Svar: Omvæltninger i en 4 årige liv

---

Kære drengens mor

Tak for dit brev og hvor dejligt at høre fra dig igen - velkommen tilbage og stort tillykke med, at I har fået en lillebror :)

Det lyder som om, at det går rigtig godt i jeres familie og at alle trives med at være en familie på fire. Det er så dejligt at læse din beskrivelse af kontakten mellem storebror og lillebror, hvor meget de allerede giver hinanden og hvor stor betydning de har for hinanden - selvom det naturligvis også er svært nogle gange for B, at skulle dele mor og far med en anden :)

I tackler det dog rigtig godt! Det er netop vigtigt at lade B. føle sig prioriteret og set, så han oplever, at selvom lillebror er kommet til, så er der også stadig plads til ham. Det er rigtig godt, at I inddrager B. i hverdagen, så han føler, at han også har en rolle, ligesom det er så fint, når du lader ham sætte ord på de følelser og frustrationer han har omkring sin lillebror. Det er netop rigtig godt nogle gange at sige "jeg kan godt forstå, du synes lillebror er irriterende" eller "du kunne bare rigtig godt tænke dig, at det bare var dig og mig igen" eller lignende - for det er helt naturlige følelser at have, og det er vigtigt at give plads til dem.

Det lyder også som den helt rigtige beslutning ikke at tage B. med til bisættelse af oldemor eller med på sygehuset. Han har brug for at huske hende, som hun var og de hyggelige og dejlige stunder, de to have sammen - og ikke som det var for hende til sidst. Og det er rigtig fint, hvis I nu tager ham med på kirkegården og lader ham besøge gravstedet, mindes oldemor og give mulighed for at tale lidt om hende, give mulighed for at savne lidt :)

Det er rigtig fint, at du har læst en bog for ham. Det er generelt en god idé at læse bøger om forskellige emner og gerne de emner som måske kan være lidt svære at tale om, sætte ord på. For han har jo en alder lige nu, hvor han netop begynder at interessere sig for f.eks. døden, hvorfor vi dør, om alle mennesker dør, hvad der sker, når vi dør osv.

Du kan læse bøger for ham om døden og det at miste. Der findes flere bøger om døden, skrevet til børn. F.eks. bøgerne "Den hvide engel", "Da Idas farfar fik vinger" og"Bedstemor i Himlen".

I kan også læse billedbøger som f.eks. "Små døde dyr" om Ester der finder en død humlebi og sammen med sin lillebror og en ven laver en begravelse. Eller bogen "Op med humøret Emil", om Emil der mister sin kanin Belladonna, men mor hjælper ham med at finde sin egen måde at sige farvel på, og så går det bedre. At læse om kæledyr og døden kan også være en måde at tale om døden på :)

Og modsat kan du også læse bøger for ham om livets begyndelse og få den del med, om f.eks. at få en lillebror eller en lillesøster, så det ikke "kun" er det sørgelige der fylder, men også alle de dejlige ting :)

Han lyder til at være en dreng der tænker rigtig meget over tingene og det er super dejligt. Han lyder også til at være en dreng, der kan stille rigtig mange spørgsmål og det skal I naturligvis anerkende. Det er vigtigt, at I forsøger at besvare hans spørgsmål så godt som muligt, uden at gøre ham ekstra bange og urolig.

Når man er 4 år gammel, så begynder man at udvikle en livlig fantasi. Han vil sandsynligvis begynde at elske at klæde sig ud og spille forskellige roller. Det er sjovt at lege, at man er en anden person. Som et led i denne fantasiudvikling, så begynder mange 4 årige også at interessere sig for "overnaturlige væsner" og ofte væsner eller ting, som kan være potentielt farlige. Det kan være at lege "politi og røvere" eller lege "ridder og drager", "prinsesser og onde dronninger" osv. Det hører altså med til hans udvikling at have mere og mere fantasi.

Og netop på grund af dette, så vil mange fireårige også vise behov for f.eks. at tjekke døre og vinduer, de vil være helt sikre på at der ikke kommer "tyve i løbet af natten", ligesom de pludselig kan blive bange for at gå ind i et rum, hvor der ikke er tændt lys, de kan begynde at blive bange for mørke - eller bange for at være ovenpå alene, hvis ikke du også er der...

Her er det f.eks. vigtigt, at du ikke tager ham med rundt i huset, viser ham at alle hasper er sat på vinduerne og at døren er låst eller lignende. Hvis du gør det, så bekræfter du ham et eller andet sted i, at der er noget derude, som vi skal være bange for og beskytte os imod. Det vil være langt bedre, at du prøver at berolige ham ved at fortælle ham, at du passer på ham, at der ikke sker ham noget, og at han trygt kan lægge sig til at sove.

Nogle gange kan han med den alder han har, også godt stille spørgsmål, som du naturligt har svært ved at svare på - f.eks. "hvad sker der, når man dør?". Hvis du ikke er troende eller har en god forklaring, som du lige synes, at du kan give ham, så kan det nogle gange være en god idé f.eks. at svare "det ved jeg faktisk ikke helt, hvad tror du, at der sker, når man dør?" og så lade ham starte med at fortælle, hvad han tænker, og så lade det være jeres udgangspunkt for en snak.

Nogle gange kan han måske også komme ...

---

---

... med forslag eller tanker, som du godt kunne tænke er noget pjat og ikke realistiske, - men han må gerne have det, som han har det. Det kan f.eks. være, at han pludselig får den idé, at hvis han byggede en stige der var høj nok, så kunne han måske kravle op til mormor i himlen på den.. Det er vigtigt at anerkende en sådan tanke og ikke slå det hen eller nedgøre ham med et "sikke noget pjat" eller lignende. I stedet kan du f.eks. svare "det kan jeg godt forstå du gerne vil, det kunne også være dejligt, hvis man kunne det" eller lignende...

Nogle gange behøver han måske ikke så meget forklaring på ting han siger, men blot en bekræftelse af, at det er rigtigt. Når han f.eks. siger "inde i kroppen er der muskler og blod", så kan det derfor nogle gange være nok, at du blot svare "ja det er rigtigt!". At har brug for at høre, at det han har hørt i børnehaven passer.

Jeg synes det lyder rigtig fint måden I håndterer det hele på og jeg er helt enig med dig i, at han som udgangspunkt aldrig skal spises af med et skuldertræk eller en ligegyldighed og manglende interesse! Selvfølgelig vil der være situationer, hvor han spørger en masse og hvor situationen gør, at du ikke lige kan svare, men når det sker, så vil det være rigtig godt stadig at anerkende hans lyst til viden og love ham, at det vil du gerne tale med ham om senere - og så skal du naturligvis holde det. F.eks. kan du om aftenen, når I sidder over aftensmaden f.eks. sige "B. stillede et rigtig godt spørgsmål i dag - du spurgte om..." og så kan I tage den snak der, hvor der er tid til det:)

Med hensyn til hans tics, så er det rigtig godt, at I har lægen inde over og drøfter med lægen, hvad I skal gøre og hvornår. Det er helt normalt, at det kan blive værre, når der sker store ændringer i livet og hos jer altså netop oldemors død og det at blive storebror. Det har naturligt påvirke B. Det bedste I kan gøre er dog at vise ham forståelse og støtte ham, som I allerede gør - og lige nu lyder det ikke til, at det er så voldsomt. Det opstår ofte ikke i børnehaven, men mest derhjemme, og jeg tænker, at det nok er godt for ham. Hjemme bliver han ikke irettesat, men får lov til at være som han er - man skal jo huske på, at tics ikke er noget han styrer, og han kan ikke bare holde op. Man kan ikke bare sige til ham, at han skal lade være, og det vil være synd for ham, hvis andre børn eller voksne begyndte at irettesætte ham eller lignende... Derfor er det også godt, hvis du fortsat taler med institutionen om, at han har disse udfordringer, så hvis det pludselig opstår der, så ved de lidt om det.

Det kan godt være, at du har ret, når du skriver, at han "nok har Tourette i mild udstrækning". Det må tiden vise. Jeg synes, det lyder som en god holdning at have, at så længe han ikke selv er generet af det, er en glad, tillidsfuld og tilfredsdreng, som trives, udvikler sig, leger godt osv. så må det prioriteres fremfor at give ham diagnoser og give ham en følelse af at være forkert. Det har ingen brug for, ingen kan lide at føle sig forkerte, og jeres dreng lyder til lige nu at have det ret godt - der er ikke noget der er vigtigere, end at han har det godt. Det kan man faktisk nogle gange godt sige til sine børn "der er ikke noget vigtigere, end at du har det godt! Hvis du ikke har det godt, så skal du komme og sige det til mig" eller lignende...:)

---

---

Med hensyn til lillebror, så hører det alderen til, at han nu begynder at slatspise og slatsove lidt. Du skriver dog at han stortrives på din mælk og han ikke viser nogen interesse, når I sidder og spiser - og det lyder derfor ikke som om, at det er lige nu, at I skal begynde med skemad. Det vil højst sandsynligt ændre sig i løbet af den næste måned tid...

Tidspunktet for introduktion af skemad, afhænger af flere ting - ikke kun barnets alder og vægt, men f.eks. også af barnets mundmotoriske og udviklingsmæssige parathed :)

Et signal til at barnet er ved at være klar til anden mad kan f.eks. være at barnet begynder at spise mere hyppigt og at en øgning af ammefrekvens ikke virker tilstrækkeligt til at mætte barnet. Måske begynder han at vågne og søge brystet mere om natten...

Et andet signal er at han åbner munden bevidst, når du f.eks. tilbyder d-dråber på en ske. Han drejer sit hoved bevidst, holder hovedet fint selv og begynder at følge maden, som du spiser, med øjnene. Hans mave skal fungere fint, han vil måske begynde at savle mere som tegn på, at der sker nogle enzymændringer i spyttet. Enzymændringer som gør, at han bedre kan nedbryde den fastere føde...

Jeg tænker som sagt, at du vil opleve at hans interesse og behov for andet end brystet naturligt ændres i løbet af de næste ca 4 uger, og så vil det være rigtig godt, at du starter med lidt smagsprøver f.eks. til frokost. Du skal stadig amme som du plejer, smagsprøverne komme ud over hans vanlige indtag af mælk. Stille og roligt øges så hans indtag af skemad, men du kan stadig amme :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker videre, og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie igen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---