Annonce

Annonce

Brev:

Mor tilbage på arbejde - amning og flaske


31. juli 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Mor tilbage på arbejde - amning og flaske

Hej Helen,

Min datter er 5½ måned og jeg begynder på arbejde igen når hun er 7 måneder. Hendes far starter på barsel når hun er 6 måneder og vi har derfor et overlap på 5 uger.

Mit spørgsmål går på råd til hvordan vi får gjort denne overgang så god som mulig for vores datter og for os.

Min datter og hendes far har et rigtig nært og godt forhold, så jeg er slet ikke i tvivl om at det at have far hjemme vil være lige så godt som at have mor hjemme. Jeg er bare så glad for at min kæreste har lyst til at tage en god lang barsel og jeg glæder mig da også selv til at komme tilbage på arbejde, selvom det selvfølgelig bliver hårdt at være væk fra min datter som jeg ellers kun har været væk fra et par timer ad gangen en sjælden gang imellem siden hun blev født.

Mit problem ligger hovedsageligt i at jeg ammer på fuldt og både min datter og jeg trives rigtig godt med det. Da vi i sin tid planlagde barsel regnede jeg med at jeg da absolut ikke ville gide amme mere efter de 6 måneder sundhedsstyrrelsen anbefaler. Nu synes jeg det er rigtig hårdt at skulle have min datter på MME og flaske når det nu går så godt.

Vi har prøvet et par gange at give vores datter en flaske med udpumpet modermælk fordi vi ville prøve at få hende passet. Men det har hun pure nægtet. Hun har enten grædt eller bare siddet med flasken i munden uden rigtig at gøre noget.
Har du nogle gode råd til hvordan vi får vænnet hende til en flaske i løbet ...


Annonce

... af de 5 uger vi går hjemme sammen?

Jeg er som sagt glad for at amme, så jeg vil gerne fortsætte med at amme morgen og aften når jeg kommer tilbage på arbejde.
Hvordan bør vi gribe det an så min produktion og min datter vænner sig til det? Jeg havde selv tænkt på langsomt at introducere flasker til hende i de timer hvor jeg vil være på arbejde. Så starte med een flaske MME de første par uger og så 2 flasker MME de næste par uger, indtil jeg den sidste uge vi har overlap, kun ammer der hvor jeg alligevel ville være hjemme.

Jeg kan ikke finde ud af om det er bedst tidligt og langsomt at introducere flasken eller bedst at nyde at jeg kan amme fuldt så længe som muligt og først introducere flasken en af de sidste uger.
Men jeg tænker at når hun nu nægter at tage flaske nu, så skal jeg jo heller ikke vente for længe med at begynde at tilvænne hende til flasken.

Jeg håber du kan hjælpe med lidt gode råd til hvordan vi gør overgangen god for vores datter og for mig

Med venlig hilsen
Kristine

Lidt ekstra info:
Jeg har desværre aldrig fået udmalkning til at virke (jeg kan få ca 30 ml ud ved at udpumpe med maskine i ½ time og med håndmalkning kommer der ikke en dråbe), så det bliver desværre nødt til at blive MME når jeg skal tilbage på arbejde.

Vi er lige begyndt at give hende grød, så jeg håber vi har hende godt vænnet til det inden vi skal vænne hende til flaske så der ikke sker for meget nyt på een gang.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Problemer med madopstarten

Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.

Søvn og ked baby

Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Opfølgning barnevogn

Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Jeg har længe fulgt med i din brevkasse og har selv fået hjælp til mange "problemer" fra dine svar til andre! Du har været en stor hjælp uden du har vidst det ...!

Bedste hilsner
Sanne mor til dreng på 8 måneder


Annonce