Brev:

Lille menneske med store følelser

Hej Helen

Jeg har prøvet at skrive et par gange, men synes det er så mange aspekter i mit spørgsmål at det bliver en lang smøre. Jeg skal prøve at gøre det kort.

Vores datter har haft en periode på cirka 6 uger nu, hvor hendes opførsel har ændret sig radikalt og hun ofte har været i stærk følelsesmæssig tumult. Hun har haft meget kort lunte, meget humørskiftende, dybt ulykkelig og hidsig, vil ikke have tøj på, kan ikke lide tøjet, vil ikke skiftes, have børstet tænder, have solcreme på, vaske hænder, kan ikke lide maden, kaster med maden, spytter på gulvet, kravler op i skabe og skuffer, skriger, smækker med døre, siger vi skal gå væk, men vil have vi bliver. Har haft enormt svært ved overgange mellem hjemme og ude. Hun er blevet meget afhængig af sin sut og har fået fantasivenner. Hun har selvfølgelig også stadig engang imellem været vores glade, fjollede, stortsnakkende pige. Hun elsker at servere kage, lege læge og lege baby med os (hvor vi er baby). Og hun er i denne periode for første gang begyndt at nyde at lege selv på værelset. Hun er glad for lillebror - men for det meste skal han gå væk fordi han savler på hendes ting :)

Denne periode kan skyldes rigtig mange faktorer: En forsinket reaktion på flytningen (som du tidligere har nævnt), alder og selvstændighed, træthed (stoppede med lur i marts), sulten (har døjet meget med forstoppelse og ringe appetit), almindelig sygdom, andet?

Ændringen i hendes humør og opførsel skete meget fra den ene dag til den anden, men vi har efterhånden gennemskuet hvordan vi bedst støtter hende. Hun bliver særligt hidsig hvis vi tvinger hende til noget hun ikke vil. Hun har været så hidsig at hun har lukket sig inde og kradset sit bryst til blods. Det har været hårdt at opleve hende sådan. Vi prøver at være tålmodige og lade hende gøre tingene frivilligt. Jeg synes dog det kræver umenneskelig tålmodighed. Især når jeg er oppe de fleste nætter med lillebror, synes jeg det er rigtig svært at rumme hendes store følelser og reagere på en hensigtsmæssig måde. Men jeg kan mærke at jo mere ovenpå jeg er, jo mere i balance er hun også. Det hele er langsomt ved at ...

... blive bedre. Jeg har dog nogle ting jeg gerne vil have din kommentar til:

Hvordan motiverer vi hende til igen selv at tage tøj af/på mm?
Dette gik som smurt for et halvt år siden. Men hun har ikke interesse i det - vi kunne vente herfra og til månen. En sjælden gang tager hun selv yndlingsnatdragten på og virker stolt bagefter. Hun nyder derimod at hjælpe med fx aftensmad og borddækning.

Hvordan støtter vi hende bedst, så hendes fantasivenner ikke hæmmer hende?
Fantasivennerne bor i hendes knyttede hænder og hun har det sjovt med dem og passer på dem. De virker til at have samme beroligende effekt som sutten. De har hæmmet hende i børnehaven hvor hun ikke kunne fx klatre/tegne men nu har hun en taske til dem eller lægger dem i pædagogens lomme. Men hun "glemmer" dem ofte når vi skal fra det ene sted til det andet og bliver meget ulykkelig. Jeg kan hente en glad pige som hurtigt efter har tårer trillende fordi hun har glemt sine fantasivenner. Hun virker sur på sig selv over at have glemt dem. Hun er meget optaget af venner og snakker nu mere om sine nye venner i børnehaven end om de gamle venner i Danmark. Hun parralelleger stadig mest og er lidt genert men generelt glad og snakkende.

Hvordan kommer vi bedst af med sutten om dagen?
For et halvt år siden havde hun kun sut om natten, afleverede den frivilligt i skålen om morgenen og havde det fint med det. Den kom på banen igen i februar da hun var "i fødsel" pga slem forstoppelse, skreg på min hjælp og efter sutten, og det var det eneste jeg kunne gøre for at hjælpe hende. Siden da har vi været meget vage omkring suttebrug og nu har hun den stort set konstant pånær i børnehaven. Hun elsker børnehaven og er aldrig ked af jeg går, men nu er hun ked af at sige farvel til sutten. Det er tydeligt hun vil have den når noget går hende imod. Jeg ved ikke om hun skal have lov at være lille i denne periode eller om hun skal af med den. Men kan mærke det irriterer mig når hun taler med den i munden og generelt har så meget fokus på den. Jeg synes den skaber flere negative end positive situationer.

Skal vi vente med pottetræning?

Tak for dine tanker
E

Læs Helens svar »

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her

Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

9. marts 2026 | Sygdom | 3 år, 6 mdr.

Skoldkopper og helvedesild

Hej Helen Jeg er mor til en dreng på 3.5 år, som desværre har fået...

Læs hele brevet og Helens svar

24. februar 2026 | Opdragelse | 2 år, 8 mdr.

Afvænning af sut - 2 år, 8 mdr.

Hej Helen Jeg har tidligere skrevet til dig om vores datter på 2 år og 8 mdr...

Læs hele brevet og Helens svar

31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...

Læs hele brevet og Helens svar

29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.

Selvstændighedsalder og afvænning af sut

Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...

Læs hele brevet og Helens svar

25. januar 2026 | Renlighed | 3 år, 6 mdr.

Toilettræning - 3.5 år

Hej, Vi har toilettrænet to børn tidligere, men vores dreng har problemer....

Læs hele brevet og Helens svar

Viden om børn: