Svar: At være 3 år og høre efter

---

Kære H

Tak for dit brev og alle dine tanker :)

Jeg synes, det lyder som store krav at stille til en 3 årig - som netop er flyttet i børnehaveafdelingen og som naturligt lige skal finde ud af det hele. Det er rigtig dejligt, at der er "åbne døre" og pædagogerne kender alle børn, men det ændrer ikke på, at det stadig kan være rigtig svært at skulle skifte stue/gruppe, og det kan sagtens forklare, at jeres dreng har brugt sit overskud på andre ting end lige at høre efter... Det er derfor meget sandsynligt, at han kan være træt og derfor har sværere ved at høre, hvad der bliver sagt... du skal derfor ikke tage dig af, at "du bliver fejet væk". Din fornemmelse kan være helt rigtig.

Derudover tænker jeg, at lysten til at høre efter, jo hænger meget sammen med, hvordan der bliver talt til en. Og hvis du oplever at "få en opsang", så oplever han det måske også, og det er jo ikke særligt befordrende for samarbejdet og for at høre efter en anden gang...

Jeg tænker også, at der er forskel på at "høre efter" og at "kunne høre". At høre efter betyder et eller andet sted "at makke ret" eller at "gøre som de voksne siger". Og det har man bestemt ikke altid lyst til, når man er tre år gammel. At kunne høre, handler om rent faktisk at kunne høre, hvad der bliver sagt - det handler både om at ørerne fungerer (hvilket de jo gør), men det handler også om at man rent faktisk forstår, hvad der bliver sagt - og her synes jeg, du har en rigtig god pointe. For jeg er faktisk enig med dig i at han måske ikke helt forstår betydningen af "at høre efter".

Hvis det så samtidig bliver sagt på en måde "kan du så høre efter, hvad jeg siger?!" eller "se på mig, når jeg taler til dig" eller "du skal gøre det, når jeg siger det" eller lignende - så er det jo skæld ud, og det har ingen lyst til at reagere på... Vi ved jo ikke, hvad der reelt bliver sagt og hvordan - og forhåbenligt er det en sød og pædagogisk pædagog, som taler til jeres dreng på en måde, som faktisk hjælper ham til at høre, hvad det er hun gerne vil have ham til - og som også forstår, at når man er tre år, så skal man nogle gange måske have tingene at vide på en anden måde, mødes med lidt humor, nogle gange nurses lidt for at blive hjulpet på vej eller måske bare have at vide, hvad der sker efterfølgende. "Hvis du skynder dig at tage tøj på, så kan du komme på legepladsen" - så fokus ikke er at tage tøj på selv, men i stedet at man kan komme ud at lege...:)

Må I nurse ham lidt derhjemme - ja naturligvis :) Det betyder ikke, at I skal gøre alt for ham, men I må gerne hjælpe ham, som en del af det at give ham lidt omsorg. Det er dog naturligvis en balance, for det er også vigtigt, at han lærer at klare visse ting selv. I bær lære ham at tage tøj og sko på selv, lære ham at vaske sig selv, lære ham renlighed, tørre sig efter toiletbesøg, lære ham ...

---

---

... at vaske hænder, ligesom I ikke skal made ham, men lade ham spise selv osv.

Det er vigtigt at kunne ting selv. Det giver en grundlæggende følelse "jeg kan finde ud af det jeg skal" - det er selvtillid. Når jeres dreng kan selv, får en oplevelse af at kunne, så giver det ham blandt andet mod til og lyst til at gå igang med andre opgaver - en tro på, at det kan han så nok også, at det i hvert fald er værd at prøve. Han lærer, at selvom det kan være svært i starten, så kan man lære det ved at øve sig og prøve igen - og det er god læring at få med sig. Derfor har pædagogen naturligvis ret i, at I skal støtte ham i at lære visse ting selv. Men det er en balance og hver ting til sin tid - det skal komme som noget helt naturligt i hverdagen og ikke lige fra den ene dag til den anden. Jeg ved naturligvis ikke, om du gør "alt for ham", altså gør for meget for ham - men så må du prøve at medtænke, hvornår det går bedst, hvis du hjælper ham lidt, og hvornår du så kan stille lidt krav om, at han selv forsøger sig. Du kan f.eks. godt lade ham forsøge sig med skoene selv og så guide og hjælpe ham - så I gør det i fællesskab, og så det ikke er enten ham eller dig....

Du spørger, hvordan du kan lære ham, hvad "høre efter" betyder... jeg tænker, at du i hverdagen godt kan sætte lidt ord på dette og måske lave lidt små lege. Det kan være hviskelege eller råbelege, det kan være at lytte til ting i naturen "hov prøv at høre - kan du høre fuglen, hvad siger den?", eller du kan sige f.eks. "jeg kan ikke høre, hvad du siger" eller lignende - så han bliver opmærksom på, hvordan man skal tale, for at andre kan høre - og modsat også at man skal lytte, når andre taler. Når du taler med ham om hvordan hans dag er gået, kan du på samme måde prøve at sætte ord på, "jeg vil gerne høre, hvad du har oplevet i dag". Hvis du oplever, at han ikke hører, hvad du siger, så kan du også spørge ham "hører du det, jeg siger?". Og når han selv siger, at han faktisk hører efter, hvad pædagogerne eller du siger, så kan du også prøve at spørge ind til, hvad han har hørt. Det er vigtigt at anerkende, at han selv har en oplevelse af at høre efter :)

---

---

Jeg tænker, at der på den måde er en masse muligheder i hverdagen, for netop at have fokus på "at høre efter" og de mange facetter, der er af det :) Det er vigtigt, at det kommer så naturligt som muligt.

I min bog "Helens bog om børn & opdragelse" er der et helt kapitel om at lære børn at høre efter. Det vil jeg anbefale dig at læse. Derudover vil jeg anbefale dig min bog "Ha en god dag, skat", som jeg har lavet sammen med Erik Sigsgaard, der er børneforsker. Den handler om børns hverdag i dagpleje, vuggestue og børnehave - og hvordan man f.eks. skal forholde sig til de krav, man møder fra pædagoger og andre :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---