Annonce

Annonce

Brev:

Ammestop - 1 årig


26. september 2017

Kategori:
Alder:
12 mdr.

Ammestop - 1 årig

Kære Helen,

Klokken er 23.46 - det er mandag (lidt endnu) og jeg har lige bidt i min hovedpude. I går nat bed jeg 2 gange i den, og i forgårs råbte jeg "FOR HELVEDE DA OSSE" da min 1 år gamle søn vækkede mig kl. 01.30, for 4. gang siden kl. 22.00. Ja, der er det jo så man bli'r rigtig ked og flov bagefter, over at man selv får teet sig som en 1 årig.

Jeg bliver egentlig eddike sur, fordi jeg føler at han vinder kampene hver nat, og jeg ved udemærket godt, at han ikke formår at være udspekuleret eller beregnende. Jeg ved det godt!

Han vil ammes! Skide værd med, at der ikke er noget mælk, han VIL til brystet de 800 gange han vågner hver nat. Sådan har det altid været.

Jeg har været RIGTIG glad for at amme ham, og jeg troede egentlig aldrig, at disse ord skulle komme fra min mund, men: "Jeg gider faktisk ikke amme ham længere". Jo, hvis vi kunne nøjes med amningen inden sengetid, men ofte er det både 3 og 4 gange i løbet af natten. Der er ikke noget mælk, og han falder også hurtigt i søvn igen når han først jeg har "åbnet baren" og han har "haget sig fast". Det værste er, hvis han melder ind tidlig morgen 5.30. Der er der nemlig lidt mælk, og hvis jeg "nægter ham adgang" vækker han hele hytten med sit skrigeri. Ja, det gør han også de andre gange, Men der, tidlig morgen, risikerer han at vække storebror, som jo ellers sagtens kan sove 1,5 time mere, hvis han ellers kunne få lov.

Jeg har forsøgt at stoppe natamningen utallige gange inden for de sidste par måneder, men jeg ender altid med at give efter. Han bliver simpelthen så ulykkelig hvis jeg blot forsøger at trøste og nusse, tilbyder vand, tilbyder sutten mv. Jeg er klar over, at han - i den grad - har et søvnassociationsproblem.

Han bliver puttet i vores seng, hvorefter jeg lægger ham over i sin egen når han sover. Han går fuldstændig amokka, hvis vi forsøger at putte ham i egen seng. Han sover højst 1 time eller 2 i egen seng, før han havner i vores, og sover mellem os resten af natten. Jeg har trøje på om natten, men han søger alligevel når han vågner, og han blir rasende hvis jeg forsøger at snyde ham med sutten.

Han er en glad dreng. Går, kravler på alt, siger små ord, gør ting på opfordring mv. Spiser godt og sover godt om dagen - Vi veksler mellem 1 og 2 lure alt efter hvor tidligt han er ...


Annonce

... vågnet. Her er det intet problem at putte ham, hverken i barnevognen eller hvis jeg lægger mig med ham. Han falder heller ikke i søvn med brystet i munden når jeg ammer til nat. Når han er færdig, slipper han og vender dig om på den anden side lægger sig til at sove. Men, når han vågner om natten, SÅ søger han brystet. Jeg er ved at få svip, for jeg vågner selv rigtig op hver gang.

Jeg hjemmepasser ham til han er minimum 2 år, og vi har derfor en stille og rolig hverdag med legestue 1-2 gange om ugen, alt efter hvordan det passer ind i hans soverytme.

Vores store søn på snart 5 sagde selv amningen fra omkring 1 års alderen. Det virker som om at lillebror selv kommer til at sige fra, den dag han står med studenterhuen i hånden. Suk altså også! Det er dejlig at amme - en hyggetår til natten. Det kan vi, for min skyld, sagtens fortsætte med lidt endnu. Men, måske er han blevet så stor, at det forvirrer ham? Måske er det bedst at stoppe amningen helt? Jeg er klar til at stoppe helt, hvis det stopper hans hyppige opvågninger efter brystet!

Min mand mener at et nat-outfit i form af en islandsk sweater med en elg og mormor-bh uden ammefunktion, samt en kold tyrker er vejen frem. Jeg er delvist enig (I det med sweatere og mormor bhen). Jeg kan bare ikke holde hans hjerteskærende gråd ud. Det strider imod alt i mig at han skal græde sådan. Omvendt bliver jeg også bare møg irriteret over at SKULLE tilbyde brystet om natten, for at han vil sove igen!

Om få uger har vi bryllupsdag... noget vi ellers aldrig fejrer, men min mand har "krævet", at vi skal i biografen og ud og spise. Bare os to. Vi trænger også til det, og jeg glæder mig til en aften uden børn. Jeg har endnu ikke prøvet at være væk fra lillebror mere end et par timer ad gangen, og da slet ikke om aftenen ved sovetid. Men, der bliver lagt lidt beslag på glæden, fordi putningen og hans evindelige opvågninger er et stort issue herhjemme.

Storebror er afsat til overnatning hos farmor og farfar, og min mor kommer hjem til os og passer lillebror. Begge drenge er tæt knyttet til mormor og ser hende 3-4 gange om ugen. Han elsker sin mormor og omvendt, men jeg tænker allerede hvordan det dog skal gå at få puttet ham.

Kære Helen. Råd modtages med kyshånd.

Mange hilsner
fra en træt mor med trætte bryster.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Dagsrutine til 1 årig

Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...

Læs hele brevet og Helens svar


19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.

Fortsat dårlig søvn efter dræn

Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....

Læs hele brevet og Helens svar


15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.

Urolige nætter - 11 måneder

Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...

Læs hele brevet og Helens svar


12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.

13 måneder og konstant dårlig søvn

Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...

Læs hele brevet og Helens svar


6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.

Motorisk uro og udvikling

Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Donorhjælp

Hvis man ikke kan blive gravid på almindeligvis, så kan man benytte sig af en donor. Og i Danmark er der to muligheder:

1. Donor med sæd:
Kvinder der ikke har nogen mandling partner eller hvor den mandlige partners sædkvalitet ikke kan anvendes til befrugtning, har mulighed for at blive gravide med en sæddoner.

Sæddonation kan både være anonym og åben. På lægeklinikker vil den normalt være anonym, hvor man kan få åbne donorer på jordemoderklinikker.

Læs mere i Babylex

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for en super god side, med masser af gode og virkeligt kompetente svar, som jeg har brugt flittigt

Josefines mor


Annonce