Svar: Lære ikke at bide
Kære undrende mor
Tak for dit brev :)
Små børn som jeres dreng, kan godt finde på at bide - og ofte handler det om kærtegn, der kammer over. Han er stadig så lille, at han ikke kan styre og kontrollere sine bevægelser - og nogle gange, hvor han vil kærtegne dig, så bliver det lidt for hårdt og han kommer til at slå dig - og nogle gange, når han vil kysse dig, så kommer han til at bide dig i stedet...
Man kan sige, at det er "kærlighed der kammer over". Det er ikke ondt ment, selvom det kan gøre rigtig ondt - det er kærligt ment.
Det bedste du kan gøre er at forsøge at forhindre at det sker. Når du nu ved, at han kan finde på at bide dig, bedst som I sidder og krammer og har det hyggeligt, så skal du være lidt ekstra opmærksom og forsøge at trække ham lidt fra dig - før han når at sætte tænderne i dig. Det gælder uanset om det er i låret, i skulderen eller i din kind, at han pludselig får fat. og det er ikke ondt ment, men derimod det modsatte, kærligt ment.
Prøv at lægge mærke til hvornår det sker og forsøg at få det stoppet før han forløber sig, afled ham, få ham på andre tanker, hjælp ham ...
... igang med noget andet, før det går galt. Jo mere du kan forhindre det i at ske, jo bedre er det.
Jo voldsommere du reagerer, jo mere kan du fortstærke problemet. Han er jo i en alder lige nu, hvor han naturligt skal igang med at finde ud af, hvad det han gør, gør ved andre. Og hvis han oplever, at han kan få en særlig reaktion ved at bide, så vil det forstærke hans lyst til at bide igen og igen, for at finde ud af, om alle reagerer ens, for at finde ud af verden...
Derfor - forsøg at afbryde jeres tætte kontakt før han når derud, hvor han pludselig bider - og hvis det så sker alligevel, så prøv at tage det så roligt som muligt, så du ikke får forstærket hans lyst til at bide og undersøge, hvad der sker :)
Hvis du vil vide mere om hvad der sker med ham udviklingsmæssigt lige nu og hvorfor han gør, som han gør, så kan du med fordel læse min bog "Helens bog om dit barns udvikling" :)
Rigtig meget held og lykke - også med vuggestuestarten. Det skal nok blive godt. De er vant til at børn kan finde på at bide - og det er slet ikke sikkert, at han vil sætte tænderne i dem, selvom han ofte sætter tænderne i mor :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
15. december 2025 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen Tak for sidste svar! Min dreng på 5 uger er pludselig begyndt...
27. november 2025 | Udvikling | 7 mdr.
7.5 måneder datter meget knyttet til mig
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning vedr. min datters adfærd....
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Omega-3 og amning
Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk.
Omega-3 er meget vigtigt for udviklingen af spædbarnets nervesystem og hjerne, synssansen og de kognitive færdigheder (indlæringsevne og hukommelse) og undersøgelser viser at indtag af fisk og omega-3 tilførelsen til barnet via modermælken har stor betydning helt op til barnets 2 års alder.
Et for lavt indtag af fisk og dermed omega-3 fedtsyrer er også sat i forbindelse med forringet finmotorik og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.






