Svar: Mælk fra 11 måneder og frem
Kære Anne
Tak for dit spørgsmål :)
Det anbefales, at din datter får modermælkserstatning eller modermælk til hun er 1 år.
I 9-12 måneders alderen kan hun dog godt tilbydes en lille smule sødmælk eller surmælksprodukt af typen neutral sødmælksyoghurt, A38 og tykmælk. Mængdemæssigt bør hun gives max. 50 ml ved 9 måneders alderen til max 100 ml ved 12 måneders alderen. Sødmælk kan indgå i hendes mad, men bør ikke gives af kop. Derfor kan det udnyttes til familiemad, så hun f.eks. kan få lidt sovs og dermed spise mere og mere familiemad.
I 1-2 års alderen gives letmælk. Der gives max 100 ml ved 1 års alderen. Amning kan fortsætte så længe mor og barn trives med det. Flaske trappes ud. Derudover kan hun tilbydes lidt sødmælksyoghurt, A38 og Tykmælk. Det anbefales, at du begrænser produkter med frugt på grund af det høje sukkerindhold. Det er således bedre at give hende et neutralt produkt og selv komme frisk frugt og bær på.
I 2-3 års alderen gives minimælk, skummetmælk og kærnemælk. Nogle børn har dog brug for letmælk frem mod 3 års alderen. Derudover gives surmælksprodukter af skummet eller letmælkstypen. Skyr, fromage frais, ymer, ylette kan tidligst gives fra 2 års alderen, og kan indgå i variation med andre surmælksprodukter.
Din datter vil få sit mælkebehov fint dækket, hvis du ammer én gang og giver flaske én gang i døgnet. Derudover bør du bruge mme i hendes grød og mos, indtil hun er et år, så du på den måde stadig energiberiger hendes mad lidt ekstra. Hun vil være rigtig fint dækket ind, hvis hun får ca. 400 ml mme/mm dagligt. Derudover skal ...
... hendes væskebehov dækkes af vand af kop.
Når hun bliver et år, vil det være rigtig godt, hvis hun får 350 ml mælk/surmælksprodukt dagligt. Denne mængde er tilstrækkelig til at dække hendes behov for kalk osv. Dette behov dækkes ofte fint, hvis hun får mælk af kop f.eks. morgen og/eller aften og via en enkelt amning eller flaske. Og stille og roligt trappes flasken ud. De fleste børn stopper helt med flaske i 13-15 måneders alderen.
Så... din datter skal altså ikke længere have flaske flere gange dagligt, og hun skal som udgangspunkt tilbydes vand af kop. Vand er den bedste tørstslukker, og det er vigtigt, at hun lærer at drikke vand.
Hvis der, hvor du bor, ikke er mulighed for at få letmælk og lignende produkter, så kan du vælge at fortsætte med erstatningen til hun er ældre, og så give dette af kop. Du kan koge vand og blande en til to flasker og have stående i køleskabet, hvor mælken kan holde sig i 24 timer, og så kan du tage fra den, som var det komælk, når du vil give din datter mælk. Hun kan få det lunet eller det kan serveres køleskabskoldt.
Den mælk du kan få, lyder umiddelbart okay og minder om sødmælk, dog med et lidt højere proteinindhold. Selvom man umiddelbart vil anbefale letmælk og dermed mælk med et lavere fedtindhold og lavere proteinindhold, så sker der nok ikke noget ved, at du giver din datter denne mælk en gang imellem. En portion frugtgrød med den mælk på, vil sikkert smage rigtig godt. Jeg vil ikke anbefale, at du fortynder mælken med vand.
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)
Rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Sut
Før i tiden var det almindeligt, at børn fik en sut med det samme, når de blev født. I dag mener man, at det er hensigtsmæssigt at man venter med at give barnet en sut, til amningen er etableret.
Hvis barnet får en sut for hurtigt, så kan det gå ud over barnets lyst til at die ved brystet. Dertil kommer at sutteteknikken er forskellig alt efter om barnet dier på brystet eller sutter på en sut.
Du kan møde mange forskellige holdninger til det at bruge sut og det er vigtigt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







