Svar: Brug af konsekvens

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Jeg er som udgangspunkt enig med dig i, at det er vigtigt, at vi forældre er konsekvente eller at vores børn lærer, at vise ting har konsekvenser.. men jeg tror ikke vi to er helt enige om, hvad konsekvens betyder :)

Det er f.eks. en konsekvens, at mælken bliver sur, hvis vi lader den stå på bordet og ikke stiller den i køleskabet. Eller det kan være en konsekvens, at legetøjet går i stykker, hvis man smider med det... Men når du f.eks. siger "der er ikke TV, hvis du ikke tager nattøjet af", så lyder det for mig mere som en trussel og en straf. Din datter skal gøre som du siger ellers falder straffen - ingen tv til dig. Og desværre sker det, at vi forældre tror vi er konsekvente, når vi ofte faktisk ender med at bruge en trussel eller straffe i stedet...

Hos dig lyder det egentlig som om, at du ofte bare skal vende situationen lidt på hovedet, eller se det lidt den anden vej - i stedet for at sige "der er ikke tv, hvis du ikke tager nattøjet af", så kan du vende fokus til det positive og det din datter gerne vil "hvis du skynder dig med nattøjet, så kan vi se tv"... Prøv at fokusere på det, som din datter gerne vil og ikke på det, som du oplever, at hun gør forkert :)

Det er svært at være forældre til en 2.5 årig, for der sker rigtig meget i denne alder, og som du skriver, så er yndlingsordet ofte nej, og hun er rigtig godt igang med at udvikle sin selvstændighed. I udladet taler man faktisk om "the terrible two" - og det er en alder, hvor du skal have masser af tålmodighed og også møde din datter med omsorg, nærhed og forståelse, samtidig med at I naturligvis har visse regler, som hun skal lære.

Med den alder hun har, så er hun rigtig godt i gang med at udvikle sit selvbillede. Det betyder, at hun lige nu er igang med at finde ud af, hvem hun selv er, og hvordan hun påvirker andre. Og det undersøger hun mange gange dagligt - og et led i dette er f.eks. at sige "Nej!", "Vil ikke!" eller "Vil selv!", ligesom hun sandsynligvis også er begyndt at sige "Min, min, min!" - også om ting, som ikke her hendes.

Hun lærer om sig selv og andre i samspillet med dig, sin far, søskende osv. Og hun har rigtig meget brug for ros. Det gør hende stolt og glas, når du roser hende og hvis du irettesætter hende, så bliver hun ked af det. Hun begynder nu at kunne føle skam og derfor kan hun blive oprigtigt ked af det, hvis du fortæller hende, at hun gør noget forkert. Hun er derfor lige nu meget følsom og sårbar overfor, hvordan du reagerer på hende, og på det hun siger, og det hun gør.

Det er vigtigt, at du ved, at din ...

---

---

... datter ikke forsøger at være imod dig. Hun er igang med at udvikling sin selvstændighed og et led i dette er at være uenig med dig. Hun kan ikke finde ud af, hvem hun selv er, hvis hun altid skal gøre det du vil :) Og derfor afprøver hun grænser. Hun kan ikke træffe egne valg, uden at gøre det modsatte af dig, så derfor vil der i hverdagen opstå konflikter og situationer, hvor du vil opleve, at "hun er anstrengende", fordi hun virker til at være imod dig - uden at hun bevidst forsøger at være det :)

Derfor kan du nogle gange faktisk prøve at bruge lidt list, hvor du ved at bede hende om at gøre det modsatte får hende til at gøre det, som du gerne vil. Du kan f.eks. sige "kan du tage sko på? Nej jeg tror ikke du kan tage sko på... nej, det tror jeg ikke du kan" og så vil hun måske gøre det, for at vise dig, at hun kan...

Nogle gange kan du også lege tingene ind, du kan f.eks. lave en lille konkurrence, hvor I skal skynde jer for at nå det først, eller du kan tælle til ti eller lignende imens hun gør noget, så det pludselig bliver sjovt at skynde sig og ikke noget man helst vil undgå... det bliver naturligt lettere i takt med, at hun kan flere og flere ting selv.

---

---

Det er en rigtig god idé, at du ikke stiller hende spørgsmål. Det kan være f.eks. "skal du have en ren ble?", "Skal du have børstet tænder?", "Vil du i bad nu?". Det er ikke nogen god idé at stille spørgsmål, hvis du allerede har besluttet svaret. Du risikerer jo at hun siger nej, og hvis du så tager hende og begynder at skifte bleen eller klæde hende af, så er det klart at konflikten opstår. Du skal ikke spørge hende, hvis ikke du lytter til hendes svar:)

Det vil være en rigtig god idé, at du inddrager hende i hverdagen, så du giver hende en følelse af medbestemmelse. Det kan være at du f.eks. lader hende selv finde bleen frem, lader hende selv klatre op på puslebordet, lader hende være med til at dække bord... Nogle gange kan du måske også indgå et kompromis, så hvis hun ikke vil ligge på puslebordet, når hun skal skiftes, så kan du lade hende stå op på badeværelset... Hvis hun mærker, at du møder hende nogle gange, så vil hun naturligt også bedre kunne lytte til dig andre gange og vil naturligt bedre kunne acceptere, når det nogle gange er nødt til at være som du siger :)

Jeg vil anbefale dig min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den er blandt andet kapitler, som handler om straf og konsekvens, hvordan vi får vores børn til at lytte til os, og hvordan vi også skal respektere, når børnene siger nej :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---