Svar: Mistrivsel i dagpleje
Kære frustrerede forældre
Tak for jeres brev og velkommen til - og tak for alle jeres tanker. Jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med jer også:)
For det første, så er det helt naturligt at børn på jeres datters alder begynder at sige MIN! Når børn er omkring 2 år gamle, så skal de til at forholde sig til, hvem de selv er, og hvordan de påvirker andre. Man taler om at børn skal finde deres selvbillede og netop det at begynde at udtrykke eget navn, sige "jeg" eller "det er min", viser at jeres datter er i gang med at blive bevidst om, hvem hun selv er.
Hendes selvbillede udvikler sig stile og roligt i samspil med andre. Hun har brug for ros. Det gør hende stolt og glad, når hun har en oplevelse af at gøre noget rigtigt. Modsat - når hun bliver irettesat, så bliver hun naturligt ked af det, det er ikke sjovt at få at vide, at man gør noget forkert. Med den alder hun har nu, så er hun meget følsom og sårbar overfor, hvordan hun bliver modtaget, hvordan dagplejer, I og andre voksne reagerer på det, hun siger, og det hun gør.
Og jeg kan godt forstå, at I bliver kede af det, når I oplever at dagplejer reagerer med "STOP så!" eller et irriterende "nu skal du altså holde op!". Det er ikke forkert, at hun siger "min min min". Det er en helt naturlig del af hendes udvikling, og det er meget vigtigt, at man forsøger at støtte hendes selvbillede ved at vise hende kærlighed, accept og ved at opmuntre hende og støtte hende. Man må gerne udfordre hende og man kan også stille krav til hende - men hun skal ikke have nederlag og hun skal naturligvis mødes som den lille knap 2 årige pige, som hun er...
Dagplejer har naturligvis ret i, at jeres datter endnu ikke kender forskel på dit og mit og at hun skal lære at dele, lære forskel på at eje og at låne, ligesom hun skal lære at give plads til andre, lære at vente på, at det bliver hendes tur osv. Og det er også helt naturligt, at hun nogle gange kan blive ked af det eller frustreret, når hun mærker, at verden og omgivelserne ikke vil det, som hun vil - og frustrationen skal hun også lære at tackle. MEN hun lærer det ikke ved at få skæld ud. Hun lærer det ved at man som voksen går ind og guider, sætter ord på, forklarer, støtter og anerkender.
Hun skal også stille og roligt lære empati. Hun skal lære, hvad det hun gør, gør ved andre. Hun skal lære at se, når andre bliver kede af det, når andre bliver vrede, hun skal lære hvad det er at trøste, hvordan man kan gøre andre glade. Det er alt sammen en proces og en udvikling, som starter nu og som I, dagplejer, og ...
... andre voksne, skal støtte hende i. Så når hun nogle gange holder fast i et bestemt stykke legetøj, så skal hun nogle gange have lov og andre gange måske give det fra sig - ligesom den pige i dagplejen, der er fysisk stærkere og mere voldsom og som ofte slår osv. skal lære, at sådan gør man ikke, for det gør jeres datter ked af det. Hun skal naturligvis ikke have lov til at slå fordi det giver jeres datter modspil - begge børn skal lære, hvad det de gør, gør ved den anden.
Det lyder som om, at dagplejer ikke rigtig har forståelsen og overskuddet til de 2-3 årige børn. Det er en alder, som naturligt kræver en anden forståelse og omsorg og hvor man som voksen skal have et vist overblik og kunne bevare roen - og det lyder lidt som om, at jeres dagplejer har det bedst med at passe de yngre børn, som ikke giver samme modspil som en toårig.... Så ja, det lyder lidt i mine ører som om, at jeres datter måske vil trives bedre et andet sted...
I kunne evt. overveje, om det skal være institution i stedet for dagpleje - evt. en integreret institution, fordi hun så ikke behøver skifte sted igen, når hun så skal i børnehave.. Det kan også være, at der er en 2 års børnehave i den kommune, hvor I bor, som kunne være en løsning for jer. Det findes i nogle kommuner, men jeg ved desværre ikke, om det er muligt, hvor I bor.
At lade hende skifte til institution nu tænker jeg godt kan gå, fordi du jo venter dig igen (stort tillykke med det), og det vil give dig mulighed for at give hende lidt kortere dage og følge hendes behov lidt, når du snart skal holde barsel. Den fleksibilitet vil hun sandsynligvis have stor glæde af - det er også hårdt at blive storesøster, når man ikke er mere end 2 år gammel :) Og da du samtidig også har fleksible arbejdstider nu, så kan det sagtens gå...
Samtidig beskriver I også en pige, som på mange måder er kvik og spørgende og deltagende. Hun er fysisk ikke så stor, men hun vil måske have stor glæde af at være i en integreret institution, hvor der er flere ældre børn, som hun kan spejle sig i og "strække sig op imod"... Hun tager naturligvis ikke skade af at være den ældste i dagplejen, der kan være mange gode fordele ved at få lov til at have denne rolle - men det kræver naturligvis at dagplejer støtter og guider hende og faktisk synes om hende og ikke synes, at hun er irriterende. Hun skal ikke være et sted, hvor hun føler, at man er træt af hende...
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat :) Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
19. februar 2026 | Udvikling | 16 mdr.
Hej Helen. Min søn har aldrig været meget glad for sin far. Min søn elsker...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg er meget imponeret over din indsats og dit engagement på netsundhedsplejerske.dk. Du formår at være omsorgsfuld og nærværende på skrift og du er utrolig tålmodig i dine svar til alle slags bekymrede mødre. Du udviser stor viden, erfaring og faglighed samtidig med, du respekterer den enkelte familie og moderens unikke viden om eget barn.
Dine fremragende svar bærer tydeligt præg af dit anerkendende børnesyn med fokus på det lille, kompetente barn. Jeg har haft stor glæde af dine mange svar. Tak for hjælpen!
Venlig Hilsen Mira
P.S. Tak for bogen "Du bliver en skøn mor". Jeg føler mig som en skøn mor når jeg læser i den...!








