Svar: Natteroderi - smerter, uvane eller behov for tryghed ?

---

Hej med dig

Tak for dit brev, og meget fine beskrivelse af dine tanker, og måden du tackler det hele på :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder faktisk rigtig fint, det du fortæller, når du putter din dreng. Du forsøger at lære ham at sove i egen seng, trøster og beroliger med en sut og en hånd, taler stille til ham, synger godnatsang og går kortvarigt ud - lader ham rejse sig, tumle rundt, går tilbage, forsøger at få ham til at lægge sig ned med så lidt hjælp fra dig som muligt, igen en beroligende hånd osv. Går igen, kortvarigt væk og vender tilbage, beroliger, betrygger... Der lyder til at foregå stille og roligt, han brokker sig, men lyder ikke umiddelbart utrøstelig - eller hvad?

Hvis han står op, rækker armene op mod dig, når du kommer ind til ham og græder, så er det et tryghedsbehov. Så skal du ikke gå fra ham, men tage ham op, hjælpe ham med at finde roen og først lægge ham i seng igen, når du fornemmer, at han atter er klar. Hvis han står med armene oppe og signalerer "tag mig op, gå ikke fra mig", så er det vigtigt, at du lytter til dette og bliver hos ham.

Er det snarere et spørgsmål om, at han søger underholdning, ikke er træt nok og parat til at sove, når du putter ham, men hellere vil lege - så skal du overveje, om han måske er puttet for tidligt og måske skal puttes 20 minutter senere, for så bedre at kunne overgive sig til søvnen. Det handler om at springe på søvntoget, når det holder ved perron:)

Og så skal du naturligvis også overveje, om det er en fysisk uro i kroppen. En rastløshed, som skyldes den alder, han har lige nu, og den store motoriske udvikling han går igennem (læs - øver sig i at rejse sig og gå rundt) og han derfor har brug for din hjælp til at finde fysisk ro. Hvis det er tilfældet, så kan det nogle gange være godt givet ud af sidde hos ham, holde dine hænder beroligende på hans krop, så du netop med "din håndspålæggelse" hjælper ham til at slappe af og dermed overgive sig til søvnen.

Det er også en overvejelse værd, om han kan have ondt. Øreproblemer, drænanlæggelse osv. kan stadig godt sidde i kroppen på ham. Selvom det er to måneder siden, at han fik lagt dræn, så kan han godt have en erfaring med sig om, at det at sove er forbundet med smertejag, og det kan være forklaringen på, at han sætter sig op, søger efter sutten, søger dig...

Du fortæller, at hvis du lader ham sove sammen med dig, så sover han faktisk hele natten igennem - og det tyder jo på, at det er et tryghedsbehov han har. Bare det at han kan mærke dig, høre din vejrtrækning og fornemme, at du er der, lyder til at sikre ham ro nok til at kunne sove.

Det er derfor en overvejelse værd, om I skal sove sammen i en periode, fordi du på den måde kan hjælpe ham til at lære, at det at sove er forbundet med noget trygt og rart, og vænne ham til netop at sove igennem om natten. Ikke behøve sætte sig op, lede efter sin sut, få den i munden osv. flere gange for at kunne sove, men at kunne komme videre i søvnen blot ved bevidstheden om, fornemmelsen af at du er der - evt. ved at du lige lader ham mærke din hånd eller blot siger "sshh-sshh"... Samtidig er der jo også den fordel, at du så selv får sovet, hvilket du naturligt også har behov for :)

Du kan gøre det, at du tager en madras ind på hans værelse, for med det samme at kunne være der for ham, trøste og berolige, når han vågner - og samtidig lære ham, at han ikke behøver komme ud af sit værelse, hvis han vågner om natten. Måske har han i en periode brug for at sove sammen med dig på madrassen og når han kan det, så kan han stille og roligt komme tilbage til egen seng og sove videre der - stadig med mor på madrassen, før han så klarer ...

---

---

... det selv hele natten :)

Du kan også gøre det, at du tager ham ind i soveværelset og kobler hans seng til din seng. Fjerner tremmerne fra den ene side og sætter sengene sammen. Du skal naturligvis sikre dig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt - især med den alder han har. At tremmerne kommer væk sikrer naturligt, at han ikke kan rejse sig på samme måde og hoppe rundt, når han skal sove - men det giver også mulighed for, at han kan kravle ud og dermed komme til skade. Modsat, man kan også sige, at netop det at han kan kravle ud og søge dig, jo også kan være vigtigt, hvis det netop er dette, som han har behov for.

Fordelen ved at koble hans seng til din, er at du stadig kan putte ham i egen seng, så han forbinder egen seng med stedet, hvor han skal sove. Du kan stadig synge godnatsang, putte med uro, putteklud, sut osv. Så ritualet ligger fast - men du er der. Og i løbet af natten kan du berolige med en hånd eller små ord, og du behøver ikke stige ud af din seng for at hjælpe ham. Du får sovet bedre selv og han får også muligheden for at sove igennem. Det giver også mulighed for at du gradvist øger den fysiske afstand imellem jer, så hvor han lige nu har brug for at mærke dig ret tæt på, så kan du stille og roligt vænne ham til at det er okay, at du ligger lidt længere væk - og til sidst, helt okay at du ligger i et andet værelse...

Da han skal vænnes til at være mere og mere væk fra dig i løbet af dagen, når du starter arbejde igen, kan det være en god ting at prioritere den ekstra nærhed aften og nat. Samtidig er det også sådan, at mange børn får en urolig periode i 13-15 måneders alderen, hvor nærheden er ekstra vigtig og hvor de ofte kan være ked af at sove og derfor også ofte sover uroligt... Og en urolig periode kommer igen i 18-20 måneders alderen. Hvis du vælger at tage ham ind til dig lige nu, for at sikre at alle så sover bedre og give ham trygheden lige nu - så vil det være rigtig godt, at du så forsøger at få ham på eget værelse, når han bliver 15-17 måneder... Så det er altså ikke meningen, at han skal være i soveværelset det næste halve år...

---

---

Med hensyn til luft i maven og smerter... Som udgangspunkt har du ret, at luften jo ikke burde forsvinde, fordi du holder ham i din favn, MEN når han ligger tæt med dig, mærke din varme, din ro og føler sig helt tryg, så slapper han naturligt også mere af i kroppen. Der udskilles hormonet oxytocin, som virker nedsættende på stress og det får ham naturligt til også at slappe mere af i maven - så evt. smerter fra maven bliver mindre. Selve varmen fra din krop har også positiv virkning - ligesom hvis du selv har ondt i maven og lægger dig med en varmepude, så kan det også hjælpe på dine mavesmerter:)

Jeg mener ikke, at din dreng "kører om hjørner med dig". I en alder af 1 år, er han ikke på nogen måde beregnende og det er ikke sådan, at han tænker udspekuleret eller er manipulerende. Han har ingen "hemmelig dagsorden" og har ikke nogen ønsker om at ville bestemme over dig. Han har ikke noget ønske om at gøre dig ked af det, frustreret eller få dig til at gøre noget mod din vilje... Så hvis han er ked af det, så græder han - og når han ser dig, så smiler han. Ikke fordi han tænker "ha, der snød jeg min mor", men fordi han bliver oprigtigt glad for at se dig, glad for at du lytter og reagerer på hans gråd:)

Så ja - hvis du lige nu fornemmer, at han vil have glæde af den ekstra tryghed, så skal du naturligvis give ham den. Når han så er klar, så kan du gå tilbage til at putte ham i egen seng på eget værelse :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker, og at det giver lidt idé om, hvordan du kan komme lidt videre:)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---