Svar: Modermælkserstatning stop
Hej med dig
Tak for dit brev :)
De fleste stopper med flasken, når barnet er mellem 12-15 måneder gammel, og det derfor være rigtig fint, at du arbejder på at fjerne flasken nu.
Jeg anbefaler normalt, at du starter med at skære ned i mængden af mælk, så din dreng vænnes til at få mindre og mindre og til sidst helt kan undvære. I første omgang vil det være godt, at vænne ham fra flasken om natten, så når han søger flasken der, så giver du ham gradvist mindre, så han til sidst helt kan undvære den. Det vil sige, at hvis du f.eks. plejer at give ham 200 ml, så får han 180, 160, 140, 120, 100 ml og til sidst helt kan klare sig uden.
Derudover vil det være rigtig godt, at du om aftenen giver ham en godnatgrød, fordi den vil mætte ham lidt ekstra til natten og være med til at sikre, at han ikke søger flasken, fordi han reelt er sulten. Og sammen med grøden kan han få lidt mme af en kop, så han stille og roligt lærer sig denne rutine og vænnes fra flasken.
Det vil sige, at en aftenrutine kan se således ud:
Aften 18: Aftensmad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også stadig moset mad. Vand af kop.
Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, gøres klar til natten.
Tilbydes en godnatgrød ved middagsbordet - måske ca. kl 19.30 og får herefter børstet tænder.
Flaske og puttes kl ca 20...
Og så skal I stille og roligt skabe et nyt ritual for ham, som vil tage mere og mere over i takt med at flasken trappes ud. Det kan være en puttebamse, putteklud, sut. Det kan være en godnatsang, måden du kærtegner ham på, en ...
... godnathistorie... Du skal indføre et nyt ritual, som overtager det flasken giver ham nu, give ham en ny søvnassociation.
Det vil sige, at du lige nu putter ham med flaske, putteklud, sidder og holder ham i hånden, synger for ham eller lignende. Gradvist trapper du ud af mælken, så han får mindre og mindre - men holder fast i ritualet i øvrigt. Og stille og roligt forsvinder flasken så helt, men alt andet ved ritualet er, som det plejer at være. I stedet for han grød og mælk før han puttes, er fyldt godt op i maven og er parat til at sove og du sidder der så stadig, holder i hånden, synger en godnatsang, putter ham med putteklud, sut osv. Den eneste forskel er at flasken er væk...
Jeg er ikke tilhænger af, at man fra den ene dag til den anden fjerner flasken, fordi det er det mest trygge og dejlige han kender. Det er det ritual, han har haft fra han blev født og det er derfor vigtigt at skabe et nyt og rart ritual - et ritual, der kan fungere og hjælpe ham fremover.
De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde bevidst at kunne bruge en puttebamse, slaskedukke, putteklud osv. De vil nulre deres næse, sutte på den osv. og finde ud af at berolige sig selv. De vil i den alder begynde at bruge den som en substitut for mor og far - og det vil gøre det lettere for andre at putte dem f.eks. i dagpleje eller vuggestue, når de skal sove der. Det er derfor en god idé at introducere dette nu og bevidst arbejde på at lære ham at finde ro med dette - og gradvist derfor få erstattet flasken.
Så trap ud af natflasken først. Indfør et nyt ritual, som stille og roligt tager mere og mere over og trap så gradvist ud af aftenflasken.
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
1. oktober 2026 | Sovevaner | 2 år, 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din brevkasse og for din tidligere hjælp. Nu har jeg...
17. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Kan man gøre noget ved hvornår ens lille baby sover? Vores...
13. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Hej Helen Vi har vores lille dreng på 2 uger og vores store dreng på snart...
5. september 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig, glad og social pige på 7 mdr. der trives godt....
5. september 2026 | Sovevaner | 0 mdr.
Kære Helen. Så blev vores familie udvidet fra 3 til 4. Lillebror som i dag...
Viden om børn:
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor











