Annonce

Annonce

Svar: Putning af vuggestue barn


9. januar 2017

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Julie

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Hvor er det dejligt at høre, at det går så fint med Alberte i vuggestuen. Det lyder som om, at hun er tryg ved at være der, nyder alt det nye som sker og trives med den nye store verden af oplevelser - når det er sagt, så er det dog naturligt også rigtig hårdt, og der er ingen tvivl om, at det nok er forklaringen på, at hun lige nu sover dårligt :)

Med den alder hun har lige nu, så sker der udviklingsmæssigt rigtig meget med hende. Hun er i separationsfasen og øver sig således både motorisk og mentalt på at være væk fra jer. Hun bevæger sig mere og mere rundt i verden på egen hånd, kravler rundt, begynder at rejse sig ved tingene og oplever derfor naturligt verden på en ny måde og også større, end hun har oplevet det før. Og det er super fint og rigtig godt, at I fornemmer, at hun nogle gange lige skal hen til jer, op og have et kram, men sidder hos jer kortvarigt, for så er hun på vej ud i verden igen :) Det er ligesom det skal være.

Det er dog sådan, at børn netop på grund af den udvikling de går igennem i denne alder, ofte sover lidt mindre, end vi egentlig synes de bør. Det gennemsnitlige søvnbehov er ca 14 timer i døgnet, men mange når faktisk ikke op på dette. Det handler om, at de har rigtig travlt med at opleve og ikke vil "gå glip af noget" - og derfor protesterer de højlydt, når vi putter dem. Og når de så endelig sover, så sover de ofte kortvarigt, søvnen bliver afbrudt, fordi de også drømmer mere, bearbejder mere...

Det bedste I kan gøre lige nu er at holde fast i dagsplanen og sikre hende mulighed for de to lure dagligt. Selvom hun kan være lang tid om at falde i søvn og selvom dagslurene lige nu er korte, så er det stadig vigtigt for hende med de to afbræk i løbet af dagen. Når hun sover om dagen, så bliver alle oplevelserne lagret i hjernen, hun styrker sit immunforsvar og hun opbygger energi, som netop sætter hende i stand til at håndtere hverdagen og alle oplevelserne - og de to lure er derfor vigtige. Og værd at prioritere fremfor f.eks. én længere middagslur...

En fast dagsplan med et fast stå op tidspunkt, faste spisetider, faste aktivitetstider, sovetider osv. er også med til at påvirke hendes indre ur og dermed også hendes fornemmelse for træthed - og dermed parathed til at sove, når hun bliver puttet. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan forsøge at holde fast i nogenlunde samme rytme uanset om det er hverdag eller weekend.

I weekenden må I også gerne trille hende en tur til middag, for at se om I på den måde kan holde hende sovende lidt længere. Starte med at lade hende sidde op, kikke på verden, opleve og blive fyldt med stimuli, så I netop anerkender denne lyst - og så lægge hende ned, når hun virker parat - og forsøge at hjælpe hende med at sove en lidt længere middagslur, så eftermiddagen ikke bliver alt for lang og ...


Annonce

... uoverskuelig for hende.

Og ja - det kan naturligvis også godt tænkes, at hun efter start i vuggestue, kan være så træt, at det kan være nødvendigt at putte hende lidt tidligere om aftenen i en periode. Jeg tænker dog, at det i følge jeres plan mere er dagssøvnen, som bør forlænges lidt. Det lyder rigtig fint med de ca 11 timers nattesøvn, men det ville være dejligt, hvis hun så f.eks. sove 45 minutter om formiddagen og 1.5-2 timer til middag.. Men lykkes det ikke, så må det være sådan lige nu...

At hun vågner, rejser sig, tumler rundt og motorisk er meget uroligt, når hun skal sove om aftenen hænger også sammen med hendes alder og den store udvikling, som hun går igennem. Hun har en naturlig rastløshed og har rigtig svært ved at finde fysisk ro i kroppen, når hun skal sove.

Sundhedsstyrelsen anbefaler først juniordyne fra 1 års alderen - men jeg tænker, at hun lyder til at være motorisk stærk og måske er hun også en fysisk stor pige? Hun kunne måske have glæde af en lidt større dyne før hun bliver et år, fordi en større dyne også nogle gange kan være med til at give lidt ro... Nogle børn har også glæde af at blive puttet i voksipose eller lignende sovepose om aftenen... men ikke alle. Netop fordi hun motorisk er godt igang, så vil hun måske også netop have brug for at tumle rundt og på den måde komme af med lidt overskudsenergi, før hun kan sove.

Et bad om aftenen mellem aftensmad og aftengrød kan også være en god idé. Hvis badet ligger ca en time før hun puttes, og hun efterfølgende frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme, får lidt babymassage osv. så kan det også være med til at give lidt ro i kroppen før sengetid.

Det betyder, at en aftenrutine kunne se således ud:


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Aftensmad, udgangspunktet jeres mad, almindelige børnevenlige retter.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme osv. efter behov.

Godnatgrød ca 19.30 - får herefter børstet tænder.

Flaske og puttes ca kl 20 som nu

Sen aften/først på natten 23-01: Flaske, det der også kaldes drømmemåltid...

Det er altså en urolig periode, som I skal igennem og som skyldes alder og udvikling - og vuggestuestart oven i hinanden :) Så tiden arbejder på den måde også lidt for jer. MEN, vær dog også opmærksom på, hvad du hjælper hende med, når du hjælper hende videre i søvnen. Pas f.eks. på med at give sut i munden hele tiden - det kan medføre det, som jeg kalder for vanebetinget afbrudt søvn. Hjælp hende gerne med stillingskift, med at blive lagt ned igen, få dynen på sig, som hun har sparket af. Berolig hende med hænder, kærtegn, nærhed, så hun kan mærke, at hun ikke er alene og så "håndspålæggelsen" også hjælper til fysisk ro - men undgå for meget sut, op i favn, gå rundt med hende osv. Så lidt aktivitet fra jeres side som muligt :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år

2 år og søvn

Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.

Søvn 6 ugers baby

Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...

Læs hele brevet og Helens svar


20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Vil ikke sove i tremmeseng

Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...

Læs hele brevet og Helens svar


13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Mudrede nætter og manglende søvn

Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvnhjul og vågentid

Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex

Vugge - møbel

En vugge er en lille babyseng, der kan vugges/gynges. At bruge en vugge har mange fordele, da det er med til at stimulere barnets ligevægtsorgan og dermed har betydning for barnets videre udvikling. Samtidig er en vugge ofte mindre end en tremmeseng, hvilket er med til at gøre den tryg for baby at sove i - mange børn kan sove i en vugge de første 3-4 måneder.

Der findes mange forskellige vugger på markedet, og i mange familier er en vugge også noget, der går i arv. Nogle vugger...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce