Svar: Adfærd - 10 mdr.

---

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Der sker rigtig meget med din dreng udviklingsmæssigt lige nu. Han brager igennem separationsfasen, hvilket betyder, at han er igang med at udvikle sin selvstændighed og adskiller sig mere og mere fra dig.

Du oplever det f.eks. i løbet af dagen, hvor han kan blive rigtigt ked af det, hvis du går i køkkenet og lader ham være alene i stuen, eller du går på toilettet og ikke tager ham med. Han kan græde hjerteskærende og række armene op mod dig - "tag mig op", fordi han har rigtig meget brug for at mærke dig og se dig.

Nogle gange er det nok, at han bare kan se dig - han kravler ud i verden, vender sig om og skal lige tjekke at du stadig er der. Du siger f.eks. "hej skat, jeg er lige har, kravl du bare videre" og han kravler videre igen. Og andre gange er det ikke nok, så kravler han hen til dig, skal lige op og have et kram og så er han parat til at komme ned og bevæge sig ud i verden på egen hånd igen.

Og en del af denne udvikling er også følelse af at han vil dig og på den anden side skubber dig væk. Så vil han op til dig, trøste og holdes om, men så snart du tager ham op, så vil han ikke - så vil han ned. Han begynder også at protestere mere og vise mere og mere egen vilje - han vil ikke ligge på puslebordet, sparker, siger fra, vil ikke ligge ned, men vil stå! Han vil ikke spise skemad, kniber munden samme, skubber til din hånd, drejer hovedet, når du nærmer dig med skeen! Han vil ikke have hue og handsker på, protesterer og skriger højt, når du forsøger og er stadig så lille, at han ikke forstår, at det er nødvendigt, fordi det er koldt udenfor... alt sammen udtryk for, at han er rigtig godt igang med at udvikle selvstændighed og egen vilje.

Du kan også opleve det, når I f.eks. er oppe at handle, og han sidder i sædet i indkøbsvognen. Pludselig får han øje på noget på en hylde, noget han vil have fat i og han ...

---

---

... skriger, forsøger at vise dig, hvad det er - men du ved ikke, hvad det er og han er bare helt ude af den, for han vil have den flaske med ketchup eller hvad det nu er, han har fået øje på... Og du står og kikker på ham og tænker "hvem er dog den lille dreng?!", fordi du pludselig ser en side af ham, et temperament, som du ikke har set før...

Og så er det også sådan, at han nogle gange ikke er parat til at blive trøstet og holdt om lige med det samme, når han er frustreret. Og det er helt okay. Nogle gange er det godt, at du er der med det samme - andre gange er det bedre, at du holder dig i nærheden, taler beroligende til ham og f.eks. siger "sååå lille skat, sååå lille ven" eller lignende. Han bruger dig som et spejl, så han mærker og ser din ro og bliver på den måde også selv mere rolig - og stille og roligt bliver han på den måde klar til din kontakt og nærhed igen. Når han har været frustreret og er faldet lidt til ro, når adrenalinen begynder at klinke lidt af, så er han klar til at komme på skødet og blive holdt om.

Du skal naturligvis være opmærksom på, om han er ked af det eller frustreret fordi du ikke forstår, hvad det er han vil. Hvis han er ked af det, vil han måske gerne trøstes, men hvis han er frustreret fordi du ikke forstår, at han gerne vil have ketchupflasken i hånden, så bliver han naturligt ikke hjulpet af trøst, men derimod af, at du forsøger at finde ud af, hvad det er han vil eller ikke vil...

---

---

Og når det så er sagt, så er han også i følelsernes vold og ved derfor ikke selv altid, hvad han vil eller ikke vil - så nogle gange er det også bare rigtig fint at aflede ham, skifte situation og forsøge at få ham på lidt andre tanker, så I kan komme videre :)

I min bog "Helens bog om dit barns udvikling", kan du læse mere om, hvorfor han gør som han gør :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---