Brev:
Reaktion på flytning
Kære Helen,
vi har brug for gode råd til at håndtere det skift der er sket i vores datters adfærd. Hun er knap 20 måneder og har indtil nu overordnet set været glad og mild de fleste dage - hun er som regel altid blevet ked af det, når mor eller far skal lave mad, og hun skal underholde sig selv, men ellers har hun været en glad lille trold, som elsker at være i tæt kontakt med mor og far og læse bøger, lege og være udenfor.
Men - nu er der sket et gevaldigt skift. Og vi kan godt forstå, hun reagerer, men samtidig aner vi ikke, hvordan vi skal tackle det bedst muligt.
Sagen er den, at vi for en uge siden flyttede fra lejlighed til hus. Dermed er hun også stoppet i sin vuggestue og startede for fem dage siden langsomt op i ny dagpleje. Så hendes hverdag er ændret fuldstændig, og det kan jeg godt forstå er svært for hende. Og hun viser det - meget.
Fra det øjeblik hun står op, står den på gråd og kasten sig på gulvet over de mindste ting. Nogen gange kan vi ikke engang se, der er en grund til det. Der skal intet til at udløse gråden, og der skal ret meget til at trøste hende.
Men det der især volder os problemer er spisesituationer. Pludselig NÆGTER hun pure at sidde i sin egen stol, når vi skal spise, hvilket hun ellers fint har gjort indtil videre. Hun VIL sidde hos mor. I starten prøvede vi at lade hende sidde i stolen og forklare, at når vi spiser, skal mor sidde på sin stol, far skal sidde på sin stol, og Iben skal sidde på sin egen stol. Men hun SKREG indtil hendes stemme nærmest forsvandt, og hun lignede en, der var ved at dejse om. Så fra da af har hun fået lov til at sidde hos mor og spise. Hun spiser meget lidt, når hun sidder hos mig - i går til aftensmad blev det bare til et par oliven. Hun har altid været ...
... småtspisende, men det her er alligevel meget lidt også for hende. Og selvom hun så sidder hos mig, kalder hun pludselig på far og rækker armene ud efter ham, og når far så kommer over og vil tage hende op, går hun totalt i flitsbue og klamrer sig til mor. Det er virkelig frustrerende - både for hende og os, og vi har svært ved at genkende vores datter.
Jeg må indrømme, at jeg er presset i øjeblikket. Jeg kan jo med min voksne, fornuftige hjerne godt forstå, at der sker rigtig meget nyt i vores datters liv, og at det må være enormt svært at håndtere for hende. Og samtidig bliver jeg mere og mere irriteret, når jeg for 30. gang på en formiddag skal samle et skrigende barn op fra gulvet, fordi bamse lå det forkerte sted.
Samtidig synes vi forældre, at det er helt vildt svært at vurdere, hvor meget af det der er reaktion på flytning, og hvor meget der måske er en spirende selvstændighed. Vi vil selvfølgelig gerne give hende den tryghed, hun har brug for i øjeblikket, og samtidig vil vi meget nødig have, at det med at sidde hos mor og spise udvikler sig til en dårlig vane og kommer til at handle om, at hun vil have sin vilje. Kan du følge mig? Den balance kæmper vi voksne helt vildt meget med.
Det vi egentlig har brug for er at forstå, hvad der sker med vores lille pige? Er det mon primært på grund af flytningen eller er det også selvstændigheden, der spiller os et puds?
Hvordan hjælper vi hende, når hun igen og igen og igen får et grådanfald, hvor hendes verden tilsyneladende ramler?
Og hvordan skal vi tackle det, når hun nægter at sidde i sin egen stol og spise? Skal vi lade hende sidde hos mor eller insistere på, at vi sidder på hver vores stol?
Vi håber, du kan hjælpe, så alle i husstanden kan komme lidt mere i balance.
Hilsen Ibens mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
28. oktober 2025 | Sovevaner | 20 mdr.
Søvnunderskud og lange putninger
Kære Helen Jeg har fundet hjælp mange gange ved at læse tidligere svar i din...
18. oktober 2025 | Opdragelse | 20 mdr.
Lur og temperament udfordringer
Kære Helen, Jeg skriver til dig fordi jeg oplever et par udfordringer med...
10. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Tak for alt din hjælp. Jeg har et spørgsmål vedrørende mit...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen . Mit barn er 18 mdr. hun leger rigtig fint. Hun kan også...
9. august 2025 | Udvikling | 18 mdr.
Kære Helen. Mit barn er 18 mdr. hun kigger på andre børn og observerer på...
Viden om børn:
Tommelfinger - sutte på
Allerede mens barnet ligger i mors mave under graviditeten, øver det sig i at sutte på finger. Derfor ser man ofte, at nyfødte og småbørn ligger og sutter på deres fingre - det har de også gjort inde i maven.
At sutte på tommelfinger har akkurat samme beroligende effekt som al anden sutten hos spædbørn. Suttebehovet er naturligt og må ikke undertrykkes, da det giver barnet en form for tryghed. Det er dog stadig vigtigt, at barnet får den tryghed og opmærksomhed, som det har...
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder