Svar: Lang putning og opvågninger om natten
Kære Astrids mor
Tak for dit brev :)
Det lyder som om, at jeres datter har rigtig meget brug for at mærke jer tæt på, når hun skal sove. Hun har det bedst i jeres favn, når hun puttes om aftenen og selvom I igen og igen forsøger at få hende ned i egen seng, før hun sover helt - så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove - så søger hun jer igen og igen. Og kl 22 kommer hun så over i jeres seng, hvor hun sover godt resten af natten, men det gør I ikke... :)
Den metode I bruger, lyder til at være det man også kalder for "op-ned-metoden". Det går ud på at man putter barnet kærligt ned i sengen, men hvis barnet græder, så tager man barnet op, og når barnet så er rolig, så lægger man barnet ned igen. Altså op ned hele tiden, hvor barnet hele tiden trøstes og samtidig også når at fornemme, at det skal ligge i sin seng.... Det er mit indtryk, at denne metode ofte virker bedst i 8-10 måneders alderen og med den alder, jeres datter har, så tænker jeg, at hun nok er for bevidst. Derfor virker det ikke rigtigt - og når klokken er 22, så søger hun jer igen, også selvom det er lykkes at få hende til at sove i egen seng...
Det er meget forskelligt, hvad der vil fungere bedst, for det enkelte barn og familie. I fortæller, at hun lige nu sover i soveværelset og det er den mulighed I har. Det er rigtig fint, hun behøver ikke eget værelse. Men I kan godt overveje, hvordan I så gør det bedst.
Det kan være en god idé at fjerne tremmerne fra hendes seng og koble sengen til jeres seng - så I på den måde forlænger jeres seng i bredden. Det giver mulighed for, at I kan putte hende i egen seng, men samtidig være lige ved siden af hende, sidde der, røre ved hende osv. og f.eks. læse en godnathistorie - hvor hun ligger ved siden af jer i sin seng og I læser, viser billeder osv. Så hun ved at have jer tæt på stadig lærer at sove i egen seng og være tryg ved det.
Men nogle gange er dette heller ikke trygt nok, og man kan være nødt til at tage tingene i lidt større etaper. At I f.eks. starter med at sætte jer med hende i dobbeltsengen og læser bog der, til at I begynder at hun ligger ved siden af jer og I sidder op og læser for hende, til at hun puttes i egen seng, og ...
... I kan sidde ved siden af sengen og læse for hende. Så afstanden mellem jer fysisk gøres gradvist større. Ritualet er på den måde det samme hele tiden, godnathistorie osv. er som hun kender der, ligesom hun kan puttes med bamse, putteklud osv. Men der er alligevel en lille ændring, så hun lærer at sove, hvor I er mere og mere på afstand..
Som det er lige nu, så har hun lært at komme over i jeres seng kl 22, og hun er så bevidst, at hun kan være rigtig svær at vænne fra dette. Derfor er det godt, hvis hun stadig når at opfatte, at hun bliver puttet i egen seng, når hun skal sove.. og hvis hun lige nu stadig har brug for at komme over til jer i løbet af aftenen, så vil det være rigtig godt, hvis du/I kan flytte hende tilbage igen, når pladsen bliver lidt for trang.
Selvom hun er mere bevidst nu, så glemmer hun også hurtigt stadigvæk og det kan man godt udnytte om natten. Det er ikke sikkert, at hun vil kunne huske, at hun har været forbi jeres seng om natten.. derfor kan du godt i en periode tage hende over til dig kl 22 og lade hende sove lidt videre hos dig, men så flytte hende tilbage til egen seng igen kl 23-24 eller lignende. På den måde vil hun opleve at blive puttet i egen seng og også vågne i egen seng om morgenen - og det kan på sigt gøre det lettere at få hende til at sove videre i egen seng om aftenen og natten, når hun har sine små opvågninger.
Og så skal I naturligvis også være opmærksomme på puttetidspunktet. I en alder af knap 1.5 år, har hun brug for 13-13.5 times søvn i døgnet. Det vil ofte være rigtig fint, hvis søven er fordelt sådan, at hun sover 2-2.5 time til middag og så sover 11 timer om natten. Det betyder, at hvis hun f.eks. starter dagen kl 07, så er hun ikke parat til at sove før kl 20 - og sover hun en længere middagslur, vil nattesøvnen naturligt være kortere og puttetidspunktet kan derfor også ligge senere - alt efter, hvad tid I står op.
Det er derfor også en god idé at se lidt på hele dagens rytme og tælle timer, når I skal finde ud af, hvornår hun er mest parat til at blive puttet og derfor lettest kan overgive sig til søvnen :)
Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre, rigtig meget held og lykke med hende fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Baby sok med pulsmåler - hvad er det?
De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
10. april 2026 | Sovevaner | 16 mdr.
Hej Helen Min datter på 16 mdr har haft en rigtig god periode med søvn. Vi...
Viden om børn:
Allergidisponerede børn
Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.
Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).
Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...
Strækmærker
Under graviditeten oplever mange kvinder at de får strækmærker i takt med at maven vokser.
Har man først fået strækmærker forsvinder de ikke igen, men de bliver som regel næsten usynlige indtil en næste graviditet.
Mærkerne skyldes bristninger i underhuden. De kommer både fordi at maven vokser, men også fordi der sker nogle hormonelle forandringer. De kommer ofte på maven, lårene, brysterne, ballerne og/eller armene, og i starten ses de ofte som rosa eller blålige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









