Brev:
Aftenputning og nattesøvn hos vores datter på 3,5 måned

Kære Helen
Jeg skriver ang. vores datter på 3,5 måned. Hun er flaskebarn, fra hun var 16 dage gammel. Fra hun var en 2-3 uger og nogle uger frem sov hun rigtig godt om dagen, men tilgengæld sov hun meget lidt om natten og var meget forstyrret i sin søvn. Det gik siden over til, at hun tog en lang lur om dagen på 3,5-4,5 time og derefter en powernap. Om natten begyndte hun at sove rigtig godt, og tog længere og længere stræk. Hun endte med at sove igennem langt de fleste nætter, fra hun var omkring 8 uger.
Da hun var omkring 6-7 uger, begynde vi at putte hende i soveværelset, inden vi selv gik i seng, da hun havde svært ved at finde ro i stuen om aftenen. Det tog den første uges tid et par timer at putte hende, men kom derefter hurtigt ned på, at vi faktisk kunne putte hende på maks 5 min.
Da hun var 10 uger, begyndte vi at lade hende sove på sit eget værelse om natten, da det virkede til, at hun blev forstyrret af os om natten, og havde mange opvågninger. Den overgang gik rigtig godt, og hun sov fortsat igennem, med oftest 8-9 timer i streg fra kl 21-22 om aftenen. Vi skulle dog som regel ind og give sutten er par gange om natten.
Vores putteritune hed, at vi skiftede hende, hvorefter hun blev svøbt i ergobaby swaddler og fik sin flaske. Derefter gik vi ind på hendes værelse og vuggede hende let i armene, til hun lukkede øjnene, og så kunne vi ligge hende og gå ud. Det tog som regel aldrig mere end maks 5 min. For en 2-3 uger siden er aftenen og natten begyndt at blive mere bøvlet. Vi ændrede derfor lidt i rutinen for 1-2 uger siden, så den stadig hedder ren ble, svøbes i ergobaby swaddler (vi svøber dog kun armene, nu hvor det er så varmt), og så går vi ind på hendes værelse, hvor vi har mørklægningsgardin. Herinde sidder vi og giver hende sin flaske, og så forsøger vi at vugge hende til ro i vores arme, for så at kunne ligge hende i sin seng.
Hun er tydeligt overtræt om aftenen, og vi er derfor også begyndt at starte en putterutine allerede omkring kl 18.30, da hun helt tydeligt bare trænger til fred og ro. Men hun bliver meget hysterisk, og skriger når hun bliver svøbt, og vi går ind på værelset. Det er hun altid blevet, men hun er som regel faldet til ro, når hun har fået sin flaske. Nu bliver hun så hidsig igen, når hun ikke vil have mere at spise. Hun møffer og bokser og kæmper, og det virker til, at hun gør alt for at holde sig vågen.
Når vi føler, hun er faldet hen, ligger vi hende i sengen og lister ud. Der går dog ikke mange minutter, før hun vågner og skriger inderligt igen. Vi går ind og tager hende op og vugger hende og ligger hende igen, når der er ro på. Sådan kan der sagtens gå 3 timer hver aften. Hvis vi forsøger at ligge hende, inden hun sover, skriger hun med det samme. Det er ikke mit indtryk, at hun vil have godt af, at være længere vågen om aftenen, for hvis hun får en powernap om aftenen, vågner hun op og er sur og stadig meget træt.
Om dagen går det for tiden rigtig let med at få hende til at sove. Det fungerer bedst, hvis hun maks er vågen 1,5 time, hvorefter jeg svøber hendes arme i ergobaby swaddler, og ligger hende i barnevognen. Nogle gange skal jeg bare lige vugge lidt med barnevognen, og så møffer og brokker hun sig lidt, men falder så selv i søvn. Andre ...
... gange skal jeg vugge hende til hun sover, men det tager sjældent mere end 5 minutter. Hvis vi forsøger, at strække hendes sengetid lidt, og hun derfor får en lur efter kl 17 (det skal dog lige siges, at alle lurer, der starter efter kl 14, aldrig varer mere end 30 min), går det også helt op i hat og briller og er rigtig svært at få hende til at falde i søvn, selvom hun bliver puttet i barnevognen, og rutinen er den samme som resten af dagen.
Min teori er derfor, at det ikke handler om, at hun skal puttes til natten, men at hun er så træt sidst på dagen, at det er svært for hende at finde ro. Jeg ved dog ikke helt, hvad vi skal gøre ved det?
Desuden kæmper vi så også med nattesøvnen nu. Dette startede også for 2-3 uger siden. Hvor hun før sov igennem, sover hun nu maks 3 timer af gangen om natten. Hun får sig selv moslet ud af svøbet, hun taber sutten udatandseligt, så vi ofte må ind og give hende den hver 20. min, og ofte skal der flasker til flere gange om natten, for at få ro på hende igen og få hende til at sove igen. Jeg kan ikke finde ud af, hvad det handler om, og jeg ved ikke, om du har nogen bud, og evt hvad vi kan stille op?
Jeg har meget af hendes levetid haft en fornemmelse af, at hun er lidt følsom og tager meget ind. Hun virker meget motorisk urolig, og arme og ben har hele hendes levetid kørt nonstop på hende. Hun et meget meget stærk, og hun mosler meget med sin krop hele tiden. Det er umuligt for hende at finde ro til søvn, hvis ikke hendes arme er svøbt. Hun virker desuden meget følsom over for lyd. Det var også derfor, det virkede til, at hun blev forstyrret i sin søvn om natten, da hun sov sammen med os.
Hun har været til kiropraktor over nogle gange. Hun havde nogle spændinger i nakken, men er frikendt nu, og det er ellers mit indtryk, at hun er godt med udviklingsmæssige, og måske endda også lidt foran. Hun har længe holdt sit hoved fint selv, og vil meget gerne sidde op med ret ryg, selvom vi prøver at begrænse dette. Hun bliver dog tosset, hvis hun skal ligge ned, hvad end det er ved os, eller for sig selv, når hun er vågen.
Alle der har mødt hende siger, at hun virker meget opmærksom og nysgerrig. Hendes hoved søger hele tiden rundt efter noget, når hun er vågen, der kan beskæftige hende, og der skal helt tydeligt ske noget for hende, selvom det også hurigt virker til at blive for meget for hende.
Vi synes, det er rigtig hårdt at aftenen og natten skal være sådan, og det er synd for hende, at hun skal være så ked af det om aftenen og om natten. Jeg har indtryk af, at hun har behov for den søvn, vi tilbyder hende. Når vi sidder med hende i vores arme, når vi vil putte hende om aftenen, ligger hun også med lukkede øjne, men hun brokker sig som sagt, og virker ulykkelig, selvom hun ligger med lukkede øjne og tydeligt er træt.
Jeg ved ikke helt, hvad vi skal stille op. Vi frygter jo også lidt, at få det gjort til en vane, at aftenputning skal blive en timelang seance, og at hun altid skal vugges i vores arme. Vi vil rigtig gerne lære hende, også at falde i søvn selv til natten.
Jeg håber, du har nogle tanker om vores datter, og bud på hvad der sker med hende, og evt. nogle forslag til hvordan vi bedst håndterer det og hjælper hende.
Med venlig hilsen
Kathrine
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
13. maj 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Mudrede nætter og manglende søvn
Kære Helen, Tusind tak for dit grundige svar til mit seneste brev. Jeg...
29. april 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen, Jeg er ny mor - og ny herinde, og jeg har et par spørgsmål i...
16. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Kære Helen Her opfølgning på tilvænning af barnevogn. At putte ham ned...
9. marts 2026 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen Du kender efterhånden lidt til vores rytme herhjemme, og jeg...
Viden om børn:
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Autostol
Til transport i bil skal barnet sidde i en godkendt autostol. Det lille barn skal helst sidde fastspændt med ryggen mod kørselsretningen.
Autostole skal være godkendt efter ECE (R)-44-03 eller 44-04. Der skal være et E-mærke på stolen, og den lange talrække under eller efter E-mærket skal starte med enten 03 eller 04.
For fastmonterede autostole hedder godkendelsen ECE (R) 44-05.
Autostole med andre mærkninger skal også være E-mærket, for at de er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)
Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)
Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"









