Annonce

Annonce

Svar: Putning af to unger samtidigt


22. september 2016

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Rikke

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Der er naturligvis forskellige muligheder og hvad du tænker, vil være bedst hos jer, afhænger af rigtig mange ting...

Det går som udgangspunkt fint med at putte begge børn, når far er hjemme. Det er når du alene og naturligt ikke kan være to steder, at det bliver svært. Derfor skal du naturligvis overveje, om du behøver putte dem hver for sig, når du er alene med dem, eller om de i særlige tilfælde godt kan få lov til at sove sammen og evt. sove sammen med mor - vurderingen af dette tænker jeg afhænger lidt af, hvorvidt far ofte er væk om aftenen eller om det er noget han kun er en gang hver anden måned eller mindre...

Hvis det ikke sker særlig tit, at du skal putte børnene alene, så kan du godt vælge at I lægger jer i dobbeltsengen og at jeres datter så får lov til at falde i søvn der (hvilket det lyder som om, at hun ofte beder om) og lillebror kan så blive puttet med en flaske i sin seng, så han sover, hvor han forventes at sove. Din datter kan evt. blive på fars plads i sengen eller du kan bære hende i seng ind i egen sen aften, når du selv vil gå til ro... Nogle børn kan godt lære, at der er forskel på måden man puttes på, alt efter om mor er alene eller både mor og far er hjemme, og at man i visse situationer godt kan slække lidt på de normale regler:)

Du kan også vælge at holde fast i, at jeres datter stadig puttes i egen seng på eget værelse, så hun forbinder sin seng med stedet, hvor hun skal sove og ved, at det er der hun hører til :) Og da I har en seng stående på hendes værelse allerede, så kan du lægge dig med lillebror i den og give ham hans flaske der. Du kan samtidig fortælle din datter en historie - det kan være en opdigtet historie eller du kan fortælle hende om hende selv - det vil hun sikkert elske at høre om. Du kan også synge godnatsang eller lignende. Lillebror kan sandsynligvis sagtens finde roen ved at ligge og lytte til din stemme og på den ...


Annonce

... måde hjælper du dem begge til at sove trygt og din datter oplever ikke at du går fra hende.

Og så er der naturligvis også den mulighed, at du allerede nu vælger at lade børnene blive puttet på samme værelse, hvilket du skriver, at du egentlig gerne vil for tiden fremover. Lillebror er 6 måneder nu og begynder at kunne undvære mælk midt nat. Han skal stadig have flaske aften, sen aften og tidlig morgen men midt nat kan han begynde at sove igennem - altså sove 5-6 timer uden mælk f.eks. fra 23.30 til 05. Det betyder, at du så naturligvis skal ind til ham på disse tidspunkter for at give ham mælk, men du er jo alligevel oppe for at gøre flasken klar, som om du skal give ham den i soveværelset eller på hans eget værelse tænker jeg ikke gør den store forskel...

Hvis storesøster vågner, så kan du berolige hende med "det er bare mig, jeg er lige ved at give lillebror mælk, sov du bare videre skatterpige" - og stille og roligt lærer hun, at der er lidt natlig støj og at det er helt okay. Hun kan trygt sove videre, for mor tager sig af det.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når du putter dem på værelset, så må du prøve at vurdere, om du skal sidde med lillebror i favnen og give ham flaske der og derefter flytte ham i seng, eller om du med det samme skal give ham flasken i sengen, så han ikke oplever skiftet fra din favn og ned, hvor han skal sove. Du kan stadig godt synge en godnatsang eller tale lidt stille om dagen, fortælle lidt historie eller lignende og på den måde hjælpe dem begge til at koble fra og overgive sig til søvnen. Du bliver naturligvis nødt til at være hos lillebror imens han får sin mælk, men du er der og du taler naturligt med din datter, beroliger og betrygger. Hun kan ligge og lytte til, at lillebror drikker sin mælk og falder i søvn og hun ved at når han er færdig med at få mælk, så kommer du over og kysser hende godnat og er der så lidt for hende, alt efter hvad hun har brug for :)

Jeg håber, at ovenstående giver lidt idé om, hvordan du kan putte dem begge samtidig og være der for dem begge, når du er alene med dem :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.

Opvågninger om aftenen

Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.

Børn der ikke sover om natten

Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...

Læs hele brevet og Helens svar


4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.

1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04

Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...

Læs hele brevet og Helens svar


24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.

Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere

Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...

Læs hele brevet og Helens svar


22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.

Barnevogn og fugtigt vejr

Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Børnemad

De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.

Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce