Annonce

Annonce

Svar: Kost til en 1-årig, der ikke er interesseret


22. marts 2017

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Marianne

Tak for dit brev :)

Det er rigtig godt, at du er stoppet med at amme. Det sikrer, at din datter ikke fylder sig op med mælk i maven, så der ikke er plads til anden og mere sufficient mad. Og hun er tydeligvis også blevet mere sulten, for når du giver hende grød, lasagne eller frisklavet kylling, så spiser hun jo rigtig fint.. men når der er anden mad på menuen, så er det sværere...

Og det skyldes hendes alder. Det er sådan, at man i forhold til børn og mad taler om et vindue, og vinduet står åbent i 7-8 måneders alderen. Netop i denne alder har børn naturligt lyst til at putte i munden, de undersøger med munden, og de begynder ofte at have lyst til at bruge deres gumme, tygger og vil gerne smage, gumle og bearbejde føden i munden. Og i takt med at barnet bliver ældre, så lukker vinduet mere og mere i. Og efter 1 års alderen, så står det på klem.. Det betyder, at det ikke lukker helt i, du kan stadig introducere forskellige fødevarer, men det er betydeligt sværere i denne alder... Hun putter ikke længere ting i munden, hun smager ikke bare på det, du serverer for hende, det kan være sjovere at undersøge maden ved at skubben den ud over bordkanten eller mase den mellem fingrene - eller se, hvordan du reagerer...

Naturligvis kan øreproblemer og anden sygdom spille ind. Det nedsætter appetitten og øger også behovet for amning osv. og tingene hænger jo sammen. Men med den alder hun har nu, så har du lidt udfordringer for dig - og det er rigtig vigtigt, at dit fokus lige nu bliver, at hun er glad for mad og at hun spiser. Hun har brug for næringen, hun holder ikke længere sin vægtkurve og hun skal have mad. Men selvom du næsten kan gå i panik over, at hun ikke spiser særlig meget, så skal fokus være, at hun skal forbinde det at spise med noget rart.

Derfor skal du give hende mad, som du ved, at hun kan lide og mad som er i en konsistens, som hun kan kapere. Hun har stadig brug for skemad. Det er vigtigt, at du stadig giver hende grød og mos. And, nudler, bønnespirer, rød og grøn peber - det lyder rigtig lækkert, men til hende, skal det moses og gives med en ske.. Det skal være let at spise ligesom lasagne mv. Og de dage, hvor I får noget, som ikke kan moses og laves til en ret der passer til hende i konsistensen, så må du give hende færdiglavede retter købt på glas. Der er masser af muligheder, så hun stadig får variation og så må jeres mad introduceres stille og roligt. Familiemaden er udgangspunktet, men hvis hun ikke kan spise det, så giv hende færdiglavet babymad.

Det er rigtig fint, at I giver hende en godnatgrød, som en fast del af hendes putteritual. Giv hende gerne lidt letmælk sammen med - tal evt. med lægen om hvorvidt hun bør tilbydes 100ml sødmælk, for at få lidt ekstra fedtstof... og så skal hun puttes uden brystet og sove til næste morgen, hvor dagen så starter med grød. MEN - prøv om I kan undgå at give grød allerede kl 04.. For så bliver hun ved med at vågne op der, fordi hun er sulten og forventer at det er spisetid - ...


Annonce

... og det har ingen af jer glæde af på sigt. Giv hende lidt vand, hvis hun er tørstig og prøv om du ved at putte med hende kan få hende videre i søvnen - og træk så tidspunktet for morgengrød så meget som muligt. Det er nok for sent at få grøden kl 7-8, men hun kan måske godt lære at vente til kl 06...

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Morgen 06-06.30: Grød - den grød hun nu er glad for og gerne vil spise er fin :) Vand af kop.

Formiddag 8.30-9: Frisk frugt i hånden, som hun selv kan sidde og sutte på, lidt bær, som hun kan spise med fingrene og følg efter med lidt frugtmos. Giv hende også gerne små bidder af en bolle med smør og måske lidt ost... Vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk - det kan være hjemmelavet, rester fra aftensmaden eller mos fra glas. Det er vigtigt, at hun får mos. Derudover kan du supplere med lidt små rugbrødshapsere, ½ hårdkogt æg eller lignende, som hun selv kan forsøge at spise, hvis hun er interesseret. Vand af kop.

Tilbydes evt. en moset banan lige før hun puttes, evt. sammen med 50 ml letmælk (eller sødmælk...) Puttes ca kl 13 - det afhænger dog af, hvor lang formiddagsluren er.

Eftermiddag 16: Tilbydes frugtmos, frisk blød frugt i hånden og små bidder af en bolle med lidt smør... hun kan også få lidt yoghurt med mysli fra Semper, som I nogle gange giver som morgenmad. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18: Udgangspunktet er familiemaden - moset. Kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Brug meget gerne sove til smag og for at sikre hende fedtstof - og for at se om det kan få hende til at spise kartofler, ris og pasta - ligesom hun jo er glad for lasagne... :) Og gerne suppleret med lidt mad i stykker, som hun selv kan sidde og holde i hånden eller øve sig i at spise. Hvis I får noget, som hun ikke kan spise og som ikke kan moses til en konsistens, som hun kan kapere, så giv hende mad fra glas. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en godnatgrød, som en fast del af putteritualet, får børstet tænder.

Puttes til natten ca 19.30-20

Hvis hun vågner om natten, så forsøg at få hende videre, uden at give hende noget i munden og tidlig morgen, kan hun så tilbydes vand...

Det næste halve år er af stor betydning for hendes lyst til at spise og hendes interesse for mad generelt. Når hun først bliver 18 måneder, så bliver det endnu sværere at få hende til at smage og spise mad... Derfor er det vigtigt, at I lige nu holder fokus på, at hun skal være glad for mad. Det at spise, skal forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, noget I og hun ser frem til.. Og derfor skal hun have mad, som hun er tryg ved, mad som hun gerne vil spise, så i takt med at hun netop oplever, at det er okay at spise, så vil hun forhåbentlig begynde at ture smage lidt mere, spise lidt mere...

Jeg håber, at I kan bruge dise tanker videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat:)

Og rigtig god weekend, når I kommer så langt :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.

De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Endnu engang ros til dig. Det varmer virkelig mit hjerte at læse dine svar til andre. Din grundighed tåler ingen sammenligning og findes ikke hos mange andre! Mange forældre og børn kan prise sig lykkelig for at have dig!

Glæder mig til at læse din bog.

Mange varme hilsner fra
Sophus og mor


Annonce