Brev:
Relationen mellem far og barn
Kære Helen,
Tak for en rigtig god brevkasse og gode bøger, som jeg bruger ofte.
Vores datter, Astrid, er 15 måneder gammel og en livlig og glad pige. Der er dog to emner, der fylder meget hos mig for tiden (du får dem for overskuelighedens skyld i hvert sit brev).
Jeg er bekymret for Astrids tilknytning til sin far. Hun har, så længe jeg kan huske, kun søgt mig og kun kunne finde trøst ved mig. Hun går i en stor bue uden om ham, hvis jeg er til stede – det gælder både trøst, nærhed, kram og kys, hjælp til hvad hun gerne vil, ja faktisk alt hvad hun har brug for en voksen til.
Jeg har slået det hen med at hun nok bare er i en ”mor-fase”, men når jeg tænker efter, kan jeg faktisk ikke huske at det har været anderledes.
Lidt om Astrid: Hun er livlig og nysgerrig og generelt en glad pige. Født til tiden og har udviklet sig helt som hun skal Bortset fra nætterne, hvor hun er MEGET vågen (det får du i et andet brev) trives hun rigtig godt.
Lidt om vores dagligdag og Astrid og hendes far:
Jeg står op og kører tidligt på arbejde, og er som regel ude af døren, inden de to kommer op. De har derfor fast morgenen sammen, hvor de står op og gør sig klar til dagen. Han sørger for at hun får tøj på og afleverer hende. Her er ingen problemer, med mindre jeg kommer sent op og ikke når afsted inden de vågner – så bliver Astrid som regel meget ked af det og ulykkelig når jeg vinker og siger at nu skal jeg på arbejde.
Jeg henter hende fast fra dagplejen og vi har lidt tid sammen inden far kommer hjem. Hun virker altid glad for at se ham og løber hen til ham når vi siger ”Seee, der kommer far!”. Resten af vores eftermiddag/tidlig aften går med at gå i bad, lave aftensmad, spise, lege, nat-grød og så putning cirka kl. 19. Og her går det ofte lidt i ged, det hele, fordi Astrid kun ”vil” mig. Hun kan godt sidde og lege med sin far i kort tid, men løber så hen til mig og vil op. Hvis hun bliver ked af det, er det kun mig der duer. Hun reagerer kraftigt hvis det er hendes far, der tager hende op: slår ud efter ham og græder endnu voldsommere.
Hun ”søger” ham ikke, ligesom hun gør mig – altså kommer hen og vil putte sig lidt ind til mig, eller sidde lidt hos mig. Hvis han kommer til hende, slår hun ud efter ham og løber hen til mig. Om natten er det derfor ...
... også kun mig der kan berolige hende når hun (meget ofte) vågner op. Hvis min kæreste prøver alligevel, bliver hun panisk og ekstremt angst (det har været så voldsomt at vi har været bange for om det var et anfald). Det er derfor kun mig der er oppe med hende om natten.
Jeg er bange for at min kæreste er ved at få rollen som ”sjov onkel” frem for forælder. Han vil ofte gerne lave sjov med hende, og kommer hen og kilder hende eller hiver hende let i næsen. Nogle gange griner hun og ”leger med”, men andre gange gider hun ham ikke rigtigt og søger i stedet over til mig. For mig virker det derfor som om, at deres relation er bygget op omkring sjov og ”vild” leg og i meget mindre grad nærvær, tryghed, kys og kram.
Astrid har et rigtig godt forhold til sin mormor, og når vi alle er samlet, søger hun både mig og mormor på skift. Jeg oplever på den måde at hun forbinder både mig og sin mormor med trøst og nærvær, men ikke sin far.
Jeg har talt med min kæreste om det, og han kan også godt se problemet. Han er vist mest af alt ked af, at det er sådan, men mener at det bare er en fase og at han kommer mere på banen, når hun bliver lidt ældre. Jeg er ikke af samme holdning og vil gerne at det bliver anderledes mellem dem nu – at hun også forbinder sin far med noget trygt og rart og ikke kun sjov og ”vild leg”. Han siger at det er anderledes, når de er alene sammen, men at hun ofte er sværere at trøste.
Jeg beder ham indimellem om at skrue lidt ned for den sjove onkel, men han tager det ikke rigtigt til efterretning og bliver tit småsur over at jeg retter på hans måde at være far på (hvilket jeg sagtens kan forstå). Jeg tror, det bunder i, at det sjove er det, der fungerer bedst i deres relation, og hvis han skruer ned for det, så er der bare endnu mindre tilbage.
Jeg kan indimellem komme i tvivl om, det mon er mig der simpelthen overtænker det hele – at det er ganske naturligt at mors forhold til barnet er så anderledes end fars. Og om der slet ingen ”fare” er for deres relation til hinanden. Det kunne selvfølgelig være rart at vi kunne deles mere om nætterne, men det er først og fremmest deres relation, jeg tænker meget over.
Det blev et langt brev. Jeg håber, jeg fik forklaret det ordentligt
Glæder mig til at høre fra dig,
Bedste hilsner,
Astrids mor.
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
24. juli 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Kære Helen, Du har tidligere hjulpet os med gode råd og ro i maven, så jeg...
17. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Kære Helen Beklager at jeg skriver igen, men du giver så utrolig gode og...
8. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Indkøring i dagpleje - 15 mdr.
Kære Helen Min søn på 15 måneder er for en uge siden startet i dagpleje....
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Slå
Det er forbudt ved lov at slå sit barn. Den såkaldte revselsesret blev afskaffet af Folketinget i 1997. At slå sine børn er således en ulovlig måde at opdrage på - og det gælder også "dask over fingrene", hvis det lille barn piller ved noget det ikke må. Et barn der bliver slået vil føle sig mindre værd.
Et barn der bliver slået er udsat for fysisk vold. Det kan være at barnet får en lussing, en endefuld, at barnet bliver sparket, rusket, brændt med cigaretter eller lignende....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.