Annonce

Annonce

Svar: Forberedelse på at jeg skal gå/sige på gensyn


17. oktober 2016

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Anette

Tak for dit brev og meget fine spørgsmål :)

Det er som udgangspunkt rigtig fint, at du forbereder din datter på, hvad der skal ske - at I skal ud af døren og at hun skal hen til mormor. Det er dog begrænset, hvor meget du kan sige, altså for meget forklaring du kan give hende, med den alder hun har. Men enkelte ord vil hun naturligt godt kunne forstå. Det kan f.eks. være ordet "mormor" - hun ved, hvem mormor er og forbinder mormor med noget rart. Og hen af vejen kan hun lære at forbinde ordet "arbejde" - med at du kører væk. Ligesom mormor kan sige "mor er på arbejde", når mormor passer hende og hun spørger efter dig - uden at hun reelt forstår betydningen af, hvad det vil sige at være på arbejde.

Din mand har dog ret i, at det er begrænset hvor lang tid forinden, at du skal begynde at tale med din datter om, hvad der skal ske - og det naturligvis ikke skal være i så god tid, at det gør hende ekstra bekymret og ked af det, fordi hun så allerede der begynder at savne dig og ikke kan nyde at være i nuet :)

Så prøv om du kan finde balancen mellem at være der og nyde tiden sammen med hende, når I er sammen og så samtidig også sætte ord på, hvad det er I skal, når I er på vej ud af døren f.eks. "du skal have jakke på, vi skal hen til mormor" eller lignende.

I takt med at hun bliver ældre, så vil hun naturligt kunne forholde sig til længere forklaringer og i børnehavealderen vil det være helt naturligt nogle gange at forberede hende i rigtig god til. En del af forberedelsen kan jo også være at glæde sig og tælle ned til noget spændende skal ske. Men så længe hun ikke er ældre end hun er, så er det korte sætninger og mere at sætte ord på for hende og rumme hendes følelser end at give hende forklaringer :)

Med hensyn til at aflevere hende, så er det som udgangspunkt rigtig godt, hvis du kan aflevere hende i favn på mormor eller på en pædagog i vuggestuen. Når du afleverer hende i favnen på en anden voksen, så signalerer du "den voksne passer på dig, når jeg går" og derefter går du så og den voksne hjælper hende med at sige farvel, vinke og komme ...


Annonce

... videre med dagen.

Det er vigtigt, at du har tillid til den, der skal passe hende. Hvis du ikke har tillid til personen, så kan din datter mærke det og så vil din datter naturligt protestere ekstra over at blive afleveret. Hvis du derimod signalerer, at du er helt tryg ved situationen, så vil din datter spejle sig i dette og selv blive mere tryg. Hvis mor synes det er okay, så er det nok okay :)

Det er derfor ikke et spørgsmål om at du sætter et "happy face" op, hvis du ikke er glad ved situationen, for det vil din datter reagere på med det samme - modsat, så skal du heller ikke ked ud af det eller virke bekymret, for så fornemmer hun det. Du skal derfor gå ind af døren sammen med hende, hjælpe hende med at få tøjet af, sat tasken på hylden, komme madpakken i køleskabet eller hvad det nu kan være, der skal gøres - og så kysser du farvel og giver hende over i favnen på den voksne, vinker og går :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Hvis du kan fornemme, at hun har brug for lige at sidde lidt hos dig, at I sidder lidt sammen ved et bord eller måske på gulvet med lidt legetøj eller lignende, så skal du naturligvis gøre det - men du skal være opmærksom på, at hvis du er meget lang tid om at gå, så kan det godt tolkes som om, at du er utryg ved stedet og utryg ved at aflevere hende - og hvis din datter tror det er sådan, så vil hun naturligt ikke være der, så vil hun hellere med dig.

Hvis det viser sig, at det er rigtig svært for dig at aflevere, fordi det gør for ondt i dit hjerte, at I skal adskilles og du måske næsten har det hårdere end din datter har det - så kan det være en god idé at lade far aflevere hende i en periode :) Han sender måske nogle andre signaler, end du gør:)

Jeg vil anbefale dig rigtig meget min bog "Ha en god dag skat", som jeg har skrevet sammen med Erik Sigsgaard. Den handler netop om at aflevere sit barn, sikre at barnet har en god dag i de timer, hvor man ikke er sammen og hjælpe barnet, når det skal hentes igen:) Erik Sigsgaard er børneforsker og har forsket rigtig meget i børn, dagpleje og daginstitutioner :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hudplejeolie til mor og barn

Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.

Når huden er rød, tør ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

14. oktober 2026 | Opdragelse | 4 år

Suttestop - 4 årig

Kære Helen Min mand og jeg har brug for råd og vejledning. Vores fire-årige...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2026 | Opdragelse | 18 mdr.

Afviser far og håndtering af temperament

Kære Helen Jeg har et spørgsmål angående vores datter, som lige er fyldt 18...

Læs hele brevet og Helens svar


3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.

Ligge selv - 1 mdr.

Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....

Læs hele brevet og Helens svar


9. september 2026 | Opdragelse | 2 år, 10 mdr.

Selvstændighedsfase og børnehaveopstart

Kære Helen Tak for dit tidligere svar - det hjalp rigtig meget, og vi fik...

Læs hele brevet og Helens svar


13. august 2026 | Opdragelse | 22 mdr.

Fra enebarn til søskende

Kære Helen Nu er der ikke længe til at der dukker en lillebror op hjemme...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bedsteforældre

Det er dejligt at have bedsteforældre og for de fleste børn og børnefamilier spiller bedsteforældrene en stor rolle.

Bedsteforældre kan være ressourcepersoner, der træder til og hjælper jer i hverdagen med de praktiske opgaver. De vil ofte også gerne hjælpe med børnepasning, hvis I forældre har brug for lidt tid for jer selv.

Børn har glæde af at kende deres bedsteforældre, det er vigtigt for børn at kende deres historie og det er dejligt for dem at have...

Læs mere i Babylex

Brystpumpe

En brystpumpe er en pumpe, som kan stimulere til mælkedannelse og som kan malke mælk ud af kvindens bryst.

Der findes både manuelle og elektriske brystpumper og hvilken type pumpe du bør vælge, afhænger helt af dit behov for udmalkning.

Den manuelle brystpumpe vil ofte være god, hvis man som kvinde ammer og kun en gang imellem - f.eks. i forbindelse med en enkelt tur i byen - har brug for at malke overskydende mælk ud. Det er altså en pumpe der fint kan bruges,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Helen har altid et godt råd og det som overrasker mig mest er faktisk hvor go' hun er til at sætte sig ind i min verden og hvordan hun hurtigt fornemmer hvordan hun skal takle mig som person.

Camilla Martin


Annonce