Brev:
Mange opvågninger om natten og vil kun have mor
Kære Helen.
Så har jeg brug for dine gode råd igen :-)
Vores datter er nu 20 måneder gammel og trives stadig rigtig fint. Jeg skrev for noget tid siden ang. vores lange putninger og vores søvn om natten, hvor vores datter hver aften kl 22 vågnede og kom over i vores seng. Vi brugte dit råd med at lægge hende over i sin egen seng, og det virkede i en kort periode – Men så skete der store forandringer i hendes og vores liv der har påvirket hele sovesituationen i en negativ retning.
Vi flyttede d. 1. marts til en anden del af landet og det betød et nyt hus at vende sig til og en ny dagpleje. Heldigvis er vi kommet tættere på hendes mormor og morfar, som hun er tæt knyttet til og nu ser dagligt, det er rigtig skønt. Flytningen har givet os alle mere ro og min mand et nyt arbejde, hvor han arbejder mindre. Alt i alt en dejlig ny tilværelse for vores familie, men vores nætter er desværre rigtig hårde, især for mig.
I dagene inden vi flyttede fik vores datter omgangssyge, der varede en lille uge (inklusiv en tur på sygehuset pga. væskemangel ) og kombineret med flytningen havde hun naturligvis brug for ekstra tryghed, også om natten. Hun sov derfor i vores seng hele natten og i perioder om natten, kravlede hun op på mig og lå på min mave og brystkasse og sov. Det var selvfølgelig helt okay og jeg tolkede det som et helt naturligt behov.
Problemet er, at vi aldrig rigtig er kommet ud af rutinen med, at hun bliver puttet i vores seng og sover der hele natten. Vi har koblet hendes seng på vores, så de går ud i ét. Min mand putter hende hver aften, og det foregår ved at han ligger helt op af hendes seng, men hende i sin egen seng. Hun kravler op på hans brystkasse og lægger sig, og bliver meget ked af det, hvis hun ikke må ligge sådan og falde i søvn. Når hun endelig sover, ruller han hende ned i hendes egen seng.
Vores aftener og nætter forløber nogenlunde således:
19-19:30: Grød, tandbørstning, kys og kram og putning.
20:30-21.00: Hun sover endelig og rulles ned i egen seng.
22:00-22:30: Hun vågner og er ked af det, hun vil kun have mig (hvis min mand går ind til hende, peger hun på min pude og siger mor), og jeg går ind til hende, og hun falder i søvn på min brystkasse. Jeg går i seng samtidig, ruller hende ned i hendes egen seng, når hun sover.
23:00 – 06:00: Hun vågner op en håndfuld gange (nogle gange mere) i løbet af natten, og søger mig, enten ved at kravle op på mig eller putte sig helt ind til mig. Hvis jeg ikke er der, bliver hun meget ked af det, og er utrøstelig indtil jeg er der igen, eller ...
... indtil hun falder i søvn af udmattelse og gråd. Hver gang hun vågner, vågner jeg selvfølgelig også, og sidst på natten orker jeg ikke vente på at hun sover igen, så jeg kan lægge hende over, og lader hende sove i min side af sengen.
06:00: Hun vågner og er glad, vi putter og hygger lidt i sengen inden vi står op og gør klar til dagen.
Jeg er meget splittet omkring det hele. På den ene side fornemmer jeg jo hendes stærke behov for at være tæt på mig om natten, og det vil jeg selvfølgelig gerne imødekomme. På den anden side tænker jeg jo, at hun tidligere har kunnet falde i søvn i egen seng (godt nok tog det lidt tid) og ”nøjes” med at komme over til os ca. 22-23 for med det samme at sove videre hele natten. Selvfølgelig har hun været mærket af vores flytning og alt det nye der er sket, men der er også gået knap to måneder nu – så er behovet for tryghed og nærhed nu blevet til en vane for hende?
Hun har tydeligvis brug for mig for at falde i søvn igen, når hun først er vågnet op om natten. Jeg synes det er hårdt at ligge med hende på brystet, hun vejer trods alt 12 kilo nu. Det påvirker også min dagligdag – jeg er mærket af ikke at få mere sammenhængende søvn, har svært ved at koncentrere mig om dagen osv. Vi prøver at blive gravide igen, og jeg er også bekymret for, hvordan det skal blive med en stor mave og vores datter i sengen samtidig.
Vi har et par gange prøvet at putte hende i egen seng, med tremmer for og sænket, som den var før vi flyttede. Samme metode, med at putte hende ned i sengen, være lige ved siden af og synge lidt, og tage hende op hvis hun bliver utryg. Det har resulteret i en meget grædende og ulykkelig pige, og det kan ingen af os næsten bære. Men er det vejen frem at tage en kold tyrker? Vi har også overvejet om jeg skal sove nogle nætter på sofaen, så hun lærer at sove uden min hjælp.
Vores datter trives i sin nye dagpleje. Hun spiser helt normalt, siger mange ord, lærer hele tiden nyt og trives i det hele taget. Er blevet gladere efter vi er flyttet, og vi alle har mere tid sammen. I dagplejen sover hun mellem 1 ½ time og 2 ½ time. Vågner fast mellem 6 og 6:30 om morgen.
Vi tror ikke på ”godnat og sov godt” metoden og vil gerne have at væres datter er så tryg som muligt, dag som nat. Men samtidig er det svært for os at vurdere om hendes tryghedsbehov om natten nu er blevet mere en dårlig vane, eller om det stadig er et reelt behov. Situationen er i hvert fald ikke holdbar meget længere, da jeg ikke hænger sammen om dagen.
Jeg håber du har et godt råd i ærmet :-)
Mange hilsner,
Astrids mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...
26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.
Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...
8. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Søvnrytme dreng 18 måneder - del II
Kære Helen, Tak for dine tanker og anbefalinger, det er meget værdsat. Jeg...
4. december 2025 | Sovevaner | 18 mdr.
Kære Helen Jeg har i flere henseende nydt godt af din skønne brevkasse og...
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
Viden om børn:
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor