Brev:
Mere utryg og bange end normalt - 2,5 år
Kære Helen,
Lige endnu et brev angående min dreng som fylder 2,5 år til september.
Vi synes, at han den sidste måneds tid ca har virket mere utryg og bange end han normalt er.
Han går i dagpleje til hverdag, og har altid været glad for det. Vi var på ferie sydpå i starten af juni måned, og derefter var han syg en uge efterfølgende så han var ikke i dagpleje ca 14 dage i streg. Siden da har der været mange morgener, hvor han ikke ville afsted i dagpleje, han har været grædende og kastet sig ned på gulvet i gråd. Nogle dage har jeg holdt ham hjemme på grund af det, da jeg er på barsel med min datter. Men andre dage har han fået en sut og sin nusseklud, og så er han kommet afsted men har været ked, når han er blevet afleveret. Vores dagplejemor fortæller, at det altid går meget hurtigt over, og at han er som han plejer, når han er hos hende. Han er midlertidig også begyndt at blive ked af det, når vi skal på besøg hos folk - han tør næsten ikke gå med ind, fordi han er bange for, at vi aflevere ham og går. Også selvom det fx er hos hans mormor og morfar vi besøger, og dem ser han ellers hver uge.
Han blive meget sjældent passet - det sidste år efter vi har fået vores datter er det vel sket Max 3 gange. Derudover er Han meget mor-syg, og han bliver meget ked af det når han ikke ved hvor jeg er eller jeg skal noget uden ham, mens han så skal være hjemme tilbage sammen med sin lillesøster og far.
Han er også begyndt at være mere bange for alle mulige ting. For at give et eksempel havde vi skiftet batteri på en brandalarm på hans værelse. Den har altid hængt der, men han blev mere bevidst om den var der efter den have været nede. Den blinker rødt en gang i mellem for at signalere, at der er strøm på. De sidste to aftener har han været helt vildt bange efter han er blevet puttet. Og han turde ikke engang kigge på alarmen. Han var så bange at han svedte helt. I dag har vi så pillet alarmen ned ...
... igen. Alligevel græder han voldsomt og siger han er bange - men jeg ved ikke for hvad. Generelt har han altid været lidt bange for høje lyde eller ting som siger noget og han ikke forstår hvad det er. Fx et batteri til en hækklipper som var til opladning.
Han er også blevet mere pylret de sidste uger. Han græder over nærmest ingenting - den mindste modgang- det kan være en lille sten i hans sko fx, eller når tingene ikke lige lykkes for ham.
Jeg er lidt bekymret for at han virker så utryg og bange. Har du nogle ideer om hvad det kan handle om ? Er det normalt for hans alder og den udvikling han går igennem nu ?
Han skal som skrevet i mit andet brev starte i børnehave efter ferien i slutningen af august måned, dvs, når han er lige knap 2,5 år. Det er en institution, hvor de trækker de jævnaldrende ud i mindre grupper til alderssvarende aktiviteter. Børnene i hans gruppe vil være 3/4 år, og normeringen på hans stue vil være 16 børn til 3 voksne. Disse ting gør, at jeg har kunne finde nogenlunde ro ved, at han skal starte i børnehave før tid. Men med hans utryghed pt er jeg bare så bekymret for hvordan det skal gå.
Jeg kan ikke ændre på, at han skal i børnehave. Så jeg har brug for at høre dine tanker omkring hans adfærd nu, og hvad vi kan gøre for at gøre han bliver mere tryg og mindre bange. Han går på sommerferie i 4 uger fra i morgen, og skal så starte i den nye institution efter ferien.
Ellers kan jeg fortælle at han i øvrigt ellers er en glad og kvik dreng. At han er fuldt ud med i sin udvikling sprogligt og motorisk. Han er kærlig og omsorgsfuld og elsker at grine og lave sjov. Hans appetit har aldrig fejlet noget og gør det stadig ikke og er dermed også i trivsel hvad det angår. I dagplejen beskrives han på samme måde. Det er ikke hele tiden at han pt virker mere utryg og bange- men der er sket en forskel og det er derfor jeg skriver.
Med venlig hilsen
Moren til pseudotvillinger
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
Viden om børn:
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Gulsot nyfødt
Ca. 60% af alle nyfødte får en gullig farve i huden, det kaldes gulsot eller icterus/ikterus. Det opstår ofte, når barnet er 2-3 dage gammelt, og det topper, når barnet er 5 dage.
Gulsot er hos de fleste børn en ufarlig tilstand, som ikke skader barnet, og som ikke kræver behandling. Det opstår, fordi børn fødes med en del ekstra røde blodlegemer. Da barnet lå i livmoderen, var blodlegemerne med til at ilte barnets blod, men efter fødslen har lungerne overtaget denne funktion,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.