele følelsesregisteret igennem - og det er hårdt for ham og også hårdt for jer forældre nogle gange at være vidne til eller høre om. Men det er vigtig læring, også selvom det er rigtig hårdt - og det er som sagt rigtig godt, at du forsøger at lytte, rumme ham og alle de følelser han har :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---