Svar: Afføring og modermælkserstatning - 2.5 uge dreng
Kære nybagte mor
Tak for dit brev :) Stort tillykke med den lille dreng og velkommen til :)
Med den alder jeres dreng har nu, så bør han have afføring mindst en gang i døgnet. Afføringen bør være gul, blød og grynet i konsistensen. Børn der får modermælkserstatning kan godt have lidt grønlige afføringer, og det er helt okay, men afføringen skal være som grød, og den skal ikke være fast og knoldet - så har jeres dreng forstoppelse...
Modermælkserstatning er sværere at fordøje end modermælk. Derfor vil afføringen godt kunne være lidt mere fast hos et barn, der får modermælkserstatning, men din dreng må ikke have svært ved at komme af med det. Han må gerne ligge og presse, men han må ikke virke til at have smerter, når han skal af med sin afføring.
Forstoppelse vil påvirke hans appetit - når der ikke er passage, så nedsættes hans indtag af mælk, og dermed påvirkes hans trivsel og vægtøgning. Derfor er det godt, at du sørger for at holde gang i hans mave. Ligesom det er super med lidt mavemassage, at cykle med hans ben osv. :)
Nogle gange kan det være nødvendigt at give ham et klysma i endetarmen for at få løsnet proppen af afføringen og få skabt passage. Dette skal ske i samarbejde med jeres læge. Det lyder som om, at jeres læge har anbefalet en stikpille, og hvis lægen anbefaler det, så er det naturligvis helt okay. Det er netop for at løsne en prop af afføring, og når tarmen er tømt ud, så vil jeres dreng atter kunne drikke sin mælk, og I skal så holde øje med hans mave og så vidt muligt forebygge at forstoppelsen vender tilbage.
Og ja - nogle gange kan forstoppelse godt vise sig som tynd, vandig afføring. Det skyldes netop, at der sidder en prop af afføring, som lukker af og ved siden af proppen siver så vand... men barnet har altså stadig forstoppelse. Det kan lægen dog undersøge for.
Typen af modermælkserstatning spiller ind. Højt hydrolycerede erstatninger, der gives til børn der er i risikogruppe for at udvikle allergi, vil ofte være lidt lettere for barnet at fordøje. Du kan dog også købe erstatninger, der er sammensat, så de netop anbefales til børn med tendens til træge maver. Du skriver, at du har født i udlandet, så jeg ved ikke, hvilket produkter du kan få, hvor du bor - men i DK man kan f.eks. købe Allomin Syrnet eller Allomin Syrnet SensiPro fra Semper eller du kan købe NAN HA eller NAN Sensilac fra Nestle. SensiPro og Sensilac indeholder begge Lactobacillus reuteri, der er mælkesyrebakterier, som kan have god effekt på barnets mave. Måske kan du få noget tilsvarende, hvor du bor :)
Du kan også købe Semper Dråber eller det der også hedder ...
... BioGaia. Det er også Lactobacillus reuteri, som du kan give i koncentreret form...
D-dråber anbefales til alle børn, og du bør fortsætte med at give din dreng D-dråber. Du kan dog godt undersøge, om du kan få dråber, der ikke er opslæmmet i kokosolie men i stedet i en anden form for olie, hvis du har mistanke om, at det er kokosolien, som han reagerer på... De plejer dog ikke at medføre forstoppelse, men nogle forældre oplever, at det kan give lidt mavekneb, og at det derfor netop kan hjælpe at skifte til en anden type, hvor der er brugt en anden olie...
Laktulose (lactulose) anbefales til små børn med forstoppelse. Det virker ved at gøre afføringen blød, og det påvirker således ikke tarmens bevægelser. Det bør dog ikke gives i sutteflasken, da du risikerer, at det så sidder fast i flasken, og du ved reelt ikke, hvor meget din dreng egentlig får af det.. Det er noget værre sukker-klister-stads :) Du kan dog fint give din dreng det direkte i munden, trukket op i en lille engangssprøjte.
Man giver normalt max 1 ml pr kg. fordelt på 2 gange dagligt - morgen og aften. Jeg vil dog ikke anbefale jer at give mere end max 5 ml dagligt, når han ikke er ældre end han er. Hvis han f.eks. vejer 4 kg, så vil jeg anbefale, at du giver ham 2 ml morgen og 2 ml aften og dagen efter vurderer du så, hvordan afføringen virker. Hvis han stadig har hård mave, så giver du ham 2 x 2 ml igen, hvis afføringen virker for tynd, så skruer du lidt ned og giver ham måske 1.5 ml i stedet for de 2 ml.. indtil du finder en mængde, som fungerer. Hvis du skal give ham mere end 5 ml dagligt for at det virker, så synes jeg lige du skal vende det med lægen, igen fordi han ikke er ældre end han er :)
Som udgangspunkt skal han ikke have andet end modermælkserstatning, når han ikke er ældre end han er. Det er vigtigt, at han ikke får maven fyldt med vand, for vand indeholder ingen næring og må ikke tage pladsen op for mælken. Men, når det er sagt, så kan nogle børn, når de får flaske, godt have glæde af at få en lille smule kogt vand ved siden af deres erstatning - og hvis lægen har anbefalet jer, at give ham lidt kogt vand en gang imellem, så kan I godt følge denne anbefaling :) Men det er rigtig fint, at I selv lige medtænker, hvor meget og hvor tit - det lyder som om, at I har en god fornemmelse af dette...
Jeg vil anbefale dig meget min bog "Helens bog om amning og flaske". Den vil højst sandsynligt give dig et godt overblik over flaskegivning, forstoppelse, flaskestillinger, valg af modermælkserstatning osv.
Jeg glæder mig til at følge jeres lille familie videre frem, fortsat held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Reservebedste
En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.
I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.
Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











