Svar: Opdragelse og mad - 12 mdr.

---

Kære Rikke

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres lille dreng og den store udvikling, han går igennem netop nu - og de udfordringer det naturligt giver :)

Jeres dreng er rigtig godt igang med at finde ud af, hvem han selv er, hvordan verden fungerer, hvordan han påvirker andre, og hvordan andre påvirker ham. Og han er stadig en meget lille dreng og meget i følelsernes vold. Han er for lille til at forstå en forklaring, han er for lille til at kunne vente på tur. Han er for lille til at kunne "tænke sig om" og for lille til at forstå, hvorfor I nogle gange vil noget andet, end han vil... Og også for lille til altid helt at vide, hvad han egentlig selv vil...

Når han mærker, at I vil noget andet en han vil, hvis I f.eks. sætter ham fra jer og han gerne vil være i favn, eller hvis I forhindrer ham i at få fat i noget, som han lige har fået øje på og synes er spændende - så vil han bryde fysisk sammen. Så bliver han rigtigt ked af det, kaster sig bagover, smider sig i gulvet og græder. Han reagerer fysisk, fordi han mangler ord. Han kan ikke sætte ord på sine følelser og kan ikke formulere verbalt, hvordan han har det og hvad han tænker - og derfor reagerer han motorisk og med at græde.

Det er rigtig godt, hvis I kan forsøge at aflede ham i hverdagen og netop via afledning hjælpe ham videre, når han bliver ked af det og frustreret. Det er vigtigt, at I ikke skælder ham ud, råber af ham eller irettesætter ham. Det er vigtigt, at I ikke siger f.eks. "hold så op med at være hysterisk", ligesom det er vigtigt, at I ikke griner af ham. Han har brug for at I viser ham forståelse, medfølelse, viser ham, at I forstår at det er rigtig svært at være 1 år gammel og afleder ham, hjælper ham videre.

Afledning for så lille et barn kan være at tilbyde ham noget at spise eller drikke. Det kan også være at finde noget legetøj, at I sætter jer og bygger med klodser eller lignende, så det naturligt bliver mere spændende at se, hvad I laver og så være med til det. Det kan også være at fjolle lidt rundt, at I pludselig hopper, lader som om at I falder, laver sjove hoveder osv. så han begynder at grine og den situation, som ellers var fyldt med frustration, bliver drejet over til noget sjovt og rart.

Da hans overskud naturligt er mindst, når han er træt, så kan det også være en rigtig god idé blot at sætte sig med ham, holde om ham og give ham masser af fysisk kontakt og nærhed. Når I sidder roligt med ham, så vil han mærke jeres ro. Jeres arme kan virke som et tæppe omkring ham og hvis I så sidder og taler stille, nynner lidt, holder om ham, vugger ham osv. så kan det få ham til at slappe af og finde roen igen.

Når han bryder sammen, fordi I siger nej og vil noget andet end han vil, så strømmer der adrenalin rundt i kroppen på ham. Adrenalin er et af vores "kamp- eller stresshormoner" og det går igang, når han mærker at verden er svær - adrenalin udsendes i blodbanen, hvor det påvirker rigtig mange ting. I vil f.eks. kunne mærke, at det påvirker hans muskelmasse, han kan blive svær at løfte, svær at holde, han virker pludselig meget stærk. I kan måske også se, at hans pupiller trækker sig sammen, fornemme at pulsen stiger, måske begynder han at svede…

Det er ikke farligt, det er en helt naturligt reaktion, og når det sker, så er det vigtigt, at i hjælper ham med at falde til ro - netop ved selv at være rolige, så han kan spejle sig i jer. I skal lytte til ham, prøve at finde ud af, hvad det er, han bliver så frustreret over. Måske kan I hjælpe ham med at løse det, som han ikke selv ...

---

---

... mestrer. Hvis hans verden bryder sammen fordi maden falder af gaflen, så kan I hjælpe ham med at få maden på gaflen igen. På den måde kan I løse det, som han ikke selv mestrer.

Prøv at sætte ord på de følelser, som I tænker, at han har, så han føler sig forstået. Det vil netop være med til at gøre, at adrenalinen i kroppen klinger af. Sæt jer med ham, eller sæt jer ved siden af ham og sig f.eks. "såå skat, lille ven, sååå", så han hører roen i jeres stemme og hører, at I er der for ham. Eller sæt ord på det, som er svært ""driller koppen, det er også dumt". Inviter ham også over til jer, så I kan hjælpe ham til ro: "Kom skat, kom her op til mig, kom lille ven" - med en stille og rolig stemme. I skal vise ham, at I er der for ham, og at I sagtens kan rumme ham og rumme at verden er svær - også selvom han ikke er i stand til det.

Det er rigtig fint, at I forsøger at lade ham spise selv. I kan købe et skrivebordsunderlag i f.eks. Ikea og lægge det under hans høje stol, så er det let at tørre op bagefter :) Han kan stadig bedst spise med fingrene og også med gaffel og det kan nogle gange være en god idé at have gang i to gafler, så I skiftes - hjælper ham med at putte mad på den ene gaffel, giver ham den i hånden og han fører den selv til munden. Imens kommer I mad på den anden gaffel, giver ham den, I bytter og han spiser selv, imens I gør den første gaffel klar igen...

Det er også rigtig godt at sætte ord på det, som I gerne vil have ham til netop at spise og at nyde maden. I stedet for at sige nej og skælde ud over, at han leger med maden, så kan I f.eks. sige "hmm mam mam, smager godt" og "ind i munden skat, ind i munden" eller "må mor smage?", "mm dejlig mad" osv. Så fokus er på det at spise og det I vil lære ham og mindre på det, som han gør forkert.

---

---

Dagsplanen ser fin ud og det er netop vigtigt med de faste spisetider, fordi det hjælper ham med at føle sig parat til at spise, når det er spisetid - og hvis han er sulten og parat til at spise, så er der større sandsynlighed for, at maden netop kommer ind i munden og at der ikke leges helt så meget :)

Det er rigtig fint, at I er ved at trappe ud af flaskerne - før middagsluren kan han begynde at få lidt letmælk af en kop i stedet for flasken :) Det er også rigtig godt, hvis I stadig giver ham lidt mos ved siden af mad i stykker, så I på den måde sikrer, at han stadig fyldes godt op hele dagen igennem. Og så synes jeg også, at I skal bibeholde godnatgrøden efter aftenbadet - det lyder rigtig fint og helt alderssvarende :) Jeg synes ikke det lyder som om, at han har ondt i maven - de opvågninger han har, lyder mere som drømmeaktivitet og behov for at mærke, at I er der - ligesom øreproblemer gennem længere tid naturligt stadig kan gøre, at han vågner om natten.

Der sker udviklingsmæssigt meget med ham, og hans selvstændighed og trang til at vise mere og mere egen vilje vil komme mere og mere frem - det er kun et sundhedstegn og det er vigtigt at støtte ham og være der for ham :)

Jeg vil anbefale jer rigtig meget to af mine bøger "Helens bog om dit barns udvikling", hvor jeg beskriver, hvorfor børn gør som de gør - den dækker alderen 0-3 år. Og så min bog "Helens bog om børn og opdragelse", som guider jer igennem alt det, som netop begynder nu, at lære ham visse ting, give ham selvværd, være der for ham på den rigtige måde osv. Den vil jeg sige dækker alderen 0-6 år...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie i de fantastiske måneder, som I går i møde nu :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---