Svar: Dagsrytme og mindreamning - hjælp
Kære lidt forvirrede forældre
Tak for dit brev og fine beskrivelse :)
Jeg er umiddelbart helt enig med dig i, at det vil være rigtig godt, hvis I kan forsøge at skære ned i antallet af amninger, så der er plads i maven til mere rigtig mad. Nu hvor jeres dreng er blevet 7 måneder gammel, så vil jeg anbefale, at du ammer ham 4 gange dagligt og jeg anbefaler, at de fire amninger ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften. Det betyder altså, at han ikke længere skal ammes formiddag og eftermiddag - i stedet skal han her tilbydes mellemmåltider og vand af kop.
Det er helt okay, at jeres dreng sover 3 lure dagligt - det lyder som om, at han lige nu har brug for den ekstra powernap om eftermiddagen, for at eftermiddagen ikke bliver for lang for ham og han bliver overtræt om aftenen. Og nogle børn vil naturligt stadig have behov for 3 lure i 7 måneders alderen. Hvis det fungerer skal du derfor ikke ændre på noget her.
Men, hvis du ikke synes det fungere særlig godt med tre lure dagligt og du gerne vil have ham til at sove 2 lure, så kan du også prøve at lægge et bad ind mellem formiddagslur og middagslur, så du forlænger hans vågenperiode midt på dagen og får ham aktiveret rigtig godt via badet - og så kan han blive puttet senere til sin middagslur og derfor stå senere op af luren og dermed springe den 3. lur over.
Du fortæller, at han vågner alt mellem kl 06 og 07. Du kan derfor med fordel prøve at tage udgangspunkt i en af de dage, hvor han vågner sent, fordi netop stå op tidspunktet påvirker resten af dagens rytme - jo senere han står op, jo senere vil hans formiddagslur også ligge osv. Og på den måde kan du måske få ændret en lille smule på hans spise- og sovetider, og dermed måske også hans parathed til at spise lidt mere, når det så netop er spisetid.
Mit forslag til en dagsplan med 2 lure og evt. en powernap, kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre
Morgen 7-7.30: Frisk blød frugt i hånden, og du følger efter med havregrød og vand af kop.
Formiddag 8.45-9: Frugtmos og frisk frugt i hånden, vand af kop.
Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først
Frokost 11: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være hjemmelavet eller det kan være middagsretter fra glas. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk, små brødhapsere eller lignende. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, babymassage osv.
Ammes og puttes til middagslur - pga badet senere end nu, måske kl 13-13.30...
Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping og frisk blød frugt i hånden, vand af kop.
Skal som udgangspunkt ikke ammes eftermiddag - det kan dog være bedre at amme ham kortvarigt her fremfor kl 03 om natten...
Powernapper evt. det afhænger af, hvor lang middagsluren er og hvor tidligt/sent han sover.
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk. Udgangspunktet er mere og mere jeres mad, der skal være mad i hånden f.eks. kogte blomkåls- eller broccolibuketter, en kartoffebåd fra ovnen eller lignende og du følger efter med mos. Vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca kl 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt og puttes i egen seng, hvor han så vidt muligt nu skal lære at sove til næste morgen tidlig uden yderligere mælk. Det vil være rigtig dejligt, hvis han f.eks. kan sove fra 23.30 til 05, hvor han så ammes igen og sover videre og derefter starter dagen med ...
... morgengrød.
Prøv om du kan undgå at vænne ham til at skulle op i dine arme og gås rundt med om natten. Prøv om du i stedet gradvist kan trappes ud af amningen...
Start om dagen med at vænne ham til, at han ikke behøver brystet, hver gang han skal sove. Om formiddagen tilbydes han et mellemmåltid og vand af kop og derefter kan du putte ham i barnevognen og trille ham en tur...
Når du putter ham til middagsluren, så prøv om du kan nå dertil, hvor han slipper dit bryst, smiler til dig og triller om på siden og sover - så han heller ikke der, falder i søvn med brystet i munden, men lige når at registrere, at han godt kan sove uden dette. Det vil hjælpe ham til også at kunne det eftermiddag og aften/nat...
Når du ammer ham om aftenen, vil det være rigtig godt, hvis du kan prøve at putte ham i seng, før han sover helt. Igen så han lige når at registrere, hvor han falder i søvn og uden brystet. Ellers vil han naturligt søge din favn og dit bryst hele natten igennem, fordi han forbinder dette med at sove. Hvis han således vågner og oplever at han ligger et andet sted, end hvor han faldt i søvn, så vil han blive ked af det, fordi det er utrygt for ham.
Når han vågner og søger brystet om natten, så vil det være godt, hvis du i første omgang kan prøve at berolige ham med nærhed og kærtegn. Hvis dette ikke er nok, så må du give ham brystet, men så skal du forsøge at afkorte amningen mere og mere ved at lirke brystet ud af flere omgang, så han dier mere og mere kortvarigt. Så han vænnes til ikke at behøve masser af mælk i maven. I starten vil han søge brystet igen og igen, så får han det, og når der så er ro på ham, så lirker du brystet ud af munden. Det kan godt være, at du skal gøre det mange gange, men til sidst vil han acceptere at falde i søvn uden at have brystet i munden. Da du har min bog om søvn, så vil det være rigtig godt, at du nu læser kapitlet "6 måneder, så er det slut med mælk om natten".
Samtidig med at du lirker brystet ud af munden på ham, så skal du stadig have ham ved siden af dig. Du ligger ned og ammer, og han får på den måde masser af nærhed, du kan kærtegne ham, holde ham i hånden, lægge hånden på hans hofte og vugge ham lidt imens han ligger ved siden af dig, så han hele tiden mærker, at du er der, men så det er brystet, der fjernes mere og mere igen og igen. Og stille og roligt vil du så kunne berolige ham netop med dine hænder og kærtegn og uden at han behøver brystet og hvor han så kan ligge i sin seng ved siden af dig og komme videre i søvnen.
Du spørger om du skal fjerne en amning om natten eller skubbe en af amningerne. Og jeg tænker, at du skal forsøge at skubbe en af amningerne, så han ikke længere ammes kl 03, men så denne amning gradvist kommer til at ligge omkring kl 05 i stedet.
Du skal prøve at vurdere, om det hos jer fungerer bedst, hvis I bibeholder 3 lure, fordi jeres dreng så kan sove uden at få bryst først og du på den måde kan vænne ham til at falde i søvn uden at have brystet i munden - og han i stedet tilbydes mellemmåltider og vand af kop. Eller om det vil fungere bedre, at du forsøger at rykke hans lure, så han får to lure dagligt, og måske så vil kunne spise lidt mere, når han tilbydes mad, og derfor også bedre vil kunne undvære amning før hver lur...
Der er som du er inde på en naturlig sammenhæng mellem hele dagens rytme og hvordan nætterne fungerer :) Og jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Graviditet uden for livmoderen
Graviditet uden for livmoderen er en meget alvorlig graviditetskomplikation, der optræder i ca 2 procent af alle graviditeter.
Det er forbundet med stor risiko for moderens liv og det er ikke muligt at gennemføre en sådan graviditet. Ofte er der faktisk heller ikke tale om et rigtigt foster, og dermed ikke om en rigtig graviditet.
Spiral udgør en risiko for at man bliver gravid uden for livmoderen. Derudover kan det spille ind, hvis man tidligere har haft...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor









