Brev:

Reaktion på flytning

Kære Helen,

vi har brug for gode råd til at håndtere det skift der er sket i vores datters adfærd. Hun er knap 20 måneder og har indtil nu overordnet set været glad og mild de fleste dage - hun er som regel altid blevet ked af det, når mor eller far skal lave mad, og hun skal underholde sig selv, men ellers har hun været en glad lille trold, som elsker at være i tæt kontakt med mor og far og læse bøger, lege og være udenfor.

Men - nu er der sket et gevaldigt skift. Og vi kan godt forstå, hun reagerer, men samtidig aner vi ikke, hvordan vi skal tackle det bedst muligt.
Sagen er den, at vi for en uge siden flyttede fra lejlighed til hus. Dermed er hun også stoppet i sin vuggestue og startede for fem dage siden langsomt op i ny dagpleje. Så hendes hverdag er ændret fuldstændig, og det kan jeg godt forstå er svært for hende. Og hun viser det - meget.

Fra det øjeblik hun står op, står den på gråd og kasten sig på gulvet over de mindste ting. Nogen gange kan vi ikke engang se, der er en grund til det. Der skal intet til at udløse gråden, og der skal ret meget til at trøste hende.

Men det der især volder os problemer er spisesituationer. Pludselig NÆGTER hun pure at sidde i sin egen stol, når vi skal spise, hvilket hun ellers fint har gjort indtil videre. Hun VIL sidde hos mor. I starten prøvede vi at lade hende sidde i stolen og forklare, at når vi spiser, skal mor sidde på sin stol, far skal sidde på sin stol, og Iben skal sidde på sin egen stol. Men hun SKREG indtil hendes stemme nærmest forsvandt, og hun lignede en, der var ved at dejse om. Så fra da af har hun fået lov til at sidde hos mor og spise. Hun spiser meget lidt, når hun sidder hos mig - i går til aftensmad blev det bare til et par oliven. Hun har altid været ...

... småtspisende, men det her er alligevel meget lidt også for hende. Og selvom hun så sidder hos mig, kalder hun pludselig på far og rækker armene ud efter ham, og når far så kommer over og vil tage hende op, går hun totalt i flitsbue og klamrer sig til mor. Det er virkelig frustrerende - både for hende og os, og vi har svært ved at genkende vores datter.

Jeg må indrømme, at jeg er presset i øjeblikket. Jeg kan jo med min voksne, fornuftige hjerne godt forstå, at der sker rigtig meget nyt i vores datters liv, og at det må være enormt svært at håndtere for hende. Og samtidig bliver jeg mere og mere irriteret, når jeg for 30. gang på en formiddag skal samle et skrigende barn op fra gulvet, fordi bamse lå det forkerte sted.

Samtidig synes vi forældre, at det er helt vildt svært at vurdere, hvor meget af det der er reaktion på flytning, og hvor meget der måske er en spirende selvstændighed. Vi vil selvfølgelig gerne give hende den tryghed, hun har brug for i øjeblikket, og samtidig vil vi meget nødig have, at det med at sidde hos mor og spise udvikler sig til en dårlig vane og kommer til at handle om, at hun vil have sin vilje. Kan du følge mig? Den balance kæmper vi voksne helt vildt meget med.

Det vi egentlig har brug for er at forstå, hvad der sker med vores lille pige? Er det mon primært på grund af flytningen eller er det også selvstændigheden, der spiller os et puds?

Hvordan hjælper vi hende, når hun igen og igen og igen får et grådanfald, hvor hendes verden tilsyneladende ramler?

Og hvordan skal vi tackle det, når hun nægter at sidde i sin egen stol og spise? Skal vi lade hende sidde hos mor eller insistere på, at vi sidder på hver vores stol?

Vi håber, du kan hjælpe, så alle i husstanden kan komme lidt mere i balance.

Hilsen Ibens mor

Læs Helens svar »

Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet

Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.

Lang putning - 21 måneder

Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...

Læs hele brevet og Helens svar

2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.

Natlampe

Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...

Læs hele brevet og Helens svar

13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...

Læs hele brevet og Helens svar

10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.

Reaktion på at være blevet storesøster

Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...

Læs hele brevet og Helens svar

4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.

Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr

Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: