Brev:
Brystsut og powernapping

Hej Helen.
Jeg har en søn på 10 uger og datter på knap 3 år og er ved at være en godt træt mor!
Lige nu er min udfordring at jeg ALDRIG har armene eller brysterne fri!
Som jeg ser det har jeg to ”problemer”.
1: hyppig amning og ”brystsut”
2: han vil kun sove hos mor eller far og kun korte lure.
Vores søn var en stor dreng på 5 kg da han blev født og med stor appetit. Jeg fik af flere årsager aldrig amningen til at fungere med min datter og har kæmpet en kamp for at få amningen til at lykkes med min søn – og hurra, nu kan jeg stort set dække hans behov for mælk, MEN jeg ammer 10-12 gange dagligt. I dagtiden går sjældent længere end to timer mellem at han melder sig med tydelige søgen efter brystet og suttebevægelser. Holder jeg ham hen bliver han helt ulykkelig.
Han sutter lystigt og falder ofte efter 15 min hen ved brystet uden at slippe. Hvis ikke jeg knapper ham af, så kan han holde fast i timer. Når jeg knapper ham af sover han ofte videre et par minutter og så vågner han og er ked og vil mere. Så spiser han gerne lidt videre i 5 min og falder hen igen. Den sidste uge, vil han gerne have brystet i munden hele tiden. Vil ikke sove uden og jeg ammer ham i søvn hver gang han sover. Når han har sovet lidt, forsøger jeg at lægge ham i barnevognen, men han vågner igen efter 10 min, nogle gang ked andre gange bare med brokkeri.
Jeg har forsøgt at gå med barnevognen, men det gør ingen forskel, han vågner, bevægelse eller ej. Det er min oplevelse at nogle gange vågner fordi han ikke har brystet længere. Vi har forsøgt at vende ham til narresut, rund, ergonomisk, ...
... symmetrisk, naturgummi og silikone, han vil ikke have dem i munden og laver opkast-bevægelser.
Jeg har gentagende gange forsøgt at putte ham uden amning. Han har spist, luret i 5 min ved brystet, vågner op, vi leger i 30 min og så virker han træt og gabende. Jeg pusler ham, putter ham lidt i dynen og vugger ham og han falder til ro i mine arme, men så snart han kommer ned i barnevognen så bliver han ked. Jeg synger lidt, vugger barnevogne, holder min hånd på hans krop – han bliver helt ulykkelig og falder først til ro når jeg har taget ham op og trøstet. Sådan kan jeg forsøge igen og igen uden held.
Måske to dage om ugen sover han en god lur på 2-3 timer og altid i favnen hos enten mor el. far, men ellers powernapper han sig gennem dagen 20-40 min ad gangen. Jo længere op af dagen vi kommer jo mere pylret synes jeg han bliver og det er min oplevelse at han ikke trives med det smålurerne.
Om natten sover han i vores seng hvor jeg ammer ham liggende. Ofte spiser han kl. 22, igen kl 1, 3 og 5 el. 6. Forlader jeg sengen for at tisse vågner han. Det samme gælder om morgen hvis jeg står op med vores datter inden han vågner.
Jeg er alene med børnene om morgenen og da er det svært at tage hensyn til lillebrors søvn når han ikke kan sove andre steder end ved brystet, og storesøster på knap 3 år også skal hjælpes i tøjet, have morgenmad, børstes tænder og afleveres i børnehave.
Hvordan lærer jeg ham at sove uden bryst? Hvordan få vi forlænget hans lurer? Findes der en sut som et lettere at lære at bruge (et kunstigt bryst, for det vil han jo gerne have)?
Med venlig hilsen
Mathilde
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. oktober 2026 | Opdragelse | 1 mdr.
Hej Helen Jeg vil høre dine tanker omkring at ligge selv som lille barn....
23. september 2026 | Amning | 1 mdr.
Hej Helen Jeg ammer min søn på 4 uger og er blevet i tvivl om jeg bør amme...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
6. juli 2026 | Sovevaner | 1 mdr.
Hej igen Helen, Hermed forlængelse af mit tidligere brev ang...
6. juli 2026 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Jeg håber, du kan hjælpe mig med nogle bekymringer omkring min...
Viden om børn:
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Quinoa
Quinoa er en plante, der vokser både vildt og dyrket. I Danmark kan den købes i supermarkedet og sælges her både som mel, flager og gryn. Den minder om hirse eller ris og kan indgå i madlavningen som alternativ til kartofler, ris og pasta.
Quinoaflager kan bruges til grød og indeholder ikke gluten, hvorfor quinoagrød kan gives før 6 måneders alderen. Det anbefales at man generelt varierer mellem forskellige grødtyper til børn. Quinoagrød har en lidt "fnugget konsistens" og smager...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









