Svar: Min datter slår de andre i dagplejen
Kære Line
Tak for dit brev og alle dine tanker :)
Det er meget normalt, at børn i jeres datters kan finde på at slå, skubbe og nogle gange bide andre børn - og det handler ofte om, at de mangler ord. Jeres datter har naturligt ikke ordforråd nok til at kunne sætte ord på sine følelser og tanker - og derfor reagerer hun fysisk, og hun kan gøre det i forskellige situationer.
Du fortæller, at det ofte sker i afleveringssituationen, når hun skal i dagpleje og jeg tænker derfor, at hun har svært ved at skifte situation. Mange børn har det svært med det skift, der ligger mellem at være hjemme og blive afleveret et andet sted. Og mange har også svært ved det skift, der opstår, når de så hentes igen.
Man taler om at børn har et dobbelt-socialiseringsrum. Det er der, hvor de to verdener - dagplejen og hjemmet mødes. Børn protesterer ofte over at skulle af sted, det er hyggeligt og trygt at være hjemme. De græder, når de bliver afleveret, men ikke ret lang tid efter, er de glade igen, glade for det nye sted.
Når de så hentes, så protesterer de igen - nu havde de det jo lige så hyggeligt, så hvorfor skal de så hjem. Det er her at barnets dobbelt-socialiseringsrum mødes og konflikten opstår. Det er svært at skifte situation, det er svært at finde ud af hvad man skal, - både når man bliver hentet og når man bliver afleveret.
Det er naturligvis uhensigtsmæssigt, at hun slår et andet barn, og derfor er det også rigtig godt, at du og dagplejer at opmærksom på at få hendes adfærd ændret. Det er derfor rigtig godt, at I en periode forsøger at aflevere hende tidligere, så hun når at komme inden for døren, vænne sig til den nye verden, som dagplejehjemmet er - blive mødt af dagplejer, som har bedre tid til hende, så hun føler sig set, når hun møder ind osv. Det er rigtig fint.
Det bedste I kan gøre er at sikre, at det ikke sker. Hun skal stoppes før hun forløber sig. Hun vil ikke bevidst gøre de andre ondt og jo mere I kan forhindre det i at ske, jo bedre vil det være. Hvis hun først når at ...
... forløbe sig og slå en af de andre, så vil der være en større risiko for at denne handling "bliver siddende" i hende.
Det samme kan ske, hvis I skælder for meget ud og reagerer for voldsomt, når det sker. Det kan også forstærke hendes uhensigtsmæssige handling og gøre, at hun bliver holdt fast i rollen, som den der slår.. Og netop når de andre børn er begyndt at trække sig fra hende, begynder at sige Av!, når hun kommer ind i rummet osv. så er det rigtig vigtigt at alle voksne omkring hende hjælper hende med at undgå, at det sker.
Hun skal derfor også afledes. Hun skal hjælpes til at få sit fokus drejet et andet sted, og hun skal have noget at tage sig til, når hun møder ind i dagplejen. I stedet for at hun løber hen og slår et andet barn, så kan du eller dagplejer f.eks. tage hende i hånden og følge hende hen til den høje stol, hvor hun kan klatre op og tilbydes lidt at spise.. Så hun har noget at gøre og ved hvad hun skal gøre af sig selv.. og måske samtidig også får en lille pause og mulighed for lige at lande, imens hun så kan studere de andre lidt på afstand :)
Det handler altså meget om, at hun ikke dagligt skal ende med at forløbe sig. I må forsøge at undgå, at det bliver en "fastlåst rolle" hos hende, og så hun ender med at gøre det hver dag, fordi det næsten bliver en rutine for hende, at det er sådan hun møder ind i dagplejen...
I løbet af dagen er det vigtigt at dagplejer er over hende og forsøger at sikre, at det ikke også sker der - og ender det så med at ske alligevel, så er det vigtigt, at hun ikke skældes voldsomt ud, men at dagplejer/I i stedet forsøger at vise hende, at den anden bliver ked af det, så hun stille og roligt lærer og ser, hvad det gør ved den anden, ligesom hun også skal se, at den anden bliver trøstet... Men det tager rigtig lang tid at lære, hvad det man gør, gør ved andre - hun er kun så småt igang med at finde ud af det nu...:)
Håber I kan bruge dette lidt videre - og rigtig meget held og lykke fortsat :)
Og også rigtig god jul til jer alle tre!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder









