Annonce

Annonce

Svar: Kræsen?


10. marts 2017

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Josephine

Tak for dit brev :)

Dagsplanen du sender ser umiddelbart rigtig fin og alderssvarende ud, og det er rigtig dejligt, at din dreng er så god til at bruge pincetgreb og gerne vil spise selv, putte i munden osv.

Jeg tror ikke, at din dreng er kræsen.. men når han afviser maden er det sandsynligvis udtryk for, at han måske gerne vil spise selv og nogle gange også, at han bliver træt. For det kræver rigtig stor koncentration at fiske maden op med fingrene, føre den til munden, bearbejde den i munden, tykke og synke maden - og så gøre det igen og igen. Og jeg tænker, at han nogle gane måske bliver for træt og derfor ikke kan overskue måltidet og derfor afviser.

Det er altså vigtigt at finde balancen mellem at anerkende hans lyst til at spise selv og lade ham gøre det, give ham mad i stykker - større stykker, som han kan sidde med i hånden og mindre stykker, som han kan spise med pincetgreb - og også give ham skemad, som så fylder ham lidt ekstra op, så han faktisk får, hvad han behøver.

Det lyder som om, at de spiser meget varieret i vuggestuen og at han der spiser en del de dage, hvor der er grød på menuen.. Det betyder, at de faktisk er opmærksomme på at han spiser mere, når de hjælper ham med skemaden og det lyder lidt som om, at du skal tage en snak med personalet om, hvorvidt de har mulighed for at give ham lidt mere skemad de dage, hvor de ikke får grød, så han ikke kun får mad i stykker.. Der må være andre børn, som også stadig har brug for lidt grød eller mos - det er naturligt, at vuggestue børn har det og det er helt naturligt, at de ikke selv mestrer at spise alt selv...

Hvis vuggestuen ikke har nogen former for mos på menuen, så kan du tale med dem om muligheden for at du køber nogle middagsretter på glas, som de så kan servere for ham, så han får, hvad han kan spise... Netop fordi du jo ikke kan blive ved med at supplere op med pasta bolognese, som du kan lige nu, hvor du henter ham tidligt, så kunne han måske få det med i vuggestuen, så han får noget mere at spise...

Det er rigtig fint at han smager det hele fiskedeller, leverpostej, pasta, kylling, ris, ørred, laks, kogte grøntsager, hj. lavede pomfritter, æg, kyllingepålæg mm.. fortsæt endelig med det :) At han tager det ud af munden er også fordi, han nu forsøger at undersøge maden på en lidt anden måde. Han vil se, hvordan det ser ud, når han har tygget på det, han vil mærke, hvordan det føles, når han maser det i hånden eller se, hvad der sker, hvis han lader det falde ud over bordkanten.. Det er naturligt spændende for ham at undersøge :)

Og han undersøger også, hvad det han gør, gør ved dig. Derfor er det ...


Annonce

... vigtigt, at du forsøger at sætte ord på det, som du gerne vil have, at han gør - nemlig spiser. Så du f.eks. siger "ind i munden skat, ind i munden" og ikke skælder ud :) Ligesom du meget gerne må tale positivt om maden "mmm mam mam, smager godt", "må mor smage?", "vil du smage min mad, mmm mam mam" osv. Så fokus er på det at spise og at maden smager godt og ikke så meget på, hvordan han spiser eller hvad han spiser eller ikke spiser :)

Giv ham ikke for meget mad på en gang, men giv ham små stykker af gangen, så han bedre kan overskue måltider og derfor måske også spiser lidt mere. Det er bedre at lægge tre små hapsere foran ham, som han spiser og så give ham et par nye hapsere, som han så igen kan overskue at spise :)

Nogle gange kan det også være en god idé, at du holder dig lidt på afstand, når han spiser, så du giver ham lidt madro. Du kan vaske op, tømme opvasker eller lavet noget andet praktisk imens han spiser - så du ikke altid har fokus på ham og hvad han gør. Det kan også gøre, at han så bedre kan koncentrere sig om at putte maden i munden og ikke om, hvorvidt du synes om det han gør eller ej... :)


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det lyder rigtig fint, at han stille og roligt skal igang med at spise med gaffel. Det vil han naturligt lære før han mestrer at spise med en ske. Start med at hjælpe ham maden på gaflen og lad ham så selv prøve at spise maden fra gaflen. Nogle gange vil han pille maden af gaflen og spise den med fingrene - det er helt fint, bare den kommer i munden. Andre gange kan han holde gaflen selv og føre den til munden.

Det kan også være en idé at have gang i to gafler, så han kan spejle sig i dig og det du gør og du kan hjælpe ham med at få maden på den ene gaffel og han spiser selv, imens du gør den anden gaffel klar, I bytter og han spiser, bytter osv. ...

Jeg vil lige spørge - hvad betyder 40% vælling? Det er vigtigt, at du følger de blandninger der står på pakken, når du blander modermælkserstatning, tilskudsblandninger og vælling. Du bør ikke fortynde det eller for den sags skyld gøre det tykkere og bruge mindre vand... Det er vigtigt at kunne regne med næringsindholdet. Så hvis 40% vælling betyder, at du giver ham ca. halv vælling og halv erstatning, så er det fint, hvis blandingen er lavet rigtigt. Men hvis det betyder, at du fortynder vællingen med ekstra vand, så synes jeg ikke du skal fortsætte. Enten bør du give ham vællingen som den er, eller også kan du tilbyde ham almindelig modermælkserstatning i stedet... :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - og dejligt at høre, at det i øvrigt lyder til at gå så fint med introduktion i vuggestuen. Han lyder til at være glad for at være der :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Derfor vælger flere Tiny Tumult – blødt tøj til sensitiv hud

Kender du følelsen, når selv det blødeste tøj ikke er blødt nok til dit barns sensitive hud? Hos Tiny Tumult skaber vi præcis dét, mange forældre leder efter: silkeblødt, ansvarligt produceret børnetøj, der giver dit barn komfort og bevægelsesfrihed – og dig som forælder ro i maven.

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad til 11 måneder gammel baby

Hej Min søn på snart 11 måneder har lige siden han begyndte at få mad, fået...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex

Fostervandsprøve

En fostervandsprøve er en prøve af fostervandet. Denne prøve kaldes også for amniocentese. Når man tager en fostervandsprøve, så er det primært for at undersøge fostervandet for celler, der med ret stor sikkerhed kan fortælle, om fosteret har en kromosomfejl eller kendte arvelige sygdomme.

Fostervandsprøve tages først omkring 16. graviditets uge, da der først på dette tidspunkt er fostervand nok til, at fosteret kan tåle, at man tager de 15-20 ml fostervand ud, som skal bruges...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce