Brev:

Storesøsters reaktioner på lillebror

Kære Helen,

Tak for dine svar på mine tidligere spørgsmål omkring min piges madvaner. Hun spiser stadig en ret ikke-varieret kost, men vi prøver os frem. :)

Jeg har en del spørgsmål, men lad os tage lidt ad gangen. Jeg håber ikke det bliver alt for rodet. :)

Vi har en storesøster (2 år og 5 mdr), og lillebror (4.5 mdr). I de to år storesøster var enebarn har hun fået al den opmærksomhed man overhovedet kunne tænke sig, hun var en rigtig mors pige, og vi gjorde hende nok lidt en bjørnetjeneste ved altid at være til rådighed for hende. Hun kan godt have lidt svært ved at lege selv og vil gerne være sammen med os og have os med legen, når hun er herhjemme.

Derfor har det måske været ekstra hårdt for hende at få lillebror.

Jeg ammer lillebror, men har haft svært ved at få det til at fungere rigtigt når vi sidder op, og derfor ligger vi som oftest ned inde i sengen. I starten forsøgte jeg at lade storesøster være med (når vi sad), men hun ville gerne være helt oppe på mig når jeg ammede. Sådan helt oppe over skulderen, og det samtidig med råb og gråd, og det gav jo ikke meget madro til lillebror. Nu kommer storesøster af og til med ind i sengen, og hun vil gerne sidde og se på min telefon imens, og det tænker jeg er ok.

Jeg synes egentlig det er gået okay med hende og det med at blive storesøster. Hun har bestemt reageret, men det er vel et sundt tegn.

Men der er dog nogle ting jeg gerne vil have råd til hvordan vi kommer omkring.

Storesøster er fornyligt begyndt at slå ud efter lillebror. Det sker især når han ligger på sit legetæppe og hun også gerne vil ligge der. Hun siger vi skal flytte ham, og hvis ikke det går hurtigt nok slår hun ud efter ham, eller skubber til ham. Hun vil også gerne med på puslebordet når lillebror bliver skiftet. Der ligger han så og basker med armene og rammer hende, hvilket hun bestemt ikke kan lide og derfor slår ham. Specifikt var der en episode forleden hvor hun slog ham og jeg sagde stop til hende og forklarede at det måtte hun altså ikke, hvorefter hun græd og sagde av min albue. Så derfor tænker jeg at hun føler at han slår hende, og hun så bare giver igen. Det skal hun selvfølgelig ikke, men det giver jo lidt mere mening hvorfor hun gør det.

Vi har forsøgt at forklare hende at han ikke gør det med vilje, og at han bliver ked af det når hun slår. Vi forsøger egentlig meget at sætte ord på hendes handlinger, som fx du synes at lillebror slog dig og så slog du ham og så blev du ked af det fordi mor skældte ud.

Nogle gange svarer hun og siger at det var det, men andre gange ikke. Men er det nok for hende bare at høre os sige det?

Vi vil rigtig gerne rumme hende og alle hendes følelser, men det kan godt være svært lige at vide hvordan vi bærer os ad.

Storesøster er en meget bestemt dame, og vil gerne bestemme fx hvem af os der skal ‘tage lillebror’ når vi hører ham i babyalarmen. Hun farer op ved det mindste skrat i alarmen, mens hun peger og siger ‘far tager lillebror’. Vi har nok været dumme til at reagere meget pludseligt når der var lyd i alarmen, og derfor er det nu meget hektisk når den skratter. Hun vil i det hele taget gerne bestemme hvem der skal ‘have’ lillebror.
Hvis jeg har ham (på armen) vil hun gerne op, og hvis far har ham siger hun ofte ‘mor tager lillebror’.

Hun vil gerne bestemme hvem der skal skifte hende, og det lader vi hende bestemme når det er muligt. Det giver jo så lidt problemer når hun ikke kan få den forælder hun gerne have. Men ofte går så sådan, især ...

... hvis det er mig der skifter hende, at hvis et eller andet lige går hende imod, så vil hun have far. Det synes jeg er svært at håndtere, for jeg føler at vi ved at have fået lillebror har ‘taget’ mor fra hende, og så har hun fået et rigtig godt forhold til far, og nu vil vi så holde ham fra hende også (hvis jeg altså holder fast ved at nu er det mig der skifter hende). Jeg prøver som regel at flytte fokus over på noget andet, og nogle gange går det, men andre gange må vi altså bare hente far.

Jeg synes det er rigtig svært at vurdere hvilke kampe der skal tages, for ærlig talt føler jeg mig også lidt dum ved at blive hundset sådan rundt med af en 2årig.

Vi er inde i en periode lige nu hvor hun rigtig gerne vil op hele tiden. Hun er tung, og det er lillebror også, så vi er to forældre med efterhånden ret ondt i ryggen. Vi forsøger at tage hende op, for jeg tænker det er fordi hun ser at lillebror er oppe hele tiden. Men som sagt er hun tung, og hun accepterer ikke at vi sidder ned og hun så kan komme op. Hvad kan vi gøre her? Vi vil jo ikke afvise hende når hun jo ser at lillebror godt må.

Jeg forsøger at få alenetid med hende - vi tager på tøsetur - ofte, og det er bare superdejligt. Vi hygger os når vi er ude, men så snart vi kommer hjem til far og lillebror, så er det som om det hele bryder sammen for hende. Som regel skal jeg amme lillebror når vi kommer hjem, og jeg ved ikke om hun føler at det der var så hyggeligt stopper for pludseligt. Det er rigtig svært at hun reagerer sådan. Hun kræver mig rigtig meget når vi så kommer hjem, og jeg kan få helt ondt i maven fordi jeg føler at hun ikke vil lade mig tage mig af lillebror, samtidig med at hun jo er rigtig ked af det og det påvirker da mig.

Dog ser vi det samme når hun har været afsted med far. Det at være sammen alle fire er derfor hårdt for os alle sammen. Vi kan jo ikke, og vil naturligvis heller ikke, undgå at være sammen alle sammen, men det er tydeligt hårdt for hende at have to forældre hjemme. Hvad kan vi gøre for at det bliver lettere for hende?

Storesøster er på det sidste (i to uger nu) begyndt at sige at hun ikke vil i dagpleje. Hun siger ‘far skal på arbejde. Jeg er ked af det’. Hun vil gerne være hjemme med mor og lillebror (og far). Hun græder nogle gange allerede herhjemme, men nu er det som om hun er ked af det men accepterer at hun skal afsted. Jeg har dårlig samvittighed da jeg jo går hjemme, og burde bare kunne holde hende hjemme. Jeg har haft en efterfødselsreaktion, og har været, og er stadig af og til rigtig ked af det. Jeg er ikke helt kommet mig endnu. Jeg synes det har været rigtig hårdt at blive more til to. Den dårlige samvittighed der hele tiden er der over ikke at kunne være der for dem begge hele tiden, og så generelt bare manglende overskud pga at jeg hele tiden er på. Jeg er rigtig dårlig til at prioritere mig selv, og det giver altså bagslag.

Derfor skal der ikke så meget til før mit korthus vælter så som det er lige nu kan jeg bare slet ikke overskue at have begge hjemme hele dagen. Det giver jo så også dårlig samvittighed, da min pige jo er ked af at skulle afsted. Nå, men altså jeg tænker det måske er en normal reaktion på at hverdagen er tilbage efter ferien, men jeg synes det har varet længe. Hvad kan vi gøre for at hjælpe hende?

Det blev da til en hel masse. Lidt forskelligt, men jeg synes det hele på en måde hører lidt sammen. Jeg håber du kan finde hoved og hale i det. :)

Glæder mig til at høre fra dig.

Med venlig hilsen
Rikke

Læs Helens svar »

Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare

Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.

Lur og sovetid aften

Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...

Læs hele brevet og Helens svar

25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.

Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen

Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...

Læs hele brevet og Helens svar

16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder del 2

Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...

Læs hele brevet og Helens svar

11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.

Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.

Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: