Svar: Drikkekop
Kære Lise
Tak for dit brev :) Og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og det lyder som en god idé at få far lidt mere på banen og forsøge lidt mere kontinuerligt med flaske - og så må I se, hvordan det går :)
Det er meget forskelligt, hvilken type kop børn bedst kan drikke af. I begyndelsen handler det mere om at vænne barnet til at drikke på en ny måde og også lære at drikke vand i stedet for mælk - og ikke så meget om, hvor store mængder der egentlig kommer ind.
Det lille barn er også vant til at bruge sin tunge til at malke med, når det drikker/spiser hos sin mor eller af en flaske - og det at drikke af en kop er en helt anden teknik, som er meget svær. Derfor vil man ofte opleve at barnet i starten bruger tungen. Stikker tungen ned i vandet og forsøger at lappe vandet i sig.
Nogle børn finder hurtigt teknikken. De holder tungen ned og drikker uden større problemer. Mange har lettest ved det, hvis man tilbyder vand af et snapseglas, fordi det passer bedre i størrelsen til barnets mund. At drikke af en stor kop, kan virke lidt som hvis vi skulle drikke af en skål... :)
Andre børn har sværere ved det, og de kan godt have glæde af at man giver dem en tudkop, fordi ...
... tuden netop er med til at holde tungen nede og dermed lære barnet, at man ikke skal bruge tungen til at lappe vandet i sig...
Hvis man vælger at bruge en tudkop, så anbefaler jeg at man vælger en gammeldagsmodel, hvor tuden kan fjernes og hvor der ikke er modstand, når barnet drikker. Der skal altså ikke være tale om en "drypfri" kop, men derimod en kop, hvor vandet naturligt kommer ud, når koppen hældes. Samtidig anbefaler jeg en kop med to hanke, så når barnet begynder gerne at ville drikke selv og styre det selv, så kan barnet lærer at styre koppen ved at holde med begge hænder - og tuden kan tages af, så barnet lærer at bruge koppen som en almindelig drikkekop :)
Tupperwarekoppen og andre lignende "drypfrie" modeller kan være rigtig gode, hvis man er på tur og gerne vil have koppen liggende i barnevognen eller lignende, så barnet løbende kan få en tørstslukker :) Det er altså ikke sådan, at denne kop slet ikke kan bruges. Men ved middagsbordet og i forbindelse med måltiderne, vil det være rigtig fint at barnet hen af vejen også lærer at drikke "lidt mere rigtigt", hvis man kan sige det sådan :)
Håber du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Viden om børn:
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.






