Svar: Fra sutteflaske til amning
Kære du
Et kæmpe stort tillykke med tvillingerne og tak for dit brev, din fine beskrivelse og dine åbne og ærlige tanker - og velkommen til :) Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.
Først - du skal passe på dig selv! Det er meget meget vigtigt, at du mærker efter, hvad du kan holde til. Det forløb I har været igennem og stadig står midt i - det er hårdt. Du afslutter dit brev med "jeg er ked af det og træt af situationen. Mit overskud svinder kraftigt ind, og jeg mærker, at jeg bliver både vred..." osv. Det er helt naturligt, at det lige nu er svært for dig, og der er ikke noget mere vigtigt, end at du har overskud til at være mor for jeres børn og overskud til at passe på dig selv. Det er vigtigere end amning!
Du spørger om det er realistisk, at børnene bliver i stand til på sigt at spise alt det de behøver hos dig... Det er meget svært at svare på. Det afhænger helt af, hvordan de dier, hvordan deres sutteteknik og evne til at arbejde ved brystet er - og hvordan dit bryst er, hvor let de har ved at få fat i din brystvorte, hvordan din nedløbsrefleks virker osv. osv. Det man kan sige er, at du vil højst sandsynligt ikke kunne opretholde deres behov for mælk, hvis du kun malker ud. De skal til brystet for at stimulerer, fordi de stimulerer bedre end en brystpumpe kan. Og de kommer jo til brystet nu, men det er nødvendigt, at du stadig malker ud ved siden af...
Jeg er enig med din sundhedsplejerske i, at det er for hårdt for dig, og jeg synes, at du skal fortsætte med at lægge børnene til brystet, amme dem 6-8 gange i døgnet og lade dem stimulere dig alt det de kan og få den mælkemængde fra dig, som de nu engang får - og glæde dig over det :) Og så supplere med modermælkserstatning ved siden af. Det vil sige, at du stopper med at malke ud.
Og ja, det kan godt betyde, at din mælkemængde falder og deres indtag af modermælkserstatning gradvist øges, så amningen langsomt stoppes og de kommer over på fuld flaske - men det er okay :) Du har virkelig kæmpet for at amningen skulle lykkes, og den modermælk de har fået kommer aldrig dårligt igen. Har du modermælk i fryseren, skal de naturligvis også stadig have det.. men gradvist er det helt okay, hvis det bliver ...
... til modermælkserstatning i stedet.
Det er okay at give erstatning! Modermælkserstatning er lavet, så det i sammensætning minder om modermælk. Vi har i Danmark ingen problemer med urent drikkevand eller lignende, og de erstatninger der sælges i Danmark er rigtig gode, og der er meget store krav til modermælkserstatning. Børn trives, vokser op og er fuldt ud lige så sunde, glade og tilfredse, når de har fået modermælkserstatning :)
Det er en stor sorg for mange kvinder, når amningen ikke lykkes, men for det første skal du huske på, at du jo faktisk stadig ammer - og for det andet, så skal du huske på, at moderfølelsen ikke sidder i brysterne men i hjertet... Og jeg tænker, at netop den følelse du savner - at føle dig knyttet til dine børn, ikke kun handler om amning, men handler om, at du skal have overskud til at se dem, pludre med dem, kunne nyde at de begynder at smile til dig osv. Alt det som stille og roligt kommer nu.. Og det overskud kan du ikke få, hvis ikke du vælger noget fra - og lige nu er det udmalkningen, som skal vælges fra. Du skal prioritere tiden med dine børn, nærheden, at du kan se, at de begynder at tage på, vokse, trives, udvikle sig i sund og fin retning, det er det, som skal være dit fokus og ikke om det er modermælk eller modermælkserstatning, der er i flasken...
Jeg er slet ikke i tvivl om, at du er en sød, kærlig, omsorgsfuld mor, som bare rigtig gerne vil sine børn det bedste - og det bedste er, at du prioriterer din tid og her fravælger at bruge tid på udmalkning...
Og så har du en sød mand, som bakker fuldstændig op om den beslutning du træffer, og som rigtig gerne vil både dig og jeres små børn. Han har fået et chok - han har været så bange for at miste dig, og det gør ham naturligt ondt, at han ser, hvor træt du er, og hvor ked af det du er... I skal bruge hinanden, støtte hinanden og være der for hinanden. Det er en svær situation og det er svært for familie og venner at forstå, hvad det egentlig er I går igennem - men netop derfor er det rigtig godt, at I har hinanden :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre og sender dig et stort knus med på vejen :)
Rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
23. februar 2026 | Amning | 0 mdr.
Hej Helen Jeg er gravid med vores andet barn, og jeg skriver, fordi jeg gør...
24. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Som du ved, har vi haft svært ved amning og jeg ved ikke, om mit...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning 2 - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for at give ro! Sidste spørgsmål i denne omgang: Med...
21. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Opfølgning - dagsrytme og bryst
Kære Helen Tak for dine svar. Her lidt opfølgende spørgsmål: 1) Det gør...
20. januar 2026 | Amning | 3 mdr.
Afhængig af brystet til søvn, 3 måneder
Kære Helen Dette er mit første brev til dig, hvorfor du også får lidt...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








