Svar: Skrig og skrål - mareridt?

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev :)

Det lyder for mig som om, at jeres dreng har anfald af natteskræk. Det ses ofte først omkring 1.5 års alderen, men det kan sagtens forekomme med den alder, jeres dreng har nu...

Natteskræk forekommer i den dybeste del af den dybe søvn, og det betyder, at selvom jeres dreng sidder op og ofte har åbne øjne, så er han ikke vågen. Og det er netop fordi han sover, at I ikke kan trøste ham, og at han afviser dig, kaster sig rundt i sengen og ikke kan finde ro ved jeres hjælp.

Når et barn har natteskræk, så starter barnet ofte også med at skrige - og kalder ikke på mor og far, som barnet f.eks. gør, hvis det har mareridt eller vågner af en ond drøm. Og I fortæller netop at det starter med skrig og skrål. Natteskræk opstår også først på natten, hvor mareridt forekommer hen mod morgenstunden. Og så er børn ofte også ældre, når de har mareridt, det vil I måske opleve hos storesøster.

Når børn har anfald af natteskræk, så vil de ofte også virke konfuse og tale usammenhængende, det man også kalder "sort snak", og nogle børn vil virke til at have syner, hvor de kan sidde og "fange fluer" i luften.

Nogle børn vil også reagerer meget voldsomt og begynde at gøre skade på sig selv, slå sig selv, banke hovedet ind i sengegavlen, rive hårtotter ud af hovedbunden, rive sig med neglene på kroppen... det kan være meget voldsomt. Og natteskræk kan netop forekomme i forskellige grader, fra at være milde anfald af få minutters varighed til at være længerevarende anfald - og derfor måske netop den forskel, I har oplevet hos jeres dreng og hos storesøster... Natteskræk er også arveligt. Det er ikke usædvanligt at bedsteforældre f.eks. siger "det lyder som dig, da du var lille". Ligesom man hos jer godt kan opleve det hos begge sine børn...

Man mener, at natteskræk kan skyldes et umodent nervesystem, eller at det lille barns hjerne er meget umoden. Det betyder, at barnet kan have rigtig svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og stimuli, og barnet har svært ved at lukke helt ned under søvn. Derfor slipper sanseindtryk igennem, samtidig med at barnet motorisk også har svært ved at slappe af i kroppen. Derfor vil barnet ofte reagerer med fysisk uro - ...

---

---

... sætte sig op, slå, skubbe, fordi barnet ikke er i stand til hjernemæssigt at "lukke helt ned" under søvn...

Derudover så spiller forskellige faktorer ind. F.eks. vil børn med sygdom og feber have større tendens til natteskræk, og der er også lavet undersøgelser som viser, at børn med visse sygdomme, der står på gennem længere tid f.eks. børn som lider af refluks eller børn, som lider af søvnapnø, kan have en øget risiko for at få natteskræk.. Og jeres dreng har jo, som I skriver, ikke været forskånet for sygdom... Og faktisk så kan manglende søvn eller dårlig søvn i længere perioder også øge risikoen for natteskræk...

Det bedste I kan gøre, er at forsøge at hjælpe ham ned at ligge og hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt - netop fordi han sover. MEN, hvis hans anfald varer i halve til hele timer og hvis han reagerer så voldsomt, som han gør, så er I nødt til at beskytte ham, så han ikke yder skade på sig selv, og så er I nødt til at vække ham. Og det kan faktisk godt være svært, fordi han sover ret dybt, når det sker. Så her må I tage ham op, gå ud af værelset, gå ud i køkkenet, i stuen eller hvor I nu kan gå hen, tænde lys, give ham noget at drikke, evt. noget at spise, så han bliver vækket og kommer væk fra sit anfald - og så må I vente på, at han atter bliver træt og parat til at sove. Det kan også sagtens tage en time, før han er parat til at blive puttet igen, men det vil så være en time, hvor I kan sidde og putte sammen, læse lidt i en bog osv. og hvor han falder stille til ro - og hvor han ikke som nu "er helt ude af den".

---

---

Og så kan I faktisk også forsøge, om I kan undgå at det sker. Forebygge hans anfald. Hvis I ved, at det er hver aften kl ca 21, så kan I gå ind til ham kort før anfaldet opstår, få ham op at sidde og tilbyde ham lidt at drikke og så putte ham igen. Dette kan gøre, at I får ham hevet op i søvnstadie, så han ikke havner helt nede i det dybe stadie, hvor anfaldet opstår, men kommer videre i søvnen uden. I kan derfor afbryde hans søvn kortvarigt på denne måde og ofte vil han derefter kunne sove roligt videre. Det kan være et forsøg værd.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---