Brev:
Kommende storebror i trodsalder!?
Kære Helen,
Jeg må til tasterne igen ... Min overtrætte, hormonhærgede hjerne har brug for hjælp!
Jeg venter barn nummer to om ca 6 uger. Vi har i forvejen storebror på 4,5 år.
Storebror er en sød, lidt introvert, empatisk lille fyr, der fortjener alt det bedste. Både far og jeg uddeler mange kys og kram hver dag med rund hånd, og vi gør hvad vi kan for, at han føler sig elsket.
Min udfordring som mor og menneske er nok, helt ærligt, min tålmodighed! Sådan er jeg og det arbejder jeg med. Jeg er særlig udfordret lige nu pga hormoner, udmattelse og smerter i forbindelse med min graviditet.
Helt konkret giver det gnidninger mellem min dreng og mig, når vi skal i gang med dagligdags gøremål. Jeg vil ha' det praktiske overstået så vi kan hygge bagefter og han kan være en hel time (ja, det er rigtigt) om at spise en portion havregryn.
Som eksempel kan vi tage vores morgen- og aftenrutiner med tandbørstning, vask og omklædning. Vi gør det samme - hver dag, på samme tid, i samme rækkefølge! Så det er ikke nogen overraskelse for ham, hvad der venter! Men alligevel er der en pokkers ballade næsten hver gang.
Min dreng hører ikke efter, hvad jeg siger - han ignorerer mig totalt. Eller han stikker af fra mig, gemmer sig og prøver at forhale tiden med forhandlinger.
Jeg prøver at lokke ham med på badeværelset, lave små konkurrencer (hvem kommer først, bliver først færdig mv.), men dette er efterhånden uden effekt.
Jeg truer, f.eks. med 'hvis du ikke skynder dig får du ikke lov til at se Ramasjang'.
Jeg prøver at forklare, at jeg har brug for hans samarbejdsvillighed fordi jeg er så besværet - men han er vist for lille til at forstå.
Jeg opmuntrer med 'du er en stor og dygtig dreng', 'det er lynhurtigt overstået' osv.
Jeg forklarer ham, at jeg er meget tæt på at blive vred. Og at jeg bliver ked af det, når han stikker af og ikke hører efter - det virker en gang i mellem.
Jeg forsøger at lokke og tigge, og føler ærlig talt at jeg før alt det forkerte!
Jeg siger 'du skal, NU' ...
Det samme scenarie gør sig gældende ved stort set alle daglige gøremål. Det driver mig til vanvid!!
Han må gerne være med til at bestemme til en vis ...
... grænse. Men alt skal forhandles og forhales i det uendelige!
Han går i børnehave, som han er glad for. Men når vi så kommer over i børnehaven om morgenen, så må jeg ikke forlade ham. Her bliver vi begge indhentet af morgenens stridigheder, og han vil ikke have at jeg går.
På den anden side er han også begyndt at sige til mig, at jeg ikke må være herhjemme - at jeg skal gå. Stakkels dreng, han både elsker og hader sin mor!
Far er helt klart til stede i alt det her. Han tager sin tørn, men jeg tror han har det lidt 'nemmere', fordi han simpelthen er far. Han vil gerne træde til og hjælpe mig, men det er meget vigtigt for mig, at vi som forældre er ligeværdige opdragere. Og hvis jeg har en konflikt med min søn, så nytter det ikke noget at far også blander sig, så vores søn har en fornemmelse af 'fælles front' mod ham, eller at opdragelse først er rigtig gældende, når det kommer fra far!
Jeg må også indrømme, at jeg (nok pga af min egen barndom) er ekstremt optaget af, at min søns selvværd ikke må lide overlast. Og det føler jeg at jeg risikerer, når jeg kommer til at bruge vendinger som 'hvor mange gange skal jeg sige det, 'hør nu efter', 'hvor svært behøver det at være' osv. Så på en gang hører jeg mine egne forældre, og på en gang bliver jeg grebet af frygt for, hvad det gør ved min søn.
Spørgsmålet er, kort og godt:
Hvad er den optimale kommunikation med en dreng på 4,5 år som formentlig er i en eller anden form for trodsalder og som er forvirret over snart at skulle være storebror.
Tænker du, at der er noget vi skal være særligt opmærksomme på i forbindelse med lillebrors ankomst? Vores søn taler meget om lillebror og krammer min mave dagligt. Han glæder sig, det er vi ikke i tvivl om. Men han er en følsom dreng, så virkeligheden kan jo godt komme lidt bag på ham, når først lillebror er her!
En lille note: Vi er en meget kærlig familie! Vi siger til hinanden hver dag, at vi elsker hinanden, og vi kysser og krammer. De scenarier og følelser jeg beskriver, er en del af vores hverdag. Men der er kærlighed, anerkendelse, respekt og samhørighed også!
Jeg håber, du kan finde hoved og hale i mit brev :-)
Venlig hilsen fra mig!
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.
Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng
Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...
23. april 2025 | Opdragelse | 3 år, 9 mdr.
Kære Helen. Jeg håber, du kan hjælpe os med nogle redskaber til at håndtere...
18. april 2025 | Opdragelse | 4 år
Sur 4 årig pige der råber meget
Kære Helen Vores pige på nu 4 år har de seneste par måneder haft meget...
3. april 2025 | Udvikling | 4 år, 5 mdr.
Social angst og skoleudsættelse
Kære Helen. Vi er altid meget glade for dine svar. Der er lidt tid til mit...
23. februar 2025 | Opdragelse | 4 år, 3 mdr.
Hej, vi har 3 børn. Én på 4,5 og to på 2,5. Tvillingerne er relativt nemme...
Viden om børn:
Savl
Alle babyer savler, men nogen savler meget og andre lidt.
Spædbørn og småbørn savler ofte meget, de danner mere mundvand end vi voksne gør og putter ofte også fingrene i munden. Der sker også nogle enzymændringer i barnets spyt, som gør at barnet kan savle mere i perioder. Og i perioder, hvor barnet f.eks. får tænder, vil det ofte også savle mere.
I de periode hvor barnet savler meget kan det være en god idé at bruge en savlesmæk. Til små børn er en blød af frotté...
Ruske
Lige meget hvor meget og hvor længe et barn græder, så må man aldrig begynde at slå eller ruske det. Et spædbarn som ruskes, kan få blødninger i hjernen og det kan medføre hjerneskade eller død.
Søg altid hjælp hos familie, venner, læge eller andre, hvis du oplever at dit barns gråd går dig så meget på, at du kan komme til at slå eller ruske dit barn. Det er vigtigt at søge hjælp! Og det er vigtigt at du taler med en du har tillid til og fortæller åbent og ærligt om, hvordan du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.