Annonce

Annonce

Svar: At få observant baby til at falde i søvn


5. november 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære to forvirrede forældre og en superobservant baby

Tak for jeres brev, og stort tillykke med jeres lille datter :)

Jeg kan godt høre, at I har lidt udfordringer hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer.. og så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge.

Min umiddelbare tanke, når jeg læser jeres brev og fine beskrivelse er, at I putter jeres datter for tidligt. Hun sover faktisk ofte meget lange lure, og også længere end man normalt ville forvente af hendes alder, og hendes vågne perioder er ofte kun af 1 times varighed. Så når hun nogle gange har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og I kan bruge 1/2-1 time på at putte hende eller mere, så er min umiddelbare tanke, at det skyldes, at hun bliver puttet for tidligt.

Jeg tænker derfor, at far har ret, når han siger, at I måske skal prøve at stimulere hende i længere tid, så hun får længere og mere aktive vågne perioder. Og når hun gaber, så er det ikke nødvendigvis fordi hun er træt, men fordi hun måske keder sig - og nogle gange, når I har lagt hende under aktivitetsstativet, så går det faktisk også fint. Aktiviteter er naturligvis også at pludre med jer, hvilket hun jo er rigtig glad for og rigtig god til, eller hun kan sidde på jeres arm og I kan kikke lidt på verden sammen, ligesom hun kan spejle sig i jeres ansigtsmimik og forsøge at efterligne jeres mund- og øjenbevægelser :)

Derudover vil jeg foreslå jer, at I prøver at lægge et bad ind midt på dagen, det vil sige mellem hendes formiddagslur og middagslur. Hun må gerne blive ammet før hun kommer i badet, så hun har lidt energi at brænde af, og så kan hun blive ammet igen, før hun puttes til middagsluren. Badet vil stimulere hende både motorisk og mentalt, og vil samtidig forlænge hendes vågenperiode midt på dagen...

Det er rigtig fint, at I bruger viklen en gang imellem, da den lyder til at virke bedst. Derudover vil det være rigtig godt, hvis I f.eks. putter hende i barnevognen og triller en tur med hende, så hun lærer at sove i sin vogn, eller mor kan lægge sig og amme hende i søvn i dobbeltsengen. I skal lige nu ikke være bekymrede for, hvorvidt det er en dårlig vane at hun falder i søvn med brystet - det betyder ikke noget så længe hun er så lille som hun er. Det vil faktisk være rigtig godt, hvis I kan få hende til at sove med brystet lige nu og på den måde hjælpe hende til ro :)

I 2 måneders alderen vil det ofte være rigtig fint at arbejde på lidt faste rutiner omkring putning. og det vil være de ting, som I naturligt allerede gør - ammer hende, skifter hende og svøber hende, giver hende bryst igen, og derefter putter hende med bestemte kærten, beroligende ord osv. Måden I putter hende på bør være genkendelig, så hun begynder at fornemme, at det nu er sovetid og dermed ved, hvad der skal ske. Og derfor er det godt, hvis I kan forsøge at holde jer til få putterutiner.

Nogle gange, når man som jer har en pige, der har rigtig svært ved at koble fra og overgive sig til søvnen, så forsøger man alt i håb om at noget vil virke. Men med den alder hun har, så bliver hun naturligt let overstimuleret, så når I prøver med mange forskellige ting, så gør I det ofte værre, fordi I jo tilfører flere stimuli. Derfor er det godt, hvis I kan forsøge at holde jer til få ting og gøre det samme gang på gang, så det netop bliver genkendeligt og dermed virker tryghedsgivende og beroligende.

Hun er stadig så lille, at I er nødt til at være lidt fleksible omkring hendes rytme. Det vil ændre sig i løbet af de næste måneder. Nogle dage vil hun måske sove 2 lange lure, og andre dage vil hun trives med 3 kortere lure - og det er helt okay. Det er her at fleksibiliteten kommer ind. Hendes rytme ændrer sig lidt hele tiden, så når hun bliver 3-4 måneder gammel, vil hun sandsynligvis trives med 3 lure dagligt, og ofte vil rytmen være sådan, at hun går sent i seng... og frem mod 6 måneders alderen, så ændrer dette sig igen. Så I forhold til søvnens længde og antal lure, så vil dagene være forskellige og tidspunkterne forskellige, men genkendeligheden og rutinerne må I gerne forsøge at skabe så småt nu :)

Hvis hun får 15-16 timers søvn i døgnet, så vil hun faktisk være dækket fint ind, når hun er godt 2 måneder gammel. Det vil f.eks. kunne være fordelt sådan, at hun sover 5-6 timer i løbet af dagen og ca. 10 timer om natten - naturligt afbrudt af mælkeindtag. Nogle børn sover 2 lange lure i løbet af dagen f.eks. en formiddagslur på 2 ½ time og en middagslur på 3 timer, men andre børn sover 3 måske 4 kortere lure, og det er okay. Det er dog en rigtig god idé at arbejde på at en af hendes lure er af mindst 1 ½ times varighed - gerne 2 timer, men det lyder ikke til at være udfordringen hos jer :)

I skal være opmærksomme på, at hun ikke evner at lukke lyde ude, hun hører alt, hvad der foregår omkring hende. Det betyder, at hvis I f.eks. hører radio, så hører I et stykke musik, som I synger med på, så kommer der noget, I lukker af for, så er der noget i radioavisen der fænger jeres interesse, og I lytter igen, og så hører I igen ikke det næste. Den evne har spædbørn ikke, - jeres datter hører det hele. Derfor er det rigtig godt, at I er opmærksomme på at skabe ro i hverdagen. Det vil sige, at det nogle gange vil være rigtig godt, at mor går i soveværelset med ...


Annonce

... hende, lægger sig og amme hende i søvn i dobbeltsengen, andre gange vil det være bedre at hun bliver skiftet, svøbt, ammet og puttet i barnevognen og trillet en tur, ligesom hun måske kan stå i haven og sove under et træ...

Da hun er glad for viklen, så lyder det som om at netop nærheden, det at mærke jer helt tæt på hjælper hende med at koble fra og finde søvnen. Og I kan derfor godt vælge nogle gange at lade hende sove på brystkassen om aftenen, imens I er i stuen og f.eks. ser fjernsyn.. Hvis hun ligger tæt hos jer, f.eks. hos far, der ikke dufter af mælk, så kan hun måske bedre koble fra lydene og finde roen... Ligesom det vil være rigtig fint, at mor som sagt lægger sig med hende og amme hende i søvn - fremfor at gå rundt med hende hele tiden, hoppe og holde hende i bevægelse... Brug meget gerne brystet :)

Hvid støj, brug af føntørreren osv. hjælper hende med at koble fra, og det kan I naturligvis sagtens bruge, når I fornemmer, at det hjælper hende :)

Og ja, alle børn bliver naturligt mere og mere bevidste og i takt med at de kan se længere, så begynder de også at opfatte rummet de er i på en anden måde. I 3-4 måneders alderen vil mange børn begynde at skelne mellem om de er hjemme eller ude, om de er i favn hos mor, far eller en fremmed.. Det behøver dog ikke betyde, at barnet får sværere ved at sove - igen skal man være opmærksom på at anerkende barnets behov for at opleve og aktivere barnet - og samtidig så hjælpe barnet med at koble fra, når det er sovetid. Det er også sådan, at jeres datter natuligt hen af vejen bliver bedre til at håndtere alle de indtryk som hun får. Hendes nervesystem modnes, så hun gradvist bliver bedre til at klare verden, uden at blive så ked af det :)

Jeg tror, at når jeres datter sover så uroligt, når I putter hende, så kan det hænge sammen med, at hun er puttet for tidligt...

Det er korrekt, at I ikke kan give hende for meget nærhed og kærlighed, og I skal lige nu ikke gå og bekymre jer om, hvorvidt I giver hende dårlige vaner.. Det er naturligt, at hun føler sig tryggest i jeres favn og når I går rundt med hende. Det minder om tiden i livmoderen og det hjælper hende til at koble fra og slappe af og dermed falde i søvn. Men I skal naturligvis forsøge at finde en balance - så hun hjælpes til at sove, får brystet som en fast del af sit putteritual, mærker at I er der for hende, men så vidt muligt forsøge at undgå hoppen på pilatesbold, voldsom vugning osv. Så I vugger og luller hende ind i søvnen, men prøver at minimere behovet for bevægelse lidt... så de rutiner hun får også vil kunne fungere for jer fremadrettet :)

Det er rigtigt set, at hun godt kan blive mentalt træt, før hun er fysisk træt. Derfor vil det være rigtig godt, at I er opmærksomme på også at stimulere hende fysisk, hjælpe hende med at bruge sig selv motorisk, cykle med benene, ligge lidt på maven og løfte hovedet, evt. give hende et bad midt på dagen, give hende lidt babymassage osv. Så hun oplever at få både en mentalt og fysisk træthed, før hun skal sove...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Nogle gange har hun måske også bare behov for at ligge og kikke. I behøver ikke snakke med hende og holde hende aktiv hele tiden, det er også helt okay at ligge og kikke på verden.. I skal være opmærksomme på det, der kaldes bevidsthedstadier. Det er sådan, at små børn har lidt forskellige måder at vise tegn på træthed og tegn på lyst til at pludre, lege osv. Og det er dette man kalder for bevidsthedsstadier:

Stille årvågenhed: Er der hvor jeres datter ligger og kigger. Ganske stille studerer omgivelserne, lyspletten på væggen, jeres ansigt og jeres bevægelser. Hun ligger helt stille, følger med øjnene, men uden at dreje sit hoved.

Aktiv årvågenhed: Bevæger sig lidt mere, hun kigger mere aktivt rundt, kommer med små lyde, knirker lidt, vægrer sig måske lidt mod kontakt, begynder at virke lidt søgende, sulten eller har behov for hjælp til at koble lidt fra, vender blikket væk og fortæller at hun har brug for lidt ro. Det er ikke det samme som at hun har behov for at sove.

Gråd: Hun begynder at græde, hun har været aktiv, er ved at blive træt, er irritabel eller begynder at mærke, at hun nu er ved at være sulten. Måske vil hun gerne løftes lidt op, har brug for hjælp til at skifte stilling, få en ny ble, måske behov for bare at ligge lidt for sig selv, og lade alle de indtryk hun har fået bundfælle sig.

Døsig: Når hun er træt og har brug for at blive puttet. Tegnene på døsighed kan man ofte også se lige der, hvor hun er ved at vågne lidt op fra en lur. Hun bevæger sig, øjnene holder op med at fokusere, virker lidt matte, hun rynker panden, smiler måske lidt, spidser munden, smasker, øjenlågene er ved at falde i og hun ruller med øjnene. Det er i denne periode at hun skal puttes.

Det er naturligt, at hun ikke nulrer næse eller klør sine øjne, når hun er træt. Og nogle gange kan det være en god idé at kikke lidt mere på klokken end på jeres datter - og hos jer altså lige nu forsøge at forlænge tiden mellem hendes lure lidt, så hun måske er mere parat til at sove, når I putter hende og så I ikke skal bruge helt så lang tid på putning hver gang...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre :)

Derudover vil jeg også anbefale jer meget at købe flere af mine bøger f.eks. "Helens bog om børn og søvn", og "Helens bog om gråd og trøst".

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Downs syndrom

Downs syndrom er også det man kalder trisomi 21 eller mongolisme.

Alle gravide tilbydes i dag en undersøgelse af risikoen for Downs syndrom hos fostret. Kvinder kan på baggrund at denne undersøgelse vælge om de vil have en abort. Det betyder at antallet af børn født med downs syndrom er faldet meget de sidste år.

Børn med Downs Syndrom er ligeså forskellige, som alle andre børn er det og derfor er nogle mere påvirkede af deres kromosomfejl end andre. Som forældre...

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen, Det er simpelthen så dejligt at jeg har fundet dig på nettet.. Dig kan jeg skrive til med alle mine tanker og udfordringer, og så får jeg et fornuftigt og brugbart svar – tak!!!


Annonce