Svar: Overgang til grød/vælling
Kære Cecilie, Viktors mor
Tak for dit brev :) Det er rigtig fint du skriver, jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig og fortælle lidt om, hvordan det er med introduktion af skemad og vælling.
Det anbefales, at du ikke starter med grød eller mos, før Viktor er 4 måneder, det vil sige tidligst 17 uger. Og at du begynder, når han er senest 26 uger/ 6 måneder. Det er altså for tidligt at starte nu, og der er tid nok til at ramme det rette tidspunkt. Så vidt jeg husker, så er din dreng også født lidt før tid, og det betyder, at der måske skal korrigeres lidt, så han bør starte lidt senere endnu...
Han skal både være fysisk og mentalt parat. At være fysisk parat betyder, at han skal kunne holde hovedet selv, han skal dreje hovedet bevidst efter skeen og han skal åbne munden bevidst, når du nærmer dig med en ske. Prøv at lægge mærke til, hvordan han spiser sine d-dråber af skeen, det kan give dig en idé om, hvorvidt han kan finde ud af teknikken :)
Hans mave skal også fungere, og han vil måske begynde at savle mere, som tegn på at der sker nogle enzymændringer i hans spyt. Det er også vigtigt, at hans mave fungerer, og at du har indtryk af, at han fint vil kunne kapere at få lidt fastere føde ned i maven.
Mentalt skal han vise interesse for mad. Når du sidder og spiser eller drikker noget, og han sidder på dit skød, så vil han følge din mad med øjnene, måske forsøge at række ud efter den...
Et signal kan også være at han begynder at spise mere hyppigt, og i første omgang er det vigtigt, at du lægger ham hyppigere til brystet. Jo hyppigere han dier hos dig, jo mere mælk producerer du, det giver derfor mere mælk at amme ham hver 2 time i stedet for hver 4 time, og han kan fysisk godt være ved at være så stor, at han har behov for at få sat din mælkeproduktion op. Du kan prøve at lægge ham til brystet af to omgange mellem hver lur, f.eks. ved at amme ham fra det ene bryst, skifte ham og derefter tilbyde ham modsatte bryst, før hans skal sove. Og når han så vågner, så kan du starte med at amme fra det bryst, hvor han stoppede sidst, lade ham spise godt der, skifte ham og derefter tilbyde modsatte bryst, før han puttes igen.
Du kan også med fordel amme ham om natten, fordi du om natten producerer ekstra af det mælkestimulerende hormon prolaktin, så natamning er fortsat vigtig for at opretholde og også øge din mælkeproduktion :)
Når ...
... det er sagt, så er det dog naturligt, at du ikke længere har samme brystspænding som I begyndelsen. Det behøver ikke betyde, at der ikke længere er mælk nok, og det betyder bestemt ikke, at næringen ikke er god. Næringsindholdet tilpasser sig hele tiden din dreng alder, så måden mælken er sammensat på nu, passer til en dreng på 3-4 måneder, så han får de næringsstoffer, som han har behov for.
Når det bliver tid til skemad, så kan du starte med grød af f.eks. majsmel, boghvedemel eller hirsemel og senere kan du udvide med hirse- boghvede eller quinoaflager, som giver en mere fnugget konsistens... Jeg anbefaler ofte, at man starter til frokost, og det kan være fint netop at starte med grød, og når det fungerer godt med skemaden til frokost, så kan du starte op med grøntsagsmos til aften.
Du skal give meget lidt i starten. Der skal kun være tale om smagsprøver, så han stille og roligt vænner sig til det. Sammen med skemaden gives vand af kop (eller snapseglas). Det vil sige, at du giver måske 3-4 skefulde og stille og roligt øger du så mængden, og når han kan spise f.eks. ½-¾ dl. skemad, så vil det være godt at tilbyde 2 gange dagligt. Det er bedre at tilbyde ¾ dl. skemad to gange dagligt end at tilbyde 1.5 dl på en gang.
Grøden kan du lave selv eller du kan købe grød, der skal blandes op med vand. Det anbefales ikke, at give vælling fra 4 måneder, men grøden kan godt i begyndelsen laves så tyndt, at det næsten virker som vælling, hvis han bedre kan spise den på den måde. Vælling er dog ikke noget han behøver at få, men hvis du gerne vil give vælling, så gives det først fra 6 måneder, og det gives normalt som erstatning for amning. Altså som alternativ til amning/flaske med modermælkserstatning. Hvis du vil supplere din amning med andet end skemad, så anbefales det dog, at du supplerer med mme...
Jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om børn og mad". Vær opmærksom på at få fat i nyeste udgave, der står ny revideret udgave på forsiden. I den finder du dagsplaner, opskrifter og jeg guider dig igennem fra de første smagsprøver til I er fuldt igang med familiemaden. Der er også et fødevareleksikon, hvor du kan slå op, hvis I skal have noget at spise, og du er i tvivl om, hvorvidt din dreng må få det og hvordan. Bogen går fra 4-18 måneder :)
Håber du kan bruge dette videre - rigtig meget held og lykke og rigtig god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Strømper
Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.
Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.
Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...
Allergi børn
Børn fødes ikke med allergi, men alle børn kan få allergi, og det er vigtigt at forebygge allergi i hverdagen.
Allergi er ofte en arvelig sygdom, som tit knytter sig til astma, høfeber, børneeksem og fødevareallergi. Hvis forældre eller søskende har allergi eller har haft behandlingskrævende allergi, så vil risikoen for, at et nyt lille barn også får allergi være større. Men selvom I ikke har allergi i familien, vil der være 5-10% risiko for, at jeres barn udvikler allergi.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






