Brev:
Søvn - nat og dag
Hej Helen,
Vores datter er nu knap 4 måneder, og har en lille uge tilbage af det 4. tigerspring. Hun er en glad lille pige, og er i fin udvikling - kan nu rulle fra ryg til mave, har ofte fat i sine fødder, putter ALTING i munden, får altid fat i de ting hun griber ud efter osv.... Derudover knækkede vi sidste gang sutte-koden efter 3 ugers leg med sutten, så det var og er stadig en succes. Der hvor udfordringerne er, er i forbindelse med hendes søvn.... Desværre ikke længere kun om dagen, men også om natten.
Lad os starte med dagen. Hun har fortsat svært ved de forskellige skift i søvnstadierne. Dog lykkes det hende flere gange ugentligt at sove 2-3 timer i sin første lur om morgenen/formiddagen. Resten af dagen er vi så på 30/45 minutter. Oftest er hun udhvilet, men ikke altid, så forsøger jeg at hjælpe hende videre i søvnen. Jeg er ved at acceptere, at sådan er det bare, men min frustration ligger i, hvornår kan jeg overhovedet forvente en rytme? En 3-lurs rytme kan jo ikke fungere, når hun ikke sover længere?? Hun er typisk vågen en time, og er så dødtræt igen. Hvornår har hun længere vågne perioder? Eller forhindrer de korte lure hende i at få det?
Derudover, så har hun svært ved at finde ro med mindre, hun er i slyngevuggen (vores nødløsning/lette løsning). Det betyder, at jeg bruger SÅ meget tid på at hjælpe hende med at sove. HVIS brokken går over i intens gråd, og det fortsætter efter jeg har taget hende op, og hun er faldet ned, og så lægger hende igen, så bruger jeg slyngevuggen. ...
... Kan hun ligge for meget i den? Gør jeg hende en bjørnetjeneste, så hun vender sig til bevægelse? Hun kan jo ikke bruge slyngevuggen for altid.
Og så til om natten. Puha.... Vi er oppe konstant. For nogle uger siden kunne jeg sige shhhh, og hun sov videre - det gjorde jeg, hvis der ikke var gået minimum 2 timer siden mad. Det fungerede fint, men det gør det ikke længere. Hun vågner langt oftere, og ofte inden der er gået 2 timer siden mad, og hun accepterer ikke shhhhh, men brokker sig højlydt indtil, hun får mad. Please sig det er midlertidigt!!! Det er skisme hårdt. Kan det være et appetitspring? Om dagen kan hun dog gå knap 3,5 time, og det ville hun vel ikke, hvis det bar et appetitspring?
Og så lige til sidst. Bør jeg strække tiden mellem måltider om dagen for at sikre, at hun spiser lang nok tid og får en masse fed mælk? Tit er der ca. To timer mellem mad, da hun får mad inden en lur, vågner så efter 30/45 min og skal så sove igen efter ca. 1 time. Jeg kan jo se, at hun godt kan gå 3,5 time. Ofte vil jeg dog gerne give hende mad inden en lur for tænk nu hvis, hun pludselig kunne finde på at sove længere end 30/45 min :-) Jeg tænker bare, om det fører til dage med slatspiseri dagen lang. Det med at dele måltidet op i to, som du tidligere har anbefalet, da hun ikke tager vildt på, som hun gjorde tidligere, det fungerer ikke rigtig. Hun vil ikke spise igen, så den løsning fungerer ikke her.
Undskyld alle spørgsmålene - håber du kan finde rundt i dem.
God weekend,
Med venlig hilsen
Sine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
21. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Opfølgning - Tilvænning af barnevogn/klapvogn
Kære Helen Et par opfølgende spørgsmål til mit tidligere brev. Min søn...
20. februar 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Tilvænning af barnevogn og klapvogn
Kære Helen Min søn på snart 4 måneder er svær at putte til lur. Som de...
6. februar 2026 | Sovevaner | 3 mdr.
Sikring af familieliv med ked baby
Kære Helen Du kender jo til situationen fra mit sidste brev, og da min egen...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Epiduralblokade ved fødsel
En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.
Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.
Hoppegynge
Små børn skal have mulighed for at bevæge sig så meget som muligt i dagligdagen. Men, en hoppegynge anbefales ikke.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben, og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge. Når barnet sidder i en hoppegynge, er det en passiv bevægelse, og selve hoppet kan give barnet mange stød op i ryggen.
De fleste børn begynder omkring 6 måneders alderen at lave hoppebevægelser, og de vil ofte gerne hoppe på forældrenes skød....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.