Svar: Putte spørgsmål
Kære M
Tak for dit brev og dejligt at høre, at du har kunne bruge mine tidligere svar :)
Det lyder som om, at der sker fremskridt hos jer. Du fortæller, at pigerne nu sover inden for 15-25 minutter, og det er jo i en fremgang i forhold til, at det tidligere tog 45-60 minutter. Derfor tænker jeg, at det er en god idé at holde fast i nuværende rutine, fordi det på sigt vil hjælpe dem med at fornemme puttetid, være parate osv. så aftenrutinerne ikke trækker for langt ud. Det er vigtigt, at holde fast i, at de kan sove indenfor ca 15-20 minutter, så det er den erfaring, de stille og roligt får med sig, så det bliver det, der forventes med at komme i seng...
I må dog gerne prøve at putte dem lidt før, hvis I fornemmer, at de er klar til det. I skriver at de er "simpelthen så trætte kl 19", og hvis det er tilfældet, så skal de naturligvis puttes der. Det er ikke meningen, at de skal overskride det tidspunkt, hvor de er parate til at sove, for så bliver de overtrætte og sværere at putte. Det handler om at springe på søvntoget, når det holder ved perron.
I skal forestille jer, at der kører et søvntog - toget kommer kørende med alle vores søvnhormoner, som gør os parate til at sove. Og det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis man kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende, og man er nødt til at vente på det næste tog. Kommer man for tidligt til toget, så er det lige så frustrerende, - det er altså bare frustrerende at vente, og hvis toget ikke er der, så kan man ligeså godt udnytte tiden og lave noget andet imens.
Når det lykkes jer at putte jeres piger på 15 minutter, så har I ramt søvntoget, så har I nået at springe på toget, når det kom forbi. Men når putningen tager en time, når de bliver kede af det, begynder at lege, bliver frustrerede osv. og tydeligvis har svært ved at sove, så er det enten fordi I er for tidligt på den eller for sent på den. Derfor ...
... skal I forsøge at ramme det tidspunkt, hvor søvntoget kommer forbi. Og det lyder som om, at I begynder at kunne fornemme dette :)
Med hensyn til grød og flaske, så er det bedre, hvis pigerne får grød og mælk af kop - og ikke længere flaske. Nu hvor de er 20 måneder gamle, så bør de faktisk ikke få flaske mere. Så det vil være rigtig godt, hvis grød og mælk af kop kan erstatte flasken på sigt. De skal drikke deres behov for væske via kop gennem hele dagen, flasken skal trappes ud nu... grød og mælk af kop sikrer, at det ikke går sultne i seng. Og det er også her at puttebamsen, kluden osv. kan være med til at erstatte, kan være en del af deres nye ritual. I må prøve jer lidt frem og se, hvad de vil tage til sig - lad dem endelig selv vælge, det er ikke altid den bamse, som I synes er særligt sød og blød, som de tager til sig.. Nogle børn har også glæde af at sove men en aflagt t-shirt, eller et hovedpudebetræk eller lignende, som mor og far har brugt, og som de genkender som netop mors og fars... det kan give ekstra tryghed for nogen.
At de lige nu virker ekstra omklamrende og tryghedssøgende hænger sammen med deres alder, deres spirende selvstændighed og deres fornemmelse for farer. At verden ikke kun er sjov og ballade, men også farlig og fyldt med modstand :)
Det tager tid at ændre ny vaner - læs flere uger. Det tager tid at få en ny erfaring ind i kroppen, det tager tid at finde roen i at nyt kan være okay. Og det er samtidig en forudsætning, at der ikke sker andre større ændringer i hverdagen - det vil sige institutionsskift, sygdom eller andet, som kan vælte alle tidligere gode søvnvaner...
Derfor skal I forsøge at bevare overblikket og overskuddet og tage en dag af gangen, og holde fast i, at det faktisk går fremad :) Måske føler I at det er to skridt frem og et tilbage, men det er stadig frem, selvom det ikke går så hurtigt :)
Jeg håber, I kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











