Annonce

Annonce

Brev:

Barn vil ikke sove lur


4. juli 2017

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Barn vil ikke sove lur

Hej Helen

Jeg skriver angående min søn på 8 måneder, som har fået svært ved at sove i løbet af dagen. Han har tidligere været god til at sove 3 lure henover dagen og så blive puttet om aftenen. Han begyndte endda at sove igennem omkring 6 måneders alderen. Tidligere så vores døgnrytme nogenlunde således ud:

6.00: Vågner
8:00-9:30/10.00: formiddagslur
12:00-13:30/14:00: middagslur
16:30-17:15: powernap
19:30/20:00: puttes til natten

Der sker meget med ham for tiden. Han er begyndt at krybe, der er flere tænder på vej, og så er han startet i dagpleje 3 dage om ugen. Indtil for et par uger siden kunne vi få ham til at sove i barnevognen uden at skulle gå lang tid med ham. Han fik sin puttebamse, og så lå han og pludrede lidt, indtil han faldt i søvn. Nogle gange skulle jeg lige ud og nusse ham lidt på kinden, men så faldt han også i søvn i løbet af 15 minutter. Han har altid været nem at få til at sove om aftenen. Her puttes han med bamse og sut efter at have fået flaske, og så falder han selv i søvn i løbet af 10 minutter.

Han begyndte så at blive svær at putte til powernappen. Jeg tænkte, at han nok ikke længere havde behov for den, og derfor prøvede vi at sløjfe den og så putte ham tidligere ved 18:30/19:00 tiden. Jeg er ikke sikker på, om det har været for tidligt, for nu er dagene helt rodet rundt.

Han vågner gerne mellem 5:00 og 5:30 og så kan vi ikke få ham til at sove længere. Så står vi op, og han får havregrød med mme og vand i kop ved 6:30-tiden. Han puttes til formiddagslur ved 8-tiden, men kan godt bruge 45 minutter på at falde i søvn. Nogle gange vågner han efter en time, andre gange efter to timer. Han er altid i godt humør om formiddagen efter luren. Han er veloplagt, meget nysgerrig, aktiv og god til at ...


Annonce

... spise. Vi har indtil nu givet ham frokost ca. 20 minutter efter han vågner fra formiddagsluren og så lidt mme inden middagsluren, men jeg tænker, at den flaske skal sløjfes.

Middagsluren er rent kaos. Han vil simpelthen ikke sove. Jeg har prøvet at strække den til klokken 12.30, men der går stadig 45 minutter før han falder i søvn. Han ligger og pludrer i starten og sparker vildt med benene. Senere bliver han sur. Han er tydeligvis ikke enig i, at han skal sove. Klokken når gerne at blive 13:30 før han sover. Nogle dage er vi heldige, og så sover han 1.5 time. Andre dage bare 45-60 minutter. Middagsluren er altid kortere end formiddagsluren.

Når klokken bliver 17:30, er han ved at være pylret. Han puttes mellem 18:30 og 19:00 og vågner nu også et par gange i løbet af natten. Første gang kan vi nøjes med at give sut. Anden gang (typisk ved 3:30-tiden) kan vi kun få ham til at sove, hvis vi giver ham lidt mme. Vi var ellers sluppet af med natflasken inden vi droppede powernappen.

Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal gribe situationen an. Tidligere har jeg nemmere kunne aflæse hans behov og reagere ud fra dette, men lige for tiden er det noget rod. Jeg har dårlig samvittighed over for dagplejemoderen, som også må kæmpe for at få ham til at sove. Han er det mindste barn derhenne, og den eneste, som sover formiddagslur. De andre børn puttes til middagslur mellem 12:00 og 12:30.

Kan du hjælpe med, hvordan vi takler situationen og hjælper ham til at få en bedre søvnrytme igen? Bør jeg genindføre powernappen? Bør vi strække tiden inden middagsluren, så han først puttes mellem 13:00 og 13:00? Det vil så ikke passe ind med, hvordan de andre børn sover i dagplejen, men det ved jeg heller ikke, om dagplejemoderen ser som et problem.

Hilsen

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Min datter nægter at spise

Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...

Læs hele brevet og Helens svar


18. september 2026 | Amning | 10 mdr.

Næste skridt ammenedtrapning

Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...

Læs hele brevet og Helens svar


5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Meget udfordret søvn

Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....

Læs hele brevet og Helens svar


25. august 2026 | Amning | 10 mdr.

Ammenedtrapning - 10 måneder

Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...

Læs hele brevet og Helens svar


14. august 2026 | Sovevaner | 7 mdr.

Tvillinger på 6.5 mdr uden rytme

Kære Helen. Jeg har 2 dejlige tvillingepiger på 6.5 måned, som blev født i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mekonium - den første afføring

Mekonium er betegnelsen for den første afføring, som spædbarnet har. Afføringen er sort og klæbrig og ser ud som tjære.

Det, der kommer ud, er det fostervand, som barnet har drukket, da det lå inde i maven. Det indeholder blandt andet hår og afstødte hudceller. Fostervand, hår og hudceller samler sig i tarmen og bliver udskilt som mekonium, når barnet bliver født. Nogle gange udskiller barnet mekonium forbindelse med fødslen, hvilket er med til at give grønt fostervand.

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce