Svar: Lille menneske med store følelser

---

Kære E

Tak for dit brev og alle dine ærlige tanker og spørgsmål :)

Det er rigtig godt du skriver, for jeg kan godt forstå, at du bliver bekymret for din datter, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig. Det er naturligt svært at vurdere hende på skrift, men når jeg læser dit brev, så bliver jeg faktisk også bekymret...:( Det er rigtig godt, at du er så opmærksom, som du er, at du reagerer og rigtig gerne vil hjælpe hende. Det er ikke fordi, du gør noget forkert! Men som jeg læser dit brev, så har jeres lille datter det rigtig svært, og spørgsmålet er, om ikke I er nødt til at tale med en børnepsykolog for at få lidt redskaber til at hjælpe hende bedst muligt... Når jeg skriver det, så er det fordi der, når jeg læser dit brev, er nogle ting, som umiddelbart springer mig i øjnene, og jeg vil prøve at gennemgå det her:

Ændring i adfærd: Du fortæller, at der er sket en radikal ændring i jeres datters adfærd. Fra at være en meget åben, udadvendt, storsnakkende og glad pige, så er hun f.eks. begyndt at lukke sig mere inde og hendes overskud har tydeligt ændret sig. Den glade pige, som I kendte tidligere, er svær at få frem... Det lyder for mig som en reaktion på, at noget skal ændres...

Psykisk følsomhed: Hun har pludselig rigtig svært ved overgange. Hun skriger, at I skal gå, men vil samtidig have, at I bliver. Hun bliver meget let ked af det. Der skal ikke ret meget til, før "filmen knækker" for hende. Du fortæller, at hendes appetit er ringe og selvom du ikke nævner det, så tænker jeg, at hun måske også sover dårligt? Den beskrivelse, du giver af din datter, tænker jeg, lyder som stress - og det er helt naturligt, at hun kan være stresset med de store omvæltninger, hun har oplevet i sit liv, - er det forbigående, er det også okay, men står det på længere tid, så skal hun have hjælp...

Selvskadende adfærd: Du fortæller, at hun har været så hidsig, at hun har lukket sig inde og kradset sit bryst til blods. Det er en meget voldsom reaktion - og hun bør naturligt ikke gøre skade på sig selv.

Fantasivenner: Til en vis grad er det normalt, at børn har fantasivenner. Men man er nødt til at se på, hvordan hun bruger disse venner, hvorfor de er dukket op osv. Og hos jer, er der tale om fantasivenner, der bor i hendes knyttede hænder. De har hæmmet hende i børnehaven, og løsningen har der været, at lægge dem i en taske eller i pædagogens lommer - og det kan være fint nok - men årsagen til, at de pludselig ...

---

---

... dukker op og pludselig fylder så meget skal overvejes, og jeg tænker, at de her ikke nødvendigvis er en naturlig del af hendes udvikling, men måske snarere et symptom på, at hun ikke trives og derfor skal have hjælp...

Man skal naturligvis altid medtænke, hvorvidt den reaktion man ser hos barnet er forventelig i forhold til alderen. Adfærden i sig selv behøver ikke være et problem, børn kan f.eks. godt i perioder være bange for mørke, ligesom børn også går igennem perioder, hvor de f.eks. har separationsangst, uden at det er problematisk. Men hvis adfærden fortsætter gennem længere tid (læs mere end 6 måneder) og hvis hendes adfærd påvirker hendes hverdag og udvikling, hendes trivsel - jeres trivsel som familie, så er I nødt til at reagere.

Jeg tænker derfor, at I er nødt til at kontakte en børnepsykolog - hvordan det foregår, hvor I bor, tør jeg desværre ikke svare på. I Danmark kan man ringe til kommunens PPR afdeling og der er også børnepsykologer tilknyttet institutionerne. Der er også mulighed for selv at betale og søge privat hjælp.

Jeg tænker, at børnepsykologen sammen med jer, skal forsøge at finde ud af, hvad det er, der udløser de specifikke handlinger hos jeres datter, hvorfor hun reagerer, som hun gør. Hvis man kan finde årsagen, så har I mulighed for at ændre på dette, og dermed vil hendes behov for fantasivenner, hendes store behov for sutten, hendes selvskadende adfærd osv. naturligt blive mindre.

---

---

Det er samtidig vigtigt at tale med en professionel om, hvordan I hjælper hende bedst, så I ved, at det I gør, hjælper hende videre og ikke gør problemet værre. Måske er det en god løsning at komme fantasivennerne i tasken eller i lommen - eller måske vil noget andet være bedre - det skal vurderes af en børnepsykolog, fordi han eller hun netop har speciale i børn og børns reaktioner...

Jeg ved godt, at dette nok ikke var svaret, du gerne ville høre - men som du skriver, så er jeres datter et lille menneske med meget store følelser, og lige nu fylder det alt sammen rigtig meget i hende. Det gør hverdagen rigtig svær for både hende og jer. Jeg tænker, at I både for hendes og for jeres egen skyld er nødt til at tale med en børnepsykolog. I første omgang kan du måske prøve at tale med vedkommende i telefonen eller sende ham eller hende en e-mail og få lidt tanker tilbage - lidt ligesom du har gjort til mig :) Og så må I tagen den derfra :)

Sender dig et stor knus med på vejen :)

Rigtig meget held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---