Annonce

Annonce

Svar: Skolestart - 6 år, 1 mdr.


19. januar 2017

Kategori:
Alder:
6 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Mor

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt, at du kan fornemme, at det har været det rigtige valg, at lade jeres dreng vente med skolestart. Han er i løbet af de sidste måneder blevet mere selvhjulpen, han har sandsynligvis stor glæde af at være en af de ældste i børnehaven og derfor blive mødt på en lidt anden måde, og han begynder nu stille og roligt selv at snakke om, når han skal i skole. Det er rigtig godt :)

Der er mange faktorer som spiller ind, når man skal vurdere børns skoleparathed. Ikke bare deres alder, men også hvordan de fungerer sammen med andre børn, og hvorvidt de både er motorisk og mentalt parate.

En vigtig ting er selvhjulpenhed - at han selv kan klæde sig af og på, at han selv kan gå på toilettet osv. Det skal han kunne i skolen, og det lyder som om, at det går rigtig fint. Det er helt normalt, at han lige skal huskes på at vaske hænder :)

Det er også rigtig fint, at I forsøger at få lidt bogstavleg ind i hverdagen, og at han også øver sig i at skrive sit navn rigtigt. Det gør ikke noget, at han nogle gange bytter rundt på et par bogstaver - det er svært. og det er naturligvis også forskel på om man har et navn på to bogstaver eller et navn, som indeholder 10 bogstaver....

Han skal derudover være i stand til at klare sig i en større børnegruppe - uden at der skal være en voksen omkring ham hele tiden. Han skal kunne indrette sig efter andre, vente på at det bliver hans tur, ligesom han skal kunne give udtryk for sine egne behov. Han skal altså have en fornemmelse for "mig og mine behov", "andre og deres behov". Jeg tænker, at han naturligt får dette i børnehaven, hvor han er en af de ældste, ligesom han også får lidt "træning" i dette derhjemme, hvor han nogle gange må tage hensyn til sin lillebror...

Det er også et god udgangspunkt, at han har lyst til skolen og lyst til at skulle derhen, skulle lære noget - og det kommer stille og roligt nu :) Derudover vil det også være rigtig godt, hvis han kan koncentrere sig i længere tid om f.eks. at tegne, bygge puslespil, bygge med klodser, få læst højt af en bog eller lignende. Det forventes normalt, at barnet skal ...


Annonce

... kunne holde sig i ro i ca. 20 minutter af gangen.

Derudover skal han kunne forstå en fælles besked som hvis læreren siger "nu skal I hente jeres madkasser", så skal han høre det og gøre det - også selvom det ikke siges direkte til ham...

Han skal også beherske sproget forstået på den måde, at han skal have et stort ordforråd og en forståelse af, hvad forskellige ord betyder, eller at forskellige ord kan betyde det samme - det er en vigtig forudsætning for at lære at læse. Han skal også tale forståeligt - hvis han ikke kan det, så bør han ses af en talepædagog før han starter i skole.

Han skal have en vis interesse og også kendskab til tal. Han skal kunne tælle til 10 og have forståelse for "hvad kommer før .. og hvad kommer efter" og at man f.eks. kan knytte tallet 4 til det antal personer, der bor derhjemme.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Og så skal han rent motorisk også kunne nogle ting f.eks. bør han kunne hoppe på et ben, hinke, rulle, kaste og gribe en bold. Det vil også være rigtig godt, hvis han kan cykle på en almindelig tohjulet cykel uden støtte. Finmotorisk, så skal han kunne holde på en blyant, holde på og male med en pensel, og han skal også kunne klippe med en saks...

Med hensyn til at binde snørebånd, så er det ofte i 6 års alderen at børn lærer dette - og hvis de ikke kan det, når de kommer i skole, så vil læreren ofte opfordre til, at de lærer det. Derfor tænker jeg, at I godt kan prøve at se, om ikke jeres dreng stille og roligt skal lære dette. Nogle gange giver det sig selv, for i takt med at barnet skal have større sko, så bliver det sværere at finde sko med velcro... men det vil være godt at have øvet sig lidt inden, så han ikke står en dag og ikke har andet fodtøj end noget, der skal snøres, hvis han så ikke kan.. :) Så en overgang - hvor han har to par sko - et par med velcro og et par med snører, så han nogle dage kan "tage den lette løsning" og andre dage måske prøver og øver sig lidt mere...

Det kan også være at hans motivation kommer, hvis og når han ser at de andre børn snører deres sko selv...:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.

Ene tvilling kryber ikke

Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...

Læs hele brevet og Helens svar


14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sushi til gravide og ammende

Gravide og ammende må meget gerne spise sushi, og det kan være en udmærket måde at få varieret sit indtag af fisk på. Der er dog lidt forholdsregler du skal tage.

Fødevarestyrelsen pålægger både forhandlere, sushi-restauranter og øvrige leverandører at dybfryse fisken før den sælges. Fisken skal være frosset ned til til -20 grader i 24 timer for at komme eventuelle parasitter i fiskekødet til livs.

Vælger du at lave sushi selv, skal fisken på samme måde fryses ned...

Læs mere i Babylex

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce