Svar: Mad og spise selv - 3 år, 1 mdr.

---

Kære Skattepigens mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse :)

Jeres datter kan godt spise selv - men om morgenen og om aftenen synes hun det er hyggeligt, hvis I hjælper hende. Og et eller andet sted, er det jo okay, at I guider og støtter hende, så hun får det ekstra at spise - men samtidig har hun også en alder, hvor hun godt må spise selv og støttes i, at det kan hun naturligvis godt. I skal altså forsøge at finde balancen mellem, at hun selv kan, og at I hjælper hende.

Jeg synes ikke det er nogen god idé, hvis I fra den ene dag til den anden, pludselig kræver langt mere selvhjulpenhed af hende. Hun vil ikke kunne forstå, hvorfor I ikke vil hjælpe hende og vil let føle sig afvist og måske svigtet - hun skal jo lige nu være storesøster og vil opleve, at I hjælper lillebror med alt, men ikke hjælper hende. Det vil være helt normalt, hvis hun pludselig går lidt tilbage i udvikling og ikke kan samme ting som tidligere, når hun skal dele jer med lillebror...

Jeg vil derfor anbefale, at I forsøger at lave en gradvis ændring, hvor hun stille og roligt hjælpes til at kunne spise selv. I kan have to skeer parat, så hun selv spiser med den ene og I hjælper med den anden. I kan verbalt opfordre hende til at gå igang selv, og supplere med lidt ekstra ved siden af. I kan nogle gange starte med at give hende lidt med ske og lade hende selv tage over efter et par mundfulde - eller gøre modsat, lade hende selv starte med at spise og så tage over og støtte hende, hjælpe hende, når hun bliver for træt og ikke kan overskue måltidet.

I stedet for at I per automatik hjælper hende og mader hende, så skal I altså forsøge at være bevidste om, at hun jo godt kan selv. I skal give hende bestik, tallerkener osv. som passer til hendes alder. I skal skære maden ud i mundrette stykker, som hun selv kan styre. Det kan være en god idé at give hende en lille kande og lade hende selv hælde vand, mælk eller lignende op i sit glas/sin kop osv. Ligesom hun også meget gerne må hjælpe til med at dække bord og gøre klar til spisetid, så hun også får en rolle som "den der hjælper til" og en følelse af at være en stor pige og dermed adskille sig fra sin lillebror. Uden at hun føler sig presset og føler, at I stiller unødvendigt store krav til hende.

Det samme gælder behovet for iPad. I må gerne have nogle regler omkring brugen af denne. At den f.eks. lægges væk, når I spiser, eller at ...

---

---

... hun ikke kan sidde og spille på den ved middagsbordet, men kun i sofaen osv. hvad I nu synes er rimeligt og kan fungere hos jer. Det betyder ikke, at hun ikke gerne må få den og spille på den, men I må gerne prøve at holde spisning og brug af iPad adskilt. Det betyder dog også, at I selv skal lægge telefonen fra jer, slukke for fjernsynet osv. når det er spisetid. Hun bruger jer som rollemodeller og ser, hvad I gør. I skal være bevidste om, hvad signaler I sender og være bevidste om at få skabt nogle rutiner ved middagsbordet, der gør det mindst lige så hyggeligt at sidde der - som at spille på iPad. Hun skal inddrages, føle sig set og lytte til. Det skal være hyggeligt at spise og noget, som I alle prioriterer og er fælles om :)

Det er også rigtig godt, hvis I kan forsøge at følge en nogenlunde ens dagsrytme, med faste spisetider. Jo mere faste spisetider I har, jo mere vil hun føle sig parat til at spise, når I sætter jer ved bordet - og dermed spise mere :) Lysten til at lege med iPad bliver mindre, hvis hun er sulten og føler behov for mad.

---

---

Det er også vigtigt, at I lader hende selv fornemme behov for mad - mæthed og sult. Hvis I mader hende eller lader hende se iPad, når hun spiser, så er der stor sandsynlighed for, at hun ikke mærker, når hun egentlig er mæt - hun åbner bare munden og spiser. Det er vigtigt, at hun får lov til at fornemme mæthed og har koncentrationen omkring maden og måltidet :) Det samme gælder i princippet omkring at lægge puslespil, når I spiser. Det er bedre, at hun spiser, og at I så efterfølgende lægger puslespil. I kan godt læse bog, imens hun spiser, hvis det gør, at hun så spiser mere - men det vil være rigtig godt, hvis hun spiser selv, imens I så læser...

Det skal stadig være hyggeligt at spise. Det skal forbindes med noget trygt, dejligt og rart - og især nu hvor lillebror kommer til :) Men det skal være en balance, for hun kan godt spise selv, og det vil være helt naturligt, at I opfordrer hende til dette - motiverer, guider, giver hende lyst til at kunne selv - og hvor I ikke gør det til en kamp mellem hende og jer eller fra den ene dag kræver, at hun skal selv. Som I selv skriver, så er det nogle rutiner, som I selv har været med til at skabe - og hun skal have lidt tid til at finde ud af, at nye rutiner også kan være okay :)

Jeg håber, at I kan bruge dette videre - og rigtig meget held og lykke med den forestående fødsel :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---