Brev:
12 måneder og stort fokus på amning
Kære Helen
Vi skrev til dig for en måneds tid siden om vores dreng på dengang 10.5 måned, som pludselig ikke rigtig ville spise mere, og som fokuserede meget på mælk og vågnede mange gange om natten for at amme.
I mellemtiden er der sket det, at han er begyndt at spise. Han er næsten 1 år nu, og han har fået ret god appetit, og vi har vel tredoblet mængden i alle hans måltider, så det er rigtig godt. Også i vuggestuen spiser han. Jeg ammer heller ikke om natten mere, kun aften i forbindelse med putning, sen aften samt tidlig morgen.
Så på sin vis er alt godt.
Men... Desværre virker det som om, at vores dreng ikke helt kan komme sig over, at der ikke længere kan blive ammet når han har lyst. Selv om det er ved at være længe siden at vi stoppede amning om natten, så vågner han stadig 1-2 gange om natten og har den helt store skrigetur fordi han vil have mælk. Han kommer over i vores seng, og vi nusser og beroliger ham og synger stille for ham, men han er meget insisterende. Han slår og sparker mig og kaster sig ind mod mig. Til sidst ender det med at han falder udmattet til ro tæt ind til en af os, nogle gange har han ligefrem brug for at ligge ovenpå mig, hvilket er tungt, da han jo er en stor dreng. Lægger jeg ham så ned mellem os bliver han igen rigtig gal og ked, hvorefter han efter noget tid endelig falder i søvn. Nogle gange varer det kort tid, men ofte varer det en time til halvanden.
Nu er vi begyndt at stå op og lave grød til ham, fordi vi er i tvivl, om det er reel sult, hvilket han spiser, dog under protest, han græder og vrider sig, men åbner munden højt for skeen, hvilket jo må være et tegn på sult. Bagefter er han dog stadig ulykkelig, når han opdager at der stadig ikke er optræk til mælk.
Om dagen efter vuggestue er han også stadig meget insisterende på mælk. Det er faktisk lige før, at eftermiddagen er værst, for her skulle han jo gerne være glad og lege og hygge ...
... sig. Det er hårdt at se ham være så ulykkelig og pjevset. Han er sulten når vi kommer hjem, så jeg giver ham straks øllebrød og banan eller a38 med lidt havregryn og frugt og derefter forskelligt småt at spise indtil vi får aftensmad. Jeg synes generelt jeg nøder meget. Men han pylrer og river i mit tøj når han kan komme til det, slår og sparker og kaster tit maden væk, hvis han er gal. Jeg prøver at aflede ham med leg og andre ting, men han er meget insisterende. Tager jeg ham fx op og går fra køkkenet og ind i stuen og sætter mig på gulvet ved hans legetøj, så bliver han så ulykkelig. Tit føler jeg at han nærmest græder fra han kommer hjem fra vuggestue til han kommer i seng.
Oftest kan hans far holde hans opmærksomhed omkring leg osv, men når jeg er der, er han tit i rigtig dårligt humør. Desværre har hans far sent fri fra arbejde, så eftermiddagen og tidlig aften er vi kun mig og ham. På det seneste er han også begyndt at være ked af det om morgenen; de sidste 2 dage har jeg ammet ham næsten en halv time, og alligevel bliver han frygtelig ked af det, når jeg tager brystet til mig. Sult eller tryghed, vi ved det ikke.
Mit spørgsmål er, hvordan kan jeg hjælpe min dreng til ikke at være så ked og frustreret og tænke på mælk altid? Kan jeg dæmpe hans fokus på mælk? Ofte er det som om at al hans tid sammen med mig går med at søge efter brystet. Som han kun får på de nævnte tidspunkter. Er det nødvendigt helt at stoppe amning? Eller kan han have ondt, og vi ikke er i stand til at afkode hans signaler? (Øre og hals er tjekket i forbindelse med en netop overstået virus, som vi tror, var 3-dagesfeber). Samtidig er vi begge bange for, at vi svigter ham, når vi for det første ikke giver ham den mælk han så frygtelig gerne vil have, men også fordi vi ikke formår at hjælpe ham til at stoppe med at græde. Og om natten går det jo også ud over søvnen.
Mange hilsner
Far og mor til en lille mælkemand.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
Viden om børn:
Babyslynge
En babyslynge er et klæde, som man på forskellig vis binder omkring sig. Oftes er der et spænde eller en ring i den ene ende. Når Slyngen bindes fremkommer en lomme, hvori baby ligger eller sidder.
Slyngens fordel er at den yder støtte til hele babys krop og hoved, både når dit barn ligger og sidder. Der er mulighed for at variere bærestilling, hvilket er godt, hvis barnet bæres ofte eller længere tid af gangen.
I en babyslynge kan du normalt bære din baby længe...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.