Svar: Sover ikke godt om natten - 4 mdr.
Kære trætte mor
Tak for dit brev - og også en rigtig dejlig jul til dig :)
Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig...
De fleste børn i 4 måneders alderen, har brug for ca. 15 timers søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at barnet sover ca. 5 timer i løbet af dagen og 10 timer om natten. Dagssøvnen er ofte fordelt på 3 lure - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.
Du fortæller, at din dreng sover 3 timer om formiddagen og 3.5 time til middag og ofte sover han så en kort 3. lur om aftenen. Det betyder, at han samlet sover ofte 7-8 timer i løbet af dagen, og dermed har han kun brug for ca 7-7.5 times nattesøvn....
Det er også sådan, at børn i denne alder ofte sover deres 3. lur så sent, at de naturligt har en rytme, hvor de går sent i seng. Det er således helt normalt for alderen, at din dreng ikke sover før klokken er 22, og hvis man samlet ser på, hvor meget han sover i løbet af dagen, så kan du derfor ikke forvente, at han vil kunne puttes før - og han vil tilmed måske stå op allerede kl 06...
Du er derfor til en vis grad nødt til at acceptere, at han lige nu har en rytme, hvor han går sent i seng - og derfor gøre aftenen til hygge- og aktivitetstid. Hvor du og han pludre, leger lidt, sidder og hygger sammen osv. hvorefter han så får mælk, og I måske kan gå i seng samtidig og starte natten kl 22 - også selvom storesøster er lagt i seng langt tidligere, så er det normalt, at lillebror ikke er parat endnu. Når han bliver omkring 6 måneder, vil hans rytme naturligt begynde at ændre sig, og du vil her kunne begynde at regne med et puttetidspunkt omkring kl 20... :)
Alternativet kan være at vække ham, så han ikke sover helt så meget i løbet af dagen - MEN med den alder han har og den beskrivelse du giver, vil jeg være lidt tilbageholdende med dette.. Han lyder jo umiddelbart til at trives ...
... fint med sin rytme, hans rytme er sagt alderssvarende - og man skal som udgangspunkt ikke vække børn, men jeg har naturligvis også forståelse for, at din hverdag skal hænge sammen...
De fleste børn vil som sagt trives bedst med 3 lure i denne alder, men da han sover to rigtig gode og lange lure om dagen, kan man godt overveje, om han vil kunne nøjes med de to lange lure... Det er dog svært at få nattesøvnen ret meget længere, hvis han samlet set har brug for 15 timers søvn i døgnet, og selvom du forsøger at skabe en rytme med kun to lure, så kan han naturligt ikke sove tidligere, for så bliver hans nattesøvn for lang... og hans tendens til at vågne op øges naturligt. Samtidig er de fleste børn mellem 6-7 måneder, før de kan undvære den 3. lur...
Jeg tænker derfor, at det vil være rigtig svært for dig at få ham ind i en to lurs rytme, når han ikke er ældre, end han er - men du må godt forsøge.... Dog med det in mente, at jo tidligere du putter ham, jo tidligere vil han naturligt så også starte dagen... Det betyder faktisk, at hvis du putter ham allerede kl 20 og hans nattesøvn ikke skal være længere end 7-7.5 time, så vil han faktisk stå op midt om natten, og det kan jo ikke hænge sammen for nogen af jer. Så er det trods alt bedre, at han sover en time mellem kl 20-21 og herefter er vågen et par timer og så måske kan sove fra kl 23 til 06...
Så... selvom det er hårdt, så er du altså nødt til at se lidt på hvor meget han samlet sover og hvad du reelt kan forvente i forhold til hans alder :)
Jeg håber, det giver lidt forklaring på, hvorfor det lige nu er så svært at få ham til at sove tidligere om aftenen og også svært for ham at sove sammenhængende, når han endelig sover :) Sender dig et stort knus med på vejen, og håber det hjælper at vide, at tiden også arbejder for jer :)
Rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god jul til jer alle :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
10. juli 2026 | Sovevaner | 2 år
Kære Helen Min datter på 2 år er vanvittig svær at putte. Hun har egentlig...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
20. maj 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Hej Helen. Vores datter har i de sidste uger sovet ca kl 20 og vågnet ved...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
Viden om børn:
Babysvømning
Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.
Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...
Fødetaske
En fødetaske er den taske, som du skal bruge, imens du er på hospitalet, når du skal føde. Uanet om du skal føde ambulant eller være på barselsgangen i flere dage, så er det rart at have lidt ting pakket og parat.
Til selve fødslen vil nogle kvinder medbringe tøj, som de kan føde i, hvor andre kvinder vil bruge det tøj, som man får udleveret på sygehuset. Det kan være rart, at du har dine egne toiletartikler, shampoo, børste, tandbørste, hårelastikker osv. men derudover så er det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......
Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.
Endnu engang tusind tak.








