Brev:
9,5 mdr - ammestop eller ej?
Kære Helen,
Endnu et spørgsmål fra os her i Bruxelles :-)
M er nu 9,5 mdr gammel og har været i vuggestue godt en måned. Det går fint, han spiser og sover godt derhenne, og jeg kan mærke, at han efterhånden har knyttet sig til damerne på stedet. Han er generelt en glad og tilfreds lille fyr, som spreder lys omkring sig med masser af smil og pludren.
Mit problem er ift amningen. Da jeg gik hjemme med ham, lykkedes det mig at få skåret formiddagsamningen væk uden de helt voldsomme problemer, og vi havde egentlig en ok rytme, hvor han spiste godt til de fleste måltider. Siden han er begyndt i vugggestue er der gået lidt koks i rytmen – bl.a. fordi jeg jo ikke længere selv har kontrol over den.
Jeg henter omkring 16.30 og ammer som det allerførste, når jeg kommer ind ad døren. M er helt besat af tanken, når vi kommer hjem og græder uhæmmet, indtil han er blevet ammet. Hvis jeg kommer lidt for sent, siger de i vuggestuen, at han græder og søger bryst fra præcis 16.30, så hans indre ur er simpelthen blevet omprogrammeret meget hurtigt. Derefter skal han jo spise aftensmad ved 18-tiden og her spiser han ofte ikke ret meget – jeg ved ikke, om det skyldes den sene amning eller træthed eller en kombination. Han er stadig ofte dødtræt efter sin dag i vuggestuen og kan ikke rigtig samle sig om aftensmaden. Jeg har prøvet at give ham mad allerede omkring 17.30, men det hjælper ikke, måske fordi han jo lige er blevet ammet.
Ofte vil han så ammes flere gange i løbet af aftenen, og jeg lader ham som regel få sin vilje, fordi jeg tænker, at han nok er klar til at sove – det er dog ikke altid tilfældet, hvorfor jeg nogle aftener ender med at amme 2-3 gange inden kl. 19/20, hvor han falder i søvn. Jeg har nogle gange haft held med at give ham godnat-grød, men ofte falder han i søvn, inden jeg når så langt. Så vågner han ...
... minimum 2 gange hver nat og som oftest flere gange – Jeg prøver at undgå at amme mere end 2 gange og før i tiden faldt han som regel i søvn igen, hvis han fik sutten, men han er blevet meget mere urolig på det sidste og vågner ofte med et skrig, som af mareridt, og kan ikke falde til ro igen uden brystet. Nogle gange er det nok, at han bare mærker brystet for at falde til ro, men sutten er altså ikke god nok længere desværre.
M har altid været meget glad for at blive ammet, og da han var lille, var det jo bare skønt, at det kørte så nemt. Nu hvor han er større, er amningen dog ikke altid en rar oplevelse for mig. Som jeg nævnte sidst niver og kradser han meget under amningen og har også bidt mig et par gange på det sidste. Nogle gange bliver jeg virkelig irriteret og føler nærmest væmmelse ved situationen. Jeg har også mindre mælk, hvilket betyder, at han bliver frustreret og hiver i brystet – og det er bare generelt ikke særlig behageligt at amme med tomme bryster... Jeg ville jo selvfølgelig også gerne have noget mere søvn, nu hvor jeg arbejder, så kunne M få et mere stabilt søvnmønster ville det øge mig livskvalitet drastisk. Jeg har flere gange tænkt, at jeg gerne ville stoppe amningen – men det er ikke lykkedes mig, at få M til at tage flasken om aftenen, selvom jeg har prøvet flere gange. Det er også svært at være standhaftig, når man ved, at brystet bare virker, og man gerne vil have lidt søvn selv, inden den nye arbejdsdag melder sig.
Har du et godt tip til, hvordan jeg får lidt mere kontrol over situationen? Er det overhovedet en god ide at stoppe amningen, når han ikke vil have flasken? Synes det er en stor beslutning at stoppe og ville egentlig gerne fortsætte indtil han blev 1 år, men den måde, det kører nu er ikke god, så jeg bliver nødt til at gøre et eller andet.
På forhånd tak for de altid gode svar :-)
N.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
11. december 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 10 måneder derhjemme, som lige har været...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med fyldig hårpragt, mens andre kun har små dun. Håret tykkelse, længde og farve kan variere.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver siddende. De fleste børn mister en stor del af deres hår, når de er 3-4 måneder gamle. Det sker både, fordi de ligger meget ned, og fordi det hår, der blev dannet i fosterstadiet, ofte falder af på én gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.
Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!
Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.
Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.
Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)
Med venlig hilsen
En familie på fire