Svar: Baby bider mor
Kære E´s mor
Tak for dit brev og fine beskrivelse og av - det gør bare så ondt, når man bliver bidt...
Der er normalt to grunde til, at børn bider:
1) At hendes kærtegn kammer over
2. At hun mangler ord til at udtrykke sine følelser
Når kærtegn kammer over, så er det præcist som du fortæller, at bedst som I sidder og hygger, kærtegner, kysser, så ender hun med at bide. Pludselig får du et bid i din skulder, din kind eller i dit lår. Jeg plejer at beskrive det som følelsen af "Jeg elsker dig så højt, at jeg kan spise dig", og det handler om at jeres datter er så lille, at hun ikke kan styre sig, hun forløber sig og kommer til at bide - i kådhed, glæde og kærlighed til dig. Det er derfor kærlighed og kærtegn, der kammer over...
Derfor er det vigtigt, at du i denne situation ikke skælder ud, men forsøger at aflede hende og allerbedst forsøger at undgå situationer, hvor hun når derud, hvor hun ikke kan lade være med at bide. Det er rigtig dejligt, at I sidder og kysser, krammer osv. Og det skal I naturligvis blive ved med, men det er godt, hvis du kan nå at stoppe før det sker. Jo mere hun oplever det ske, jo mere vil lysten til at bide blive forstærket i hende, så derfor er det godt, hvis du kan afbryde jeres tætte samvær før det sker...
Det er helt naturligt, at hun i disse situationer især bider dig. Det er sandsynligvis dig der har holdt mest barsel sammen med hende og det er naturilgt svært for hende at være adskilt fra dig i hverdagen og savnet viser hun så ved at have behov for den tætte kontakt og dermed komme til at bide dig. Hun vil derfor sandsynligvis ikke bide de andre børn i vuggestuen på grund af kærlighed, i hvert fald ikke i starten... men hun kan godt risikere at bide dem, fordi hun mangler ord...
Når børn mangler ord, så reagerer de fysisk. Jeres datter er ikke i stand til ...
... at forklare hvordan hun har det, hun kan ikke med ord sige, at hun føler sig presset, at hun føler sig overset, uretfærdigt behandlet eller hvad det nu kan være - og når hun mangler ord, så reagere hun fysisk og dermed ved f.eks. at bide, sparke, slå, hive i hår...
Det er faktisk meget fint, hvis du i disse situationer kan markere med et NEJ! eller AV!, når hun gør noget, som gør tydeligt ondt på dig. Det kan være en god idé at du sætter hende fra dig, så hun lærer, at hun ikke kan være på skødet, når hun bider, eller at du flytter dig fra hende. Ved på den måde at lade en handling følge dit nej, så forstår hun bedre, at hun har gjort noget, som du ikke bryder dig om...
Det er vigtigt aldrig at bære nag, selvom det gør ondt, så er det vigtigt at du glemmer det igen - det gør hun og hun gør det som sagt ikke i en bevidst ond mening. Men naturligvis skal du have lov til at sige NEJ! og AV! og markere, at det her var noget du ikke brød dig om :)
Når hun lige nu griner imens hun gør det, så er det fordi det er spændende at udforske din reaktion. Hun vil finde ud af, hvor hårdt hun kan bide og hvor lang tid hun kan "holde fast i din arm", før du reagerer - og finde ud af, hvordan du så reagerer. Og det er naturligt spændende for hende at undersøge, hvad det hun gør, gør ved dig... Derfor er det vigtigt, at du forsøger at sende tydelige signaler. At der er sammenhæng mellem det du siger og det du med din mimik og kropssprog signalerer. Hvis hun bliver i tvivl om hvad du egentlig synes, så kan dette også forstærke lysten til at bide igen og igen, netop for at finde ud af det...
Derfor skal du forsøge at undgå at det sker - og hvis det sker, så være tydeligt omkring, hvad du ikke bryder dig om, og hvad du godt kan lide :)
Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke med hende:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Din guide til sund babyhud fra top til tå
Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...
6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Afviser far og håndtering af temperament
Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.
Selvstændighedsfase og børnehaveopstart
Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...
13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.
Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











