Svar: Dagsrytme, mad og ændret adfærd
Hej med dig
Tak for dit brev :)
Det lyder for mig som om, at I lige nu brager igennem et udviklingsspring og netop 6 måneders alderen er for mange en lidt svær tid :)
Der er dog ingen tvivl om, at en fast dagsrytme og det nogenlunde at forsøge at følge en fast plan kan hjælpe mange - uden at I naturligvis skal være fuldstændig rigide og følge faste tider. Der skal naturligt være plads til fleksibilitet og I skal forsøge at aflæse jeres datter og hendes behov løbende :)
En plan for dagen kan se således ud:
Tidlig morgen 05: Flasker og sover videre
Morgen 7-7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.
Flaske og puttes til formiddagslur, sover måske 1-1.5 time
Frokost 11.30: Grøntsagsmos og begynder nu med lidt kød eller fisk i mosen. Det kan være rester fra aftensmaden eller det kan være en middagsret på glas, som du køber og som er beregnet til børn i 6 måneders alderen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Kommer evt i bad her - det aktiverer hende rigtig godt både motorisk og mentalt og forlænger også hendes vågenperiode, så hun måske kan sove en lidt længere middagslur og begynde at nøjes med to lure dagligt.
Flaske og puttes til middagslur - måske kl 13.30-14 - alt efter hvor lang formiddagsluren har været og hvordan badet virker :) Må gerne sove et par timer, hvis hun kan - men hvis hun ikke kan, er det også helt okay.
Eftermiddag 16: Tilbydes frisk frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop. Tilbydes også stadig ofte en lille flaske om eftermiddagen
Og puttes efterfølgende måske til en powernap på alt mellem 20-45 minutter eller begynder måske at kunne springe denne over. Hvis hun har sovet middagsluren sent eller har sovet en længere middagslur, behøver hun ikke længere 3 lure. Men sover hun kun en middagslur på 45 minutter eller ligger den tidligere, vil hun sandsynligvis have brug for en ekstra lille lur sidst på eftermiddagen - og flasken gives så lige før hun puttes til denne.
Aften 18: Grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.
Flaske og puttes til natten ca kl 20. Tidspunktet varierer igen efter, hvorvidt hun har sovet 2 eller 3 lure i løbet af dagen. Hvis hun "kun" har sovet to lure, vil hun måske være plutteklar tidligere. Har hun sovet ...
... tre lure - og alt efter hvor sent den 3. lur ligger, vil hun være putteklar senere :)
Sen aften eller først på natten (igen efter, hvornår hun har fået putteflaske til natten) gives drømmemåltid - det kan være alt mellem kl 23 og 01...
Med hensyn til mængder af mad, så varierer dette meget. Nogle børn spiser blot ½ dl. af gangen, hvor andre børn snildt kan spise 2 dl. - og stadig have plads til deres flasker med mælk i maven... Det, du skal forsøge at have fokus på, er rytmen og rutinerne, så du hjælper hende med at få en rytme. Rytmen påvirker hendes indre ur, så hun begynder at fornemme sult kontra mæthed, behov for aktivitet kontra behov for at sove... Så hun bliver parat til at spise, når du tilbyder hende mad og så hun føler sig parat til at sove, når du putter hende til lur :)
Det betyder ikke så meget lige nu, hvor meget hun spiser. Hvis hun kan spise ca 1 dl til hvert måltid, er det super godt - nogle gange vil hun måske spise mindre og andre gange mere, og det er helt fint. Når hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, så gør det ikke noget, hvis hun ikke spiser så meget til det ene måltid - der går jo ikke lang tid, før hun tilbydes mad igen :) Og samtidig sikrer mange små måltider en større variation af fødevarer, end hvis hun spiser få og store måltider :) Ligesom det stadig sikrer plads i maven til mælken.
Det vigtigste er, at hun er glad for mad. At hun forbinder det at spise med noget dejligt og rart :) At hun begynder at interessere sig for at smage, putte i munden, sidder og gumler og sutter på maden og deler det at spise sammen med dig :)
Udviklingsspringet skal I igennem og det er vigtigt, at du siger til dig selv, at hun ikke forsøger at irritere dig. Lige nu er det blot ofte en følelse af at man gir og gir - at lige meget hvad du gør, så virker det ikke rigtig... Det hører alderen til og det ændrer sig igen:)
Jeg håber, at I har mulighed for at holde lidt juleferie og være sammen med familien. Lad endelig dem komme på banen, så du også kan få lidt "frihed" og måske få følelsen af at mor er den bedste, og du stadig kan noget, som de andre ikke kan :) For med den alder jeres datter har nu, så skelner hun også tydeligt imellem om I er hjemme eller ude, om hun bliver holdt af bedstemor eller af mor.. Og selvom det er hårdt, så er det også nogle gange dejligt at mærke, at du som mor stadig kan noget særligt :)
Stort knus med på vejen og rigtig glædelig jul til jer :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine tidligere svar som er virkelig brugbare.
Jeg er glad for din tilgang til barnet. Synes det kan virke meget frustrerende at der stilles store krav til de små og at der er en holdning til at man bare skal tage "kampen" med dem og dermed have sig et ulykkeligt barn. Så hvor er jeg glad for at have dig!
Med venlig hilsen
Pernille, mor til dreng på 6 måneder







