Annonce

Annonce

Svar: Falder tit


21. januar 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at jeres dreng er så motorisk godt igang, som han er - og øvelse gør mester, så han skal nok lære det hen af vejen :) Det er dog rigtig godt, at du er opmærksom og forsøger at gribe ham, så han ikke falder. Han kan meget let komme til at slå sig og et slag mod hovedet kan være voldsomt og skal så vidt muligt undgås. Derfor bør du naturligvis forebygge at det så vidt muligt sker.

Det lyder fint med skridsikre sutsko. Sørg for at de sidder fast på fødderne af ham. Det kan f.eks. være skindfutter, som har elastik rundt om anklen og ruskindssåler. De sidder ofte nogenlunde fast og er stadig bløde og bøjelige.

Det er lettere at falde på et glat trægulv end hvis man har fastliggende gulvtæppe. Er jeres gulve meget glatte, kan det være en god idé med nogle skumbrikker eller lignende, der hvor han opholder sig mest, som kan afbøde lidt for faldet og samtidig gør gulvet mindre glat. Et tæppe kan også lægges på gulvet, men det må ikke være løst, for så falder han i det.

Et stengulv skal han så vidt muligt slet ikke opholde sig på uden at I har fat i ham. Her kan han slå sig rigtig meget...

Børnesikring er vigtigt f.eks. på bordhjørnerne, så han ikke slår hovedet ind i en skarp kant eller et skarpt hjørne.

Og så skal I forsøge at være om ham hele tiden, så han så vidt muligt ikke falder og ikke kommer ...


Annonce

... til skade, ligesom du skal fortsætte med at lære ham at sætte sig og vende sig, så han stille og roligt bliver bedre til det, bedre til at tage fra.

Han har endnu ingen farefornemmelse, så han forstår ikke, hvor meget han kan slå sig eller hvordan han helt skal bevæge sig, for at det ikke går galt - og hans balance er naturligt også stadig meget usikker.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Du kan dog styrke hans balance ved at tumle rigtig meget med ham, gynge ham, svinge ham, vende ham på hovedet :) Jo mere, jo bedre. Inde i øret sidder en snegl med væske, og når barnet gynges, roteres i forskellige retninger og bevæges, så sættes der gang i denne væske, og det er dette, som påvirker balancen og dermed barnets motoriske evner. Derfor er det vigtigt, at han bevæges så meget som muligt. En babygynge, altså den slags, som består af et sæde, som han sidder nede i og hvor han gynges frem og tilbage eller det kunne være en tummelumsk (med flad bund) som han kan snurres rundt i.. det kunne måske være et hit hos jer :)

Jeg kan naturligvis ikke ud af jeres brev vurdere, om jeres dreng har tendens til at falde mere end andre børn på samme alder. Hvis I synes, det er meget voldsomt, så kan det også være en idé at få tjekket hans ører. Hvis han har problemer med ørerne, kan det også påvirke til dårligere balance....

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Din guide til sund babyhud fra top til tå

Brug Olívy som naturlig hudpleje til babyer og småbørn
Vidste du, at Olívy baby care – diaper change kan bruges til meget mere end bleskift? Det er udviklet til den særligt sarte hud i bleområdet, og de unikke egenskaber fra ekstra jomfruolivenolie og kalk gør Olívy velegnet til blid pleje ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex

Navlestreng

Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.

Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.

Når moderkagen...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

1000 tak for din altid varme og kærlige måde at gribe udfordringerne an på - det er helt rigtig for mig!
Jeg nyder både dine personlige svar til mig, men bestemt også de svar du giver til andre.

Tak,
Mor til pige på 15 måneder


Annonce