Svar: Jeg vil have barn nummer 3, og det vil min mand ikke

---

Kære fortvivlede forældre

Tak for jeres brev og åbne, ærlige tanker :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med jer.

Det er meget meget svært, når og hvis man i sit parforhold har helt forskellige ønsker og drømme - og det er rigtig vigtigt, at I sætter jer ned og får talt det hele igennem. Det er vigtigt, at I lytter til hinanden og er åbne overfor det, I hver især siger - ligesom I er nødt til hver især at gennemtænke, hvorfor I selv har det, som I har det.

Det er vigtigt, at I ikke sætter et barn mere i verden, hvis kun den ene af jer ønsker det. At få et barn skal være en fælles beslutning. Vi ved, hvad vi har og ikke hvad fremtiden bringer - og et barn mere er skønt, men også ekstra udfordringer - og hvis I ikke er enige om, at I kan håndtere dette, så risikerer I at jeres forhold går i stykker. Derfor skal I også gøre op med jer selv, hvad I egentlig er parate til.

Til mor vil jeg sige - du skriver, at du elsker din mand, jeres to piger og I har et skønt sexliv og samliv - og samtidig skriver du, at du lige nu føler "nærmest ingenting - tomhed"... Hvordan hænger det sammen? Hvad er det, du mener, at et 3. barn kan give dig, som du ikke har nu? Hvad er det du savner i hverdagen? Hvad handler det i virkeligheden om - er det en "drøm"? Er det for "din egen skyld"? For pigernes skyld? For din mands skyld? Jeres forholds skyld? Og hvorfor.

Jeg tænker, at du er nødt til at gennemtænke nogle af disse spørgsmål og være helt ærlig omkring, hvad det er du mangler. Og samtidig også overveje, hvad det er du forventer af et 3. barn, ligesom du også er nødt til at gennemtænke, hvad der sker, hvis nummer 3 bare slet ikke er ligesom de to andre - hvad hvis din graviditet giver problemer, hvad hvis I får et barn med kolik, hvad hvis...? I er nødt til at være to om beslutningen for at kunne håndtere sådanne ting...

Og til far vil jeg sige - hvad er det, der gør, at du bare slet ikke har lyst til at få et barn mere? Er det fordi du synes det er sjovere nu, hvor pigerne er blevet større, og I kan lave andre ting? Er det fordi du er bange for, at et 3. barn vil udfordre jeres samliv, så I får mindre tid til jer selv og hinanden? Er det fordi du er bange for ...

---

---

... at få et handicappet barn? Er det fordi du oplever din hustru på en anden måde, når hun er mor til et spædbarn? Er der noget, som bekymrer dig...? Osv. Der er mange spørgsmål at stille, og du er nødt til at være ærlig omkring, hvad du har lyst til, ikke har lyst til og hvorfor.

Og til jer begge så vil jeg sige, at I er nødt til at indgå i en dialog og være ærlige omkring, hvordan I hver især har det og hvorfor - lige nu går I begge rundt som "katten om den varme grød", og det tærer allerede på jeres forhold...

Det er også vigtigt, at I er opmærksomme på, at ting jo ændrer sig med tiden. Det kan godt være, at I troede, at I skulle have tre børn og tidligere har talt med hinanden om dette - og mor føler så, at far ikke holder, hvad han lover.. Men man kan ikke love hinanden sådanne ting, for situationer ændrer sig, børnene ændrer jer, og derfor er det vigtigt, at I ikke skændes om gamle løfter, men i stedet lytter til, hvad der er lyst til og behov for, som situationen er nu.

Det kan også være en god idé at I taler om, hvad I ønsker for fremtiden. Hvordan ser I jeres liv om 5 år, 10 år, 20 år. Hvad har I lyst til hver især, - hvis I har forskellige drømme her, så er det måske udgangspunktet for jeres snak...

---

---

At I fjerner jer mere og mere fra hinanden, giver hinanden mindre nærhed og tæt fysisk kontakt, sexlivet påvirkes osv. er ikke godt - og faktisk vil det måske være med til at øge mors lyst til et lille spædbarn, som hun kan sidde med, have nærhed med... Igen er det vigtigt, at I finder ud af, hvad det er mor mangler, hvorfor det 3. barn er så vigtigt - og om behovet måske skal dækkes på en anden måde....

Måske er løsningen netop, at I begynder at fokusere mere på jeres forhold, at I elsker hinanden, ser hinanden og begynder at nyde det at være et par. Hvis I prioriterer hinanden mere, end I måske gør nu, så vil overskuddet og lysten til et barn mere måske melde sig hos jer begge to - eller modsat - mors behov og lyst til et barn mere vil forsvinde...

Og ja - det kan godt være, at I skal tale med en parterapeut eller lignende - det er jeg jo ikke, men jeg håber, at I kan bruge lidt af mine tanker videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---