Svar: Dreng på 5 år hører ikke efter

---

Kære trætte mor

Tak for dit brev og din meget åbne og ærlige beskrivelse af, hvordan du har det med jeres dreng lige nu... og velkommen tilbage, og selvfølgelig - stort tillykke med lillesøster:)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig - og det første jeg tænker er faktisk, at når børn opfører sig aller dårligst, når de opfører sig på en måde, hvor vi næsten ikke kan holde ud - så er det faktisk der, hvor de har allermest brug for os. Derfor er det rigtig vigtigt, at du ikke skubber ham væk, og det er synd, hvis du lige nu faktisk ikke rigtig har lyst til ham...

Jeg vil gerne forsøge at sætte lidt ord på, hvorfor jeg tror, at han gør som han gør og også forsøge at svare på nogle af dine helt konkrete spørgsmål. Og her vil jeg starte med "hvordan får jeg min dreng til at respektere mig, og det jeg siger?".

Det er vigtigt at respektere hinanden - og respekt er netop gensidig. Du kan ikke forvente, at jeres dreng respekterer dig, blot fordi du er voksen. Han gør ikke som du siger, blot fordi du siger, at han skal skal. Respekt opstår i det samspil I har til daglig. Når du lytter til ham, tager ham alvorligt, reagerer på hans signaler og behov, prøver at sætte dig ind i hans verden, møder ham der, hvor han er - så vil han begynde at respektere dig. Det betyder ikke, at du skal undertrykke dine egne behov, for respekt opstår også af, at du siger fra, at du ved, hvor dine grænser går og at du er i stand til at sige dette højt - ikke på en måde, hvor du nedgør ham, ikke råbe og skælde ud, men ved at du netop siger respektfuldt fra...

Som mor til tre små børn, så vil der naturligt være en del stress i hverdagen og mange gange må du sætte dine egne behov til side, for at tage dig af dine børn. Og det er vigtigt, at du ikke glemmer dig selv. Det er vigtigt, at dine behov også bliver lyttet til. Derfor er det vigtigt, at du mærker efter, hvad du gerne vil have, og hvad du ikke vil have - ligesom du skal mærke efter, hvad din dreng har brug for, hvilke følelser og behov han har - det er gensidig respekt...

Og hvad han har så brug for... Jo, jeg tænker, at det nogle gange er svært at være den 5årige i jeres familie, det er svært at være den ældste. For når man er ældst, så skal man også være fornuftig. Men nogle gange har man ikke lyst til at være den store og fornuftige, nogle gange har man lyst til at være den lille. Han har lyst til at fjolle, og derfor siger ham f.eks. prut, tis og numsesnak eller fortæller fantasihistorier, når bedsteforældrene spørger til hans dag ligesom han nogle gange spiller klovn... Det er naturligt svært for ham at mærke, at hans yngre søskende får en anden opmærksomhed end han gør - I griner og pludrer af dem, når I taler med dem er det på en helt anden måde, end I taler til ham. I forventer ikke det samme af dem, som I gør af ham.. og det er naturligt svært for ham at mærke denne forskel.

Det betyder ikke, at du ikke gerne må sige fra nogle gange og forklare ham, hvad du forventer af ham. Men det er vigtigt, at du samtidig anerkender hans behov for nogle gange at være lille eller måske snarere og endnu bedre viser ham, hvad det er, der gør ham til noget helt særligt. Han har brug for at mærke, hvad det er han kan, som de yngre søskende ikke kan, netop fordi de er det yngre... Han har brug for ture med sin far som du beskriver - deres fisketure - det er netop et tidspunkt, hvor han kan noget, gør noget særligt, som man kun kan, når man er 5 år gammel - og han elsker det. Men han har også brug for at høre det i hverdagen, brug for at vide, hvad du særligt elsker ved ham.

Det kan også være en god idé at tale med ham om den gang han var lille. Du kan f.eks. sige "jeg kan huske, da du var 3 år, så ...." eller du kan vise ham billeder og små filmklip fra han var lille. Det kan hjælpe ham at høre og se, at du var omkring ham, som du er omkring de yngre søskende... samtidig med, at du så igen kan sætte ord på, hvorfor det er så dejligt at have en stor dreng nu...

Det er vigtigt, at du i hverdagen forsøger at undgå magtkampe - magten ligger naturligt hos dig, fordi du er den voksne - når der opstår magtkampe, så er det fordi der er tale om to mennesker og derfor to viljer - du og din dreng vil noget forskelligt. Og her er du nødt til at gennemtænke situationen ud fra, hvad du vil, og hvad han vil.

Kan han få lov? Er der noget i vejen for, at han får sin vilje? Måske kan I finde et kompromis? Når han ikke vil tage tøj på, rydde op, gå i bad, tørre sig selv efter badet osv. Nogle gange kan du måske hjælpe ham og I kan gøre det sammen eller måske kan du ...

---

---

... bruge det ene som mototivation for det andet - f.eks. "hvis du går i bad, så hjælper jeg dig med at blive tørret godt bagefter?" - så behøver I ikke have konflikten om både at gå i bad og om at blive tørret...

Nogle gange hører han ikke, hvad du siger, fordi du snakker for meget.. Det har vi lidt en tendens til og børn har svært ved at overskue lange sætninger og mange spørgsmål Og ofte ved han godt, hvad det er du forventer, at han f.eks. skal tage tøj på. Så i stedet for at du igen og igen siger "tag så det tøj på", "hvorfor tager du ikke tøj på?", "det er altså vigtigt, at du tager tøj på nu, ellers kommer vi for sent og hvis vi kommer for sent så..." så kan du nogle gange bare sige "skal jeg hjælpe dig med blusen", "så må du gerne tage bukserne på" eller bare sige "bukserne, skat".

Nogle gange kan du faktisk også godt spørge ham, om han hører hvad du siger - i stedet for at du bare råber højere og højere, så sætte dig ned og komme i øjenhøjde, lægge en hånd på hans arm, skabe øjenkontakt og fysisk kontakt - og så spørge ham, har du hørt, hvad jeg bad dig om?

Nogle gange kan det også være, at du skal være mere tydelig, når du siger noget til ham, beder ham om noget - og f.eks. formulere dine sætninger med et "jeg" og ikke med et "du".. Hvis du siger "du skal gå i bad nu", "nu skal du altså gå i bad", "du skal gå i bad, når jeg beder dig om det" osv. så det bliver du, du, du - så har han for det første ikke ret meget lyst til at blive kommanderet med på den måde, men det bliver også sværere for ham at fornemme, hvor din grænse går. Hvis du derimod formulerer dig med et "jeg" og f.eks. siger "jeg vil gerne have, at du går i bad nu", så bliver det tydeligt for ham, at det er det du forventer nu. Og hvis du så samtidig har øjenkontakt med ham, rør ved ham og taler til ham stille og roligt og med respekt, så vil han måske gå i bad, eller I kan lave et kompromis, så I begge føler jer hørt og lyttet til.

Når man er 5 år gammel, så begynder man at være kreativ og have mange idéer til, hvordan ting kan løses og forklares. Og det tænker jeg, at du skal forsøge at udnytte hos jer. Jeres dreng er sandsynligvis lige så ked af jeres konflikter, som du er - og derfor vil det være rigtig godt, at du sætter dig ned og taler med ham om, hvad I kan gøre, for ikke at havne i de svære situationer i hverdagen - du kan ikke lide at råbe af ham og han kan ikke lide, at du råber... så det skal I have løst - og det kan du sagtens tale med ham om, med den alder han har.

---

---

I skal tale om det en dag, hvor du har tid og overskud, og hvor du fornemmer, at han også er parat til at snakke lidt. Og du skal lytte til, hvad han siger og anerkende ham for at sige det, han tænker og føler. Det betyder, at hvis han f.eks. siger "du er bare altid så sur", eller "du gider aldrig lege med mig" eller "du vil hellere være sammen med lillesøster og lillebror end med mig" eller lignende, så er det vigtigt, at du ikke svarer f.eks. "det passer da ikke" eller "det er da ikke rigtigt, i går da...". Du skal lytte til hvad der ligger bad, det han siger. At han måske nogle gange synes, det er svært at skulle dele mor og far med to yngre søskende, at han nogle gange synes, at han skal tage for mange hensyn, at han nogle gange bare har lyst til at være lille og ikke skulle være den store...

Du kan også tale med ham om, hvorfor du nogle gange kræver nogle ting af ham, som han skal gøre - selv tage tøj på, gå i bad osv. og hvorfor. Og tal med ham om, hvordan det kan lykkes bedre - måske har han nogle forslag til, hvordan det kan løses...

Når man er 5 år gammel, så er det ofte også vigtigt at have en følelse af, at man er med til at bestemme visse ting. Man har ofte en høj retfærdighedssans og en lyst til at føle sig inddraget... Du må gerne sætte ord på dette i hverdagen, så du direkte siger "jeg bestemmer, at vi skal have yoghurt - du bestemmer, om du vil have jordbær- eller bananyoghurt" eller "vi skal have salat i aften, vil du bestemme, hvad der skal i?" eller "vil du have den røde eller den gule bluse på i dag - du bestemmer". Så det bliver tydeligt for ham, hvad han bestemmer, og at han faktisk nogle gange får lov til at være den der vælger og den der bestemmer - for lige nu har han sandsynligvis en følelse af, at du bestemmer alt, og det bryder han sig ikke om...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Derudover vil jeg anbefale dig at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse", hvor du kan læse meget mere om, hvordan du bliver tydelig i din kommunikation, sætter grænser og skaber respekt på en god måde :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---